Trillingerne fra Belleville – med introduktion

Trillingerne fra Belleville – med introduktion

ArtCinema4 er stolt over igen at tilbyde tre vidt forskellige arrangementer i forbindelse med Skiveegnens Kulturuge. Det spænder fra animationsfilm for hele familien over en af dansk films allerstørste filmklassikere til opera af den fineste kaliber:

Trillingerne fra Belleville” med introduktion af Sandra Brunkow Simonsen fra Viborg Animation Festival! En animationsfilm for hele familien, der er både er en hyldest til Tour de France og til cykelløb generelt, og som skal ses af alle tegnefilmfans uanset alder:

’Trillingerne fra Belville’ er noget så sjældent som en poetisk animationsfilm fuld af underfundig action, medrivende musik og plads til eftertanke. Og så er den næsten uden dialog.

For at redde sit triste barnebarn fra kedsomhedens fængsel køber ”Bedste” en cykel til ham. Årene går, og med Bedste som sin kærlige og strenge træner forvandles den lille tykke dreng til en mand med lår, som selv Lawrence Armstrong kunne have sukket efter. Han er nu klar til verdens hårdeste cykelløb. Men under bjergetapen kidnappes den nu fuldvoksne cykelrytter af grumme gangstere, og igen må den gamle bedstemor træde i karakter. Hun og hunden Bruno rejser tværs over Atlanten til New York, hvor de i deres søgen møder de tre afdankede sanglærker, trillingerne fra Belleville. Og så tager historien en ny drejning.

Sylvain Chomets vilde – og vildt fascinerende – film er en satirisk hyldest til Tour de France, til tegnefilmgenren og til den ubegrænsede kærlighed mellem familiemedlemmer. En grotesk, men også smuk og nostalgisk film og et absolut must for ALLE tegnefilmfans. Anbefales fra 8 år.

Fra dato og kl:

9. Jun - 13:30

Til dato og kl:

9. Jun - 15:00

Adresse:

Skyttevej 12, 7800 Skive

Pris:

75

ARRANGØR INFO

ArtCinema4

Email: info@kcskive.dk

Tlf: 70701464

Hjemmeside: www.cinema4.kcskive.dk

MEDARRANGØRER

Cinema4