• Fra:

    Til:

Søgeresultater

01
jan
Bispens Marked overtager Spøttrup Borg

I denne uge har man kunne opleve de nordiske riddermesterskaber til Bispens Marked på Spøttrup Borg. Fredag og lørdag kan opleve ridderdysten "Spøttrup Borg Open"

Foto: Joan Thora E. Laurberg

Det europæiske mesterskab i ridderdyst måtte beklageligvis aflyses for tredje år i træk på grund af corona-pandemien. Flere af de deltagende lande fortsat mærker til restriktioner i hjemlandet og er derfor fortsat bekymret for pandemien.

I stedet fik Spøttrup Borg på godt og vel en måneds tid stablet et nordisk mesterskab i ridderdyst på benene, som blev afviklet til Bispens Marked fra mandag til og med torsdag.

Den samlede vinder af de mange forskellige ridderdiscipliner blev Ridder Ivar Mauritz-Hansen og vinder af disciplinen Skill at Arms (våbenfærdighed) blev Ridder Suzanna Krogh Kiønig.

Fredag og lørdag er det dog ikke slut med ridderkampene. Her holdes ridderturneringen "Spøttrup Borg Open", hvor man vil kunne se ridderkampsport for alle pengene. Her vil man opleve, hvordan riddere i fulde rustninger kæmper mod hinanden til fods.

 

Se flere billeder og video af det nordiske mesterskab på Skive Folkeblads hjemmeside

Læs mere om Bispens Marked og praktiske informationer - her på SkivePortalen

 

01
jan
Lokalhistorisk arkiv rykker ind i Gl. Skivehus

Den endelige plan for Gl. Skivehus er nu blevet indstillet af enigt kulturudvalg. Lokalhistorisk arkiv skal flytte ind i den nyrestaurerede bygning og gøre Skives byhistorie mere tilgængelig

Kultur- og Fritidsudvalget har på tirsdagens udvalgsmøde indstillet, at Gl. Skivehus for fremtiden skal huse byens lokalhistoriske arkiv, der på nuværende tidspunkt har haft domicil i Skive Museum.

- Jeg synes det er en god tanke, at byens ældste hus skal huse vores lokale historie, siger udvalgsformanden Morten Enggaard (V) om den nyeste plan for Gl. Skivehus.

Nu skal indstillingen viderebehandles i Økonomiudvalget, inden Skive Byråd endeligt skal vedtage indstillingen.

Morten Enggaard understreger, at det er et enigt udvalg, der står bag indstillingen, og at han desuden kun har hørt positive tilbagemeldinger fra partierne udenfor udvalget.

- Der er opbakning hele vejen rundt. Museum Salling kommer til at sætte processen i gang, siger han.

Fordele for arkivet

Museumschef Per Lunde Lauridsen er kendt med indstillingen og er tilfreds med udvalgets idé.

- Vi tager positivt imod det. Vi synes, at det kulturudvalget foreslår og sender videre i systemet er set fra vores side den mest hensigtsmæssige anvendelse af bygningen i forhold til det, den er, og de muligheder den har, fortæller Per Lunde Lauridsen.

Som bekendt var det ikke muligt at anvende Gl. Skivehus’ restaurerede lokaler som udstillingsrum, da næsten ingen af lokalerne lever op til de krav, der stilles til museumsudstillinger ifølge Museumsloven.

Dertil er der ifølge museumschefen klare fordele ved at flytte det nuværende arkiv til bygningen (...)

 

Læs resten af artiklen på Skive Folkeblads hjemmeside

01
jan
Porten til Fur er åbnet

Fredag åbnede Fur Museum dørene til den den spritnye velkomstbygning, der siden sin indvielse har stået tom. Nu er der kommet spritny teknologi i bygningen, der skal hjælpe øens lokale og turister med at finde nye oplevelser på Fur

Foto: Museum Salling

Den nye, runde velkomstbygning til Fur Museum blev indviet sidste år mod slutningen af museumssæsonen.

Her kunne de besøgende endelig få stillet deres nysgerrighed om, hvordan bygningen tog sig ud indefra.

Der manglede dog noget ganske væsentligt. Der var intet nævneværdigt inventar i bygningen - og det var med vilje. For planen var at gøre velkomstbygningen helt klar til begyndelsen af foråret, hvor museet ville åbne igen.

Endelig er dagen så kommet, og Fur Museum kunne den 1. april slå »Porten til Fur« op for de til stadighed nysgerrige museumsgæster.

- Med vores nye velkomstbygning har vi ønsket vi gøre museumsbesøget til en helhedsoplevelse, der starter, så snart gæsten går ind i døren i velkomstområdet, fortæller museumsinspektør René Sylvestersen og fortsætter:

- Men oplevelsen fortsætter også ude på Fur, når museumsbesøget er færdigt.

 

3D-kort over øen

»Porten til Fur« er navnet på et projekt, som er støttet med midler fra Nordea-fonden.

Det er et todelt projekt, som Fur Museum har sat i værk for at åbne døren til nye oplevelser for øens indbyggere og turister.

- Den første fase af »Porten til Fur« allerede på plads i museets nye velkomstområde i form af en interaktiv 3D-model af Fur, forklarer René Sylvestersen og uddyber:

- Når gæsterne fører hånden hen over den del af Fur, de gerne vil undersøge nærmere, bliver kortet aktiveret og kan fortælle om de seværdigheder, der er på netop den del af kortet, som gæsterne rører ved.

Den interaktive ø-model er foreløbigt det første indslag, der skal informere gæsterne om oplevelser rundt omkring på øen.

- Næste fase bliver, at vi får lavet en app med film og fortællinger, så man kan få historierne om Furs mange skønne seværdigheder med ud på øen til de steder, hvor de kan opleves, forklarer René Sylvestersen.

Han fortæller endvidere, at filmoptagelserne til appen går i gang på den anden side af påsken (...)

 

Læs resten af artiklen på Skive Folkeblads hjemmeside

[caption id="attachment_2966416" align="alignnone" width="683"] Foto: Museum Salling[/caption]
01
jan
Mørkning i Glyngøre sluttede brat

De sidste seks låger til årets Mørkning i Glyngøre blev aldrig åbnet, da julekalenderen blev ramt af corona-restriktioner. Selv før aflysningen var dette års Mørkning præget af corona-frygt

Foto: Steen Don

Det er en dejlig ting i december at kunne tælle ned til juleaften.

I Glyngøre har man i årevis udmærket sin nedtælling med den populære julekalender, Mørkningen.

Her bliver alle 24 dage hvert år foreviget med en hemmelig gæst, der gemmer sig bag lågerne, som befinder sig i de hyggelige omgivelser på første sal i Glyngøre Kulturstation.

I forrige måned blev lågerne åbnet for sidste gang lørdag den 18. december, da kulturstationen ligesom andre museer var nødt til at lukke for alle aktiviteter den 19. december.

- Det var da en ærgerlig opelvelse. Vi kørte lige så længe, vi måtte, og så var det pludselig slut, fortæller formand for Glyngøre Museumsforening, Jørgen Kibsgaard.

Selv om corona-restriktionerne var dødsstødet for årets Mørkning, så erkender Jørgen Kibsgaard da også, at den ellers populære begivenhed var ramt af corona-frygt fra begyndelsen.

 

I sne, slud og corona

Mørkningen i Glyngøre fik sin begyndelse i 2007 og har i alle årene sat byen på landkortet.

Over 1000 publikummer har hvert år sat sig til rette i loftsrummet for at overvære en fortælling fra den hemmelige gæst.

Men allerede fra den første dag i december kunne Jørgen Kibsgaard og de øvrige medlemmer af museumsforeningen se, at der var mandefald blandt tilskuerne.

- Den 1. december var der jo noget herrens vejr. Dagens gæst var kørt helt fra Skanderborg for at være med. Hun havde heldigvis ingen problemer på vejen herop, men hun måtte udsætte sin hjemtur på grund af vejret, fortæller Jørgen Kibsgaard og fortsætter:

- Der var 15 tilskuere på dagen, og vi tænkte jo i første omgang, at det måtte være på grund af vejret. Men det viste sig senere, at de

t var coronaen, der holdt folk væk fra Mørkningen.

Vejret blev bedre og mere fremkommeligt, men det ændrede ikke synderligt på det daglige besøgstal.

 

Under halvdelen

Da cirka halvdelen af kalenderlågerne var åbnet, stod det klart for museumsforeningen, at Mørkningen manglede opbakning.

- Vi plejer at være omkring 50 personer samlet til hver eneste mørkning, men der kom kun 15-20 mennesker ad gangen. Så det er jo lang under halvdelen, siger Jørgen Kibsgaard.

Han satte fluks gang i en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, hvor han spurgte om interessen for Mørkningen var helt væk, eller om det var frygten for corona, der holdt folk væk.

- Jeg har fået et hav af tilbagemeldinger på, at folk glæder sig til at vende tilbage til Mørkningen i 2022, men flere fandt det for risikabelt at deltage i år med den stigende corona-smitte, fortæller Jørgen Kibsgaard.

Det løftede trods alt også julehumøret hos ham og de øvrige arrangører af begivenheden, og de ser ligeledes frem til næste decembers mørkninger på loftsrummet.

01
jan
Flaskepost fra fortiden

Under nedrivningen af det gamle anneks til Salling Efterskole i Jebjerg har entreprenørfirmaet fundet en gammel flaske i murværket, der indeholder en forseglet besked fra fortiden. Nu er flasken åbnet, men mysteriet fortsætter

I Jebjerg har man gjort et sælsomt fund under nedrivningen af et gammel anneks til Salling Efterskole ned.

Bajlum Entreprenørfirma står bag nedrivningen og blandt de gamle murbrokker har man fundet flaskepost fra fortiden.

I bjælkelaget mellem stueetagen og 1. sal i bygningen lå en velbevaret grøn flaske, der var så klar, at man tydeligt kunne se et velbevaret stykke papir inde i flaskekroppen.

Siden har det store mysterium selvfølgelig været, hvad i alverden der står i papiret. Det agter Museum Sallings konservatorer at finde ud af.

Fredag formiddag åbnede konservator Annette Adomat for første gang den grønne flaske, der i flere årtier har været forseglet med korkprop og mørtel.

- Jeg kan se, at der er fire stykker i flasken, og der står nogle navne på det yderste stykke, fortæller hun om sin undersøgelse.

Det stod dog hurtigt klar for hende, at papirstykkerne ville gå fra hinanden, hvis hun forsøgte at folde dem ud på nuværende tidspunkt, så hvad der præcist står på papirerne er fortsat et mysterium.

Senere fredag eftermiddag lykkedes det for en specialist at opdage en datoanmærkning i papirerne.

Det tyder foreløbigt på, at dokumentet er skrevet i oktober 1892 - tilsyneladende af den daværende skolebestyrer (...)

Læs resten af artiklen på dette link til Skive Folkeblads hjemmeside

Her kan du også se videoen, hvor konservator Annette Adomat bryder over 100 års forsegling og åbner for flaskeposten.

 

 

01
jan
Oldgamle gravfund udstilles på museum

En overpløjet gravhøj fra Vinkelplet ved Skive viste sig at gemme på rester fra et ældgammel gravkammer i træ fra bondestenalderen. Her lå stadig gravgaver, og de arkæologiske fund er nu udstillet på Skive Museum

[caption id="attachment_2439342" align="alignnone" width="716"] Foto: Steen Don[/caption]

 

Hvad efterlader vi os, når vi er døde og begravet? Hvad vil fremtidige generationer huske os for?

Det er nogle store livsspørgsmål, man kan grunde over, mens man ser nærmere på Skive Museums nye arkæologiske udstilling om »enkeltgravskulturen«, som er betegnelsen for den gravskik, der fik sin begyndelse i bondestenalderen for små 5000 år siden.

I udstillingen kan man kigge på lokale fund fra en gammel, overpløjet gravhøj ved Vinkelplet nær Skive. Fundene består af lerkar og ravperler, som blev fundet i et gravkammer af træ, der stadigvæk var synligt under de mange lag jord fra højen.

- De er meget sjældne, de her gravkamre, så det, at vi har fundet en så tæt på Skive, er faktisk det helt særlige ved denne udstilling, fortæller Inge Kjær Kristensen. Hun er teamleder for Museum Sallings arkæologiske afdeling.

 

Sær skik

De såkaldte enkeltgrave er fundet flere steder i verden, og kan typisk findes som en slags tidskapsler i gamle gravhøje.

Arkæologer kan være heldige at finde offergaver i form af stridsøkser, smykker og lerkar. Der er som oftest ikke meget tilbage af den ene person, der blev begravet i kammeret for tusindvis af år siden.

- Her på egnen har vi ikke ret meget kalk i jorden, så skeletterne bliver meget hurtigt opløst. Noget af det sidste, der bliver opløst, er faktisk tandemaljen, så det kan arkæologer være heldige at finde i sådan et gravkammer, forklarer Inge Kjær Kristensen.

Arkæologien kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige ret meget om den lokale forfader, der blev begravet sammen med gaverne i gravhøjen ved Vinkelplet. Faktisk stiller de gamle gravkamre flere spørgsmål, end de giver svar:

- I udgravningen fandt vi et helt specielt træbygget kammer med gang. Og når der er en gang i et gravkammer, så har det været fordi, at folk har gået til og fra graven. Det er med vores nutidsøjne meget underligt at gøre, men man må formode, at det har tjent et formål for befolkningen i bondestenalderen, fortæller Inge Kjær Kristensen.

Selvom det aldrig med sikkerhed kan siges, hvem der lå i gravhøjen ved Vinkelplet, så har det formentlig ikke været en hr. eller fru hvem-som-helst (...)

 

Læs resten af artiklen på Skive Folkeblads hjemmeside

Eller læs mere om udstillingen - her på SkivePortalen

01
jan
På skulpturjagt i byen

Museumsinspektør Mette Dyrberg viser jævnligt Skives mange skulpturer frem. På rundvisningerne kan man let blive imponeret over, hvor meget kunst der faktisk er i midtbyen.

 

[caption id="attachment_2051913" align="alignnone" width="846"] Vandkunsten Mor og Barn af Henning Wienberg lever efter Mette Dyrbergs mening en lidt kedelig tilværelse på parkeringspladsen ved Fakta og Musikskolen. For hvem ser egentlig kunstværket, når de haster i butik eller skole? Oprindeligt blev den opført sammen med supermarkedet Kvickly, der donerende håndværkere. Meningen var dengang, at den skulle være en del af et hyggeligt gårdhavemiljø. Foto: Steen Don[/caption]

 

Af Turit Skovborg

De står i hjørnerne, midt på pladserne eller på sidelinjen til en vej. Skulpturerne. Kvinder, mænd, børn og dyr i en skøn blanding. Nogle af dem ser man uden rigtig at se dem, når man går en tur i bymidten. Andre gemmer sig lidt mere, så man faktisk skal kende til dem for at finde dem.

Men søndag eftermiddag gik museumsinspektør i kunst ved Museum Salling, Mette Dyrberg, en tur fra kirkerne, gennem gågaden og anlægget og sluttede ved museet, mens hun fortalte om de skulpturer, som hun og flokken af 30 mennesker mødte på deres vej. Det blev til 16-17 kunstværker med en kort fortælling om, hvorfor og hvordan de var kommet til verden og havnet i Skive.

- Der er stor forskel på at se en skulptur i det offentlige rum og på et museum. Når du går ind på et museum, går du derind for at se på kunstværkerne, men jeg vil vædde på, at der er mange af jer, der er gået forbi nogle af de kunstværker, vi skal se i dag, uden at se dem, indledte hun byvandringen, mens hun stod ved siden af den Georg Jensen-skulptur »Kraft og kærtegn«, som står ved siden af sognegården i Skive. En skulptur til minde om Kirkegade, en gade der ikke længere eksisterer, men som var Georg Jensens barndomsgade.

Den lille dreng i bronze forestiller Georg Jensen og er udført af Hanne Varming. Anledningen var, at han havde testamenteret mange af sine penge til Skive Menighedsråd, som til gengæld skulle opføre en skulptur til minde om Kirkegade.

Er man på almindelig strøgtur i Skive, får man nok ikke øje på den lille bronzedreng, og man skal også have udvidet strøgturen for at have fået øje på Aakjærpigen, der ligger og holder øje med Fjends på Kirkebakken oven for Frederiksdal allé.

- Der er faktisk en klausul om, at hun skal have frit udsyn mod Fjends, hvor Aakjær jo kom fra. Det begynder at knibe lidt, siger Mette Dyrberg med henvisning til grene og kviste, der er begyndt at tage hendes udsyn.

Mette Dyrberg kunne også fortælle, at billedhuggeren Anker Hoffmann måtte ændre lidt på sine planer undervejs. Han var bestilt til at skildre noget, der handlede om Jeppe Aakjær, og ganske naturligt havde han lavet en skitse af en vandringsmand.

- Men skulpturen her er fra 1942, så jeg ved ikke, om I kan se, hvad det kom til at ligne, når der stod en mand med armen strakt ud, spørger Mette Dyrberg og gætter på, at Hitler-ligheden lagde hans idé ned.

Men da Anker Hoffmann så havde tegnet Aakjærpigen, der ligger ved rugens rod, så måtte han igen tilpasse sit kunstværk lidt. For han havde tænkt sig en pige natural i kornmarken, og den gik ikke. Det hjalp til gengæld, da hun fik en lille sommerkjole på.

Mette Dyrberg kunne også en tilhørende kuriøs historie om skulpturen. For cirka 30 år siden var der nemlig blevet øvet hærværk mod den stakkels pige og næsen blev kappet af.

- Der gik man lidt i panik, men det siges, at man fandt næsen igen i noget buskads og fik den sat på. Men jeg synes godt, man kan se, at hun har haft mistet næsen.

Man kan sidde på kunsten

 

Normalt forbinder vi kunstværker med noget, der skal behandles med andægtighed, som ikke må røres og i hvert fald slet ikke siddes på. Men der gælder andre regler, når skulpturerne er i det offentlige rum, fortæller Mette Dyrberg.

Eksempelvis bliver børn med jævne mellemrum fotograferet siddende på de to jyske arbejdsheste, der står på den gamle hestemarkedsplads neden for Plejecenter Møllegården. Og på Bølgen, der står foran Salling Bank, kan man også snuppe et hvil. Har man begivet sig helt op i den nordlige ende af gågaden på en varm sommerdag og trænger til en pause i skyggen, så indbyder et par af aberne i kunstværket 11 Aber også til at være bænk.

- Må man kravle op på skulpturerne? Ja, det må man gerne. Man må selvfølgelig ikke ødelægge dem og stå og hamre på dem med en jernpind, men man må gerne røre ved dem, når de står i det offentlige rum, for de er bygget til at kunne holde til det. Det må man til gengæld ikke inde på museet, forklarer Mette Dyrberg.

Flere af skulpturerne indbyder til at blive rørt ved og pillet ved. For eksempel er det svært at lade være med lige at stikke fingrene ind i den vandkunst, der står på hjørnet af Adelgade og Østergade. Bronze- og kobberskulpturen af Mogens Møller er støttet af Statens Kunstfond, og fiskene i den er hentet fra Skives byvåben (...)

Læs resten af artiklen på dette link

[caption id="attachment_2051968" align="alignnone" width="584"] Må man sidde på skulpturerne i det offentlige rum? Ja, det må man faktisk gerne, kunne museumsinspektør Mette Dyrberg fortælle. Foto: Steen Don[/caption]
01
jan
Arkæologer graver efter Spøttrup Borgs alder
[caption id="attachment_1891866" align="alignnone" width="626"] Foto: Lindy Jørgensen[/caption]

Arkæolog Turi Thomsen har en tese om, at Spøttrup Borg er en del ældre end hidtil antaget. Nu graver hun et lille hul i borggården i sin søgen efter et bevis

Hidtil har den gængse opfattelse været, at Spøttrup Borg er bygget omkring år 1500. Men rent faktisk ved vi ikke, hvor gammel borgen egentlig er.

- De skriftlige kilder antyder, at den godt kan være ældre, siger Turi Thomsen, arkæolog og museumsinspektør hos Museum Salling.

Hun har derfor igangsat en proces - en kampagne, om man vil - hvor arkæologer med forskellige metoder søger at nå frem til et konkret bud på, hvor gammel borgen egentlig er.

Turi Thomsens bud er, at borgen er en hel del ældre, end man hidtil har antaget.

Beviset har hun dog ikke. Men hun har fået lov at lede efter, om det er der et sted.

For cirka et år siden havde Turi Thomsen nappet cirka 500 gram mørtel fra noget af det ældste og inderste i borgens murværk. Altså mørtel, som med en vis sandsynlighed må formodes at være helt tilbage fra selve byggeriet af borgen.

Mørtel

I forbindelse med en 10 års-renovering af borgens murværk fik Turi Thomsen tilladelse af Slots- og Kulturstyrelsen til at tage den lille mængde mørtel.

Mørtlen skal anvendes til en kulstof 14-datering. En sådan proces kræver en vis finansiering, som stadig ikke er endeligt på plads, og et resultat foreligger således ikke endnu.

I mellemtiden har Turi Thomsen indledt en ny fase i sin kampagne for få dateret Spøttrup Borg korrekt.

Hun forklarer, at man håber på måske at finde en stor stolpe eller lignende, som understøtter borgens fundament. Ligesom med mørtelen skal det gamle tømmer - hvis man altså finder noget, det er slet ikke givet - så underkastes en kulstof 14-analyse (...)

 

Læs hele artiklen på dette link

01
jan
Spøttrup Borg

Gå på opdagelse i en stor velbevaret borg med voldgrav, borgtårne, riddersal og kirkerum. 

På Spøttrup Borg er historiens vingesus helt tæt på. I 500 år har masser af mennesker haft deres daglige gang på borgen, og den har dannet ramme om både krigs- og fredstider.

Spøttrup Borgs ældste historie fortaber sig i tågerne. Første gang vi hører om Spøttrup er i 1404, hvor ridderen Johan Skarpenberg tilskøder Viborg Bispestol sin gård i Spøttrup - med Spøttrup Sø. Men meget mere hører vi ikke om stedet, før borgen blev bygget og formentlig stod færdig senest i 1520'erne. Da var den ét af rigets mest magtfulde og moderne fæstninger med dobbelte voldgrave, tykke mure og en ni meter høj vold kronet med palisader og skansekurve.

På borgen kan du bl.a. se skydeskår, huller til de små kanoner 'porthundene', den prægtige riddersal, hvælvede kældre, gamle køkkenfaciliteter og torturinstrumenter.

Du kan også besøge den store smukke park med små stier og en velduftende lægeurtehave. I parken er også et legeområde med en bålhytte, hvor små riddere og prinsesser kan slå sig løs.

 

Adresse: Borgen 6A, 7860 Spøttrup

01
jan
Jenlefest gik over al forventning

Sidste år måtte arrangementet aflyses på grund af corona. Men i år klappede det hele, og selv vejret opførte sig ordentligt

Normalt kommer der flere end 600 til en Jenlefest. Men intet er normalt i øjeblikket, og derfor var formanden for Aakjærselskabet, Karen Margrethe Rasmussen, mere end almindeligt godt tilfreds med, at godt 450 deltog i festlighederne søndag. For efter halvandet års tid i en form for indespærring, går der lige lidt tid fra hegnet fjernes, til man igen vænner sig til at komme ud igen. Så arrangørerne var på forhånd ikke alt for optimistiske, når de havde hørt tilbagemeldinger fra andre kulturelle arrangementer.

- Derfor er vi helt overvældede over, at der kom så mange, sagde Karen Margrethe Rasmussen, da gæsterne atter havde forladt Jenle.

De seneste dage har budt på vand, vand og atter vand, men denne dag holdt regnen sig stort set væk. Blæsten havde til gengæld godt fat i mikrofonen på scenen og i det i Dannebrog, der vajede højt over scenen. Men ellers var det rigtig dansk sommervejr. Jakke på, når solen var væk. Jakke af, når solen kom frem. Og gerne en kasket eller en solhat, for Jenlefesten appellerer hovedsageligt til det lidt mere tyndhårede alderssegment.

Sammenlagt blev det til omkring fire minutters regn. Den kom netop som indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) havde forladt scenen, efter at have talt om hvordan han ser på Aakjær og velfærdssamfundet. Ministeren skulle have talt til den aflyste Jenlefest sidste år, og var hurtig til igen at sige ja i år.

I sin tale bragte han Aakjær ind i en nutidig kontekst (...)

[caption id="attachment_1516976" align="alignnone" width="384"] Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) holdt tale til dette års Jenlefest. Foto: Steen Don[/caption]

Læs hele artiklen på dette link - eller i Skive Folkeblad fra den 2. august 2021

Læs mere om Jenlefesten på SkivePortalen

01
jan
Bispens Marked viser gamle håndværk frem

 

Middelaldermarkedet på Spøttrup Borg er tilbage i en mindre udgave end tidligere år. Det giver bedre plads til historier og formidling af de gamle håndværkstraditioner

 

Der er stor afstand mellem de middelalderlige telte, som i denne uge er slået op ved Spøttrup Borgs parkområde.

Selvom indbyggerne i et »historisk korrekt« middelaldermarked formentlig aldrig ville have hørt om virusser, afstandskrav eller tage nogen nævneværdige hygiejneforanstaltninger, så er der intet at frygte på dén konto til dette års Bispens Marked.

Corona-restriktionerne har sat sine begrænsninger på antallet af deltagere og aktører, men de store afstande mellem teltene på »ramblaen« giver også publikum rum og mulighed for at dykke ned i markedspladsens små oplevelser.

Her er samlet et utal af frivillige aktører med stor faglig viden, som de med stor iver gerne deler med et interesseret publikum.

- Vi fornemmer klart, at der har været et stort fokus på de gamle håndværk i år, så her er rigtig mange arbejdende værksted, som kan formidle deres traditioner, fortæller Lars Petersen, som har slået et handelstelt op med forskelligt pileflet, som han og hustruen arbejder på.

- Det er ottende gang, vi er med til Bispens Marked, og vi er meget beæret over at blive valgt i år, hvor så mange andre er valgt fra. Man har prioriteret dem, der har en historie om deres håndværk, så du finder ingen telte, der sælger smykker fra Hong Kong i år, fortæller Lars Petersen (...)

Læs resten af artiklen på dette link - eller i Skive Folkeblad fra den 29. juli 2021.
Du kan også finde flere praktiske informationer om Bispens Marked her på SkivePortalen