• Fra:

    Til:

Event information

Østergade 25, 7800 Skive
Mon. 25. Oct. 2021
19:00

Her er mit liv – med Signe Munk

Den politiske rejse begyndte for Signe Munk, da hun i 2008 meldte sig ind i SF Ungdom og senere blev valgt ind i byrådet i Viborg Kommune i 2009.I 2016 begyndte hun at læse til sygeplejerske i København ved siden af jobbet som næstformand i SF.

Sidste år blev hun valgt ind i folketinget med 6285 personlige stemmer – fjerde flest i SFs fordoblede folketingsgruppe på 14 medlemmer. I dag er Signe et velkendt ansigt i dansk politik, hvor hun hver dag kæmper for at indfri Danmarks klimaambitioner.

Foredraget koster 50 kr. inkl. en forfriskning. Køb billet her på siden. Foregår i glasgangen på 2. sal.

Arrangør: Ældresagen i Skive-Spøttrup-Sundsøre og Skive Bibliotek

Event information

Østergade 25, 7800 Skive
Mon. 25. Oct. 2021
19:00


Arrangør

Skive Bibliotek
Østergade 25
7800 Skive
www
99157000

Find event

Østergade 25, 7800 Skive

Mere viden

29
sep
Den spanske syge. Foredrag ved forfatter og slægtsforsker Gitte Bergendorff Høstbo
Østergade 25, 7800 Skive
Den Spanske Syge var en pandemi, der rasede i 1918. Over 50 millioner døde, heraf 14.000 danskere.


Foregår i Multirummet på 1. sal.


Arrangør: DS Skive, Skive Folkeuniversitet og Skive Bibliotek
30
sep
Jødefejden og historien om jøderne i Danmark
Reberbanen 19, 7800 Skive, Danmark - Skive sognegård
”Jeg er jøde - hvad vil jeg her iblandt jer?” spurgte forfatteren M.A. Goldschmidt ved et dansk folkemøde på Skamlingsbanke midt i 1800-tallet.

Jødisk og dansk har altid haft et forhold til hinanden. Brandes, Bohr, Melchior – er bare nogle få, som har haft stor betydning i Danmark. Ved foredraget fortæller historikeren Bent Blüdnikow, som selv er jøde, om den lange dansk-jødiske historie. Blüdnikow, der er redaktør og anmelder ved Berlingske, tager udgangspunkt i Jødefejden, som opstod i 1819.

Guldalderhygge og gadekampe
I Danmark er vi stolte af redningen af de danske jøder under Anden Verdenskrig. Og med rette. Men hvad med den modstand, som fik folkemængden opildnet under jødefejden i 1819? Dengang hundredvis af mennesker stormede jødiske boliger og forretninger i København, og kongen måtte sætte militæret ind for at beskytte jøderne – med ordre om at bruge bajonetter og skydevåben mod folkemængden, hvis det blev nødvendigt. Det had passer dårligt ind i billedet af guldalderhygge og spadsereture i Kongens Have for 200 år siden.

Hvad er det at være dansker?
Da Goldschmidt stillede sit spørgsmål for mange år siden på Skamlingsbanke, lyttede N. F. S. Grundtvig blandt mange andre med. Goldschmidts spørgsmål er stadig aktuelt. Jødisk og dansk har som sagt – med op- og nedture – haft et forhold til hinanden i århundreder. Den dansk-jødiske historie handler også om, hvad slags samfund Danmark ville være. Og vil være. For hvad vil det sige at være dansker? Og hvordan rummer man flere identiteter på samme tid?

Blüdnikow – en vidende og engageret foredragsholder

Bent Blüdnikow er tidligere seniorforsker ved Rigsarkivet og har stor viden om den historiske forskning. Som journalist har han evnen til at formulere sig. Og som jøde kender han synagogen indefra. Publikum vil møde en kompetent foredragsholder både med dybdegående viden, egne meninger og stort engagement.

06
okt
Tyske flygtninge i Danmark 1945-1949. Foredrag ved Inger Buchard. Cand.mag., slægtsforsker
Østergade 25, 7800 Skive
Hvordan var livet som tysk flygtning i Danmark 1945-1949?

Foredraget tager udgangspunkt i en brevveksling mellem en ung mor i Oksbøllejren og hendes slægtninge i Tyskland.

Foredraget er gratis for medlemmer af Danske slægtsforskere Skive. Ikke medlemmer betaler 30 kr.

Foregår i Multirummet på 1. sal.

Arrangør: DS Skive, Skive Folkeuniversitet og Skive Bibliotek
09
okt
SammenSurium – Træmuseet
Østergade 25, 7800 Skive
Træmuseet i Oddense stiller med to dygtige håndværkere, Johannes K. Nielsen og Herluf Christensen, som i tidsrummet 10-18 vil udstille eksempler på nogle af de mange ting der arbejdes med på museet.

Der vil være blandt andet være eksempler på trædrejning og på det gamle håndværk intarsia hvor man laver udsmykning ved at nedfælde forskellige materialer i overflader så det danner mønstre og billeder.

Desuden vil de to herrer fra kl. 13.30-14.30 vise hvordan man arbejder med løvsav.

Foregår på 2. sal, gratis.

Skive Bibliotek i samarbejde med Drivhuset og med støtte fra Kultur- og Fritidsudvalget, Skive Kommune
25
okt
Her er mit liv – med Signe Munk
Østergade 25, 7800 Skive
Den politiske rejse begyndte for Signe Munk, da hun i 2008 meldte sig ind i SF Ungdom og senere blev valgt ind i byrådet i Viborg Kommune i 2009.I 2016 begyndte hun at læse til sygeplejerske i København ved siden af jobbet som næstformand i SF.

Sidste år blev hun valgt ind i folketinget med 6285 personlige stemmer – fjerde flest i SFs fordoblede folketingsgruppe på 14 medlemmer. I dag er Signe et velkendt ansigt i dansk politik, hvor hun hver dag kæmper for at indfri Danmarks klimaambitioner.

Foredraget koster 50 kr. inkl. en forfriskning. Køb billet her på siden. Foregår i glasgangen på 2. sal.

Arrangør: Ældresagen i Skive-Spøttrup-Sundsøre og Skive Bibliotek
28
okt
Foredrag med gidselforhandleren Jack Bohr-Christensen
Østergade 25, 7800 Skive
Med mere end 15 afsluttede gidselsager, og med erfaringer fra håndtering af mange organisationer og familier i dyb krise, giver gidselforhandler og kriserådgiver Jack Bohr-Christensen os indsigt i en helt ukendt verden. Jack har arbejdet med gidseloverlevelse og forhandling i mere end 10 år. I dag hjælper han bl.a. stressramte danskere med at komme på fode igen, via sin virksomhed Life-Purpose. Ved siden af gidselforhandlingen, uddanner han danske soldater i overlevelse i forbindelse med tilfangetagelse.


Foredraget koster 50 kr. inkl. kaffe/te og småkage.
Billetter kan købes her på siden.

Foregår på 2. sal i glasgangen.

OBS: Husk Coronapas.

Arrangør: Ældre Sagen i Skive-Spøttrup-Sundsøre og Skive Bibliotek
02
nov
Tinnitus – ringen for ørene
Østergade 25, 7800 Skive
Foredrag med Thomas Borgå fra Specialklinikken Borgå.

Hver ottende dansker har tinnitus, nogle i så høj grad, at deres livskvalitet er påvirket.

Igennem flere år har man i udlandet arbejdet med manipulation af tinnitus frekvenser igennem skræddersyet musikterapi - og i nogle tilfælde kombineret med laserbehandling eller elektrostimulation.

Thomas Borgå tog for fire år siden metoden til Danmark, og i dag kommer der tinnitus patienter til behandlingsophold i Skive, fra hele landet og de nordiske lande.

Foredraget koster 50 kr. inkl. en forfriskning. Foregår på 2. sal i glasgangen.

Køb billet her på siden.
11
nov
På sporene af et kassebarn og hans slægt. Foredrag ved Anne Marie Thomsen
Østergade 25, 7800 Skive
I foredraget følger vi i fodsporene efter kassebarnet Jens, der blev afleveret anonymt i ”kassen” ved den kongelige fødselsstiftelse, i København, i 1778.

Jens blev stamfader til en stor og stolt smedeslægt. Men smedefaget var ikke det eneste der gik i arv i slægten. Også et spor af sindssygdom hærgede ned gennem generationerne. Var det mon en sygdom der var gemt i generne, eller var det miljøet, der blev forhindringen for et godt liv, for mange af Jens’ efterkommere?

I foredraget kommer vi ind over nogle af de kilder der kan give svaret, og vi kigge nærmere på det samfund som Jens skulle navigere i.

Foredraget er gratis for medlemmer af Danske Slægtsforskere Skive, ikke-medlemmer betaler kr. 30,00.

Foregår i Multirummet på 1. sal.

Arrangør: DS Skive, Skive Folkeuniversitet og Skive Bibliotek
25
nov
Fra opvækst i en flygtningelejr i Libanon til lokalpolitiker i Fredensborg Kommune
Østergade 25, 7800 Skive
Mød forfatteren Suzan Daoud.

En spændende beretning om Suzan Daouds liv. Fra hendes opvækst som statsløs palæstinenser i flygtningelejren Wavel i Baalbeck i Libanon, om rejsen til Danmark, om kultursammenstødet i Danmark og hendes lokalpolitiske karriere.

Et liv som flygtning er ikke noget let liv, men en hverdag med flere udfordringer, end de fleste mennesker kommer til at møde. En af udfordringerne er at skulle falde til i et samfund, der er så forskelligt fra det man oprindeligt kommer fra.Undervejs har hun forsøgt at finde "hjem" – en ikke helt nem udfordring, når man er vokset op i Libanon, føler sig som palæstinenser i hjertet, men har skabt rammen for sig selv og sin familie i Danmark.

Det er noget af det som Suzan Daoud, med udgangspunkt i sin selvbiografiske bog "Vejen væk fra Baalbeck", vil komme ind på i sit foredrag.

Foredraget koster 125. kr. inkl. en forfriskning. Køb billet her på siden.

Foregår på 2. sal i glasgangen.
30
nov
Lene Aagaard – der er et liv både før og efter kræft
Østergade 25, 7800 Skive
Hør om vejen gennem et kræftforløb, en sommer i trykkammer og nogle gode værktøjer, som du kan bruge til at skabe det liv du ønsker - selv hvis du døjer med senfølger efter kræftbehandlingen.

Et foredrag med Lene der ikke passede i sygehusets “kasser” fordi hun fik bivirkninger og senfølger, som ikke var beskrevet på det tidspunkt, og fordi hun ønskede at komme ud af sit medicinforbrug hurtigst muligt.I 2006 (36 år gammel) blev Lene ramt af livmoderhalskræft, og havde et uheldigt forløb med mange fejl og mangler. Hun fik udvendige og indvendige stråler samt kemokur, og fik efterfølgende en del senfølger og var sygemeldt i to år, før det langsomt lykkedes hende at komme tilbage til arbejdsmarkedet.Lene Aagård siger: ”Jeg vil gerne motivere andre til at tro på, at der er et godt liv for Kræft-overlevere!

Foredraget koster 50 kr. inkl. en forfriskning.Foregår på 2. sal i glasgangen.

Køb billet her på siden eller ved indgangen efter først til mølle princippet.