• Fra:

    Til:

Event information

Skyttevej 12, 7800 Skive
Fri. 7. Oct. 2022
19:00 - 20:30
645,00 kr. stk

Midtjyllands største Oktoberfest

Midtjyllands største Oktoberfest!


Skummende fadøl i gigantiske krus. Wienerschnitzel og der ganzen molevitten udi det tilhørende, passende traktement. Tyrolerorkestre – og de skønneste Tyrolpiger iført dirndl og godt humør. 
Du kan roligt finde dine lederhosen og tørsten frem, for hele deltagelsen i festen fås til en samlet, skarp pris, der dækker middag og fri bar med øl, vand og vin i seks timer.
Det er i store træk opskriften på Midtjyllands største oktoberfest, som Skive fH og KulturCenter Skive sammen arrangerer i kulturcentret fredag den 7. oktober.
Der indsættes busser fra Thisted, Nykøbing, Viborg og Holstebro.
Oktoberfesten er den store tyske folkefest, som så dagens lys i 1810 i München. I dag besøges byen årligt af flere end seks millioner mennesker. Festen opstod, da brylluppet mellem kronprins Ludwig og prinsesse Therese skulle fejres den 12. oktober 1810.
Ved Skive fH og KulturCenter Skives oktoberfest bliver musikken i en liga for sig.
Der er det hollandske party- og popband, Hermes House Band, der blev oprettet i 1984 af medlemmer af Rotterdamsch Studenten Corps i Rotterdam, Holland. De har udgivet flere end 25 albums og singler. 
Tirolerband Aalburg er et vaskeægte tyrolerorkester, der spiller og underholder med original tyrolermusik krydret med danske slagere og ‘skålesange’. Tirolerband Aalburgs speciale er oktoberfester … 
Så der er ikke meget andet at sige end: Prooooooost! 

Event information

Skyttevej 12, 7800 Skive
Fri. 7. Oct. 2022
19:00 - 20:30
645,00 kr. stk


Arrangør

KulturCenter Skive
Skyttevej 12
7800 Skive
www
+4570701464

Find event

Skyttevej 12, 7800 Skive

Mere musik

13
aug
Jazz´n´Blues Connection
Jazz&Blues Connection
Sommerjazz på Rådhustorvet lørdag d. 13. august.
Det er intet mindre end en urpremiere for denne jazz/blues-inspirerede trio! Baggrunden for at disse tre musikere nu mødes og spiller sammen er egentlig lidt sjov, for trioens lokalt forankrede organist med hang til Hammond-orgelet, Søren Bech, stødte for mange år siden på CD’en “Jesper Bjarnesen & Klüvers Big Band - Good Times”, som han vældigt godt kunne lide. Søren boede dengang i Aarhus og tog det som en selvfølge, at den dygtige sanger og guitarist Jesper Bjarnesen var en af kollegerne fra byen, fordi de åbenbart havde rigtigt mange fælles aarhusianske musiker-bekendte - men det skulle vise sig, at Jesper i virkeligheden havde sit afsæt lidt længere sydpå, nemlig i Horsens - og velsagtens blot på grund af denne lille smule mangel på geografisk sammenfald, så er det faktisk først nu, at disse to jazz/blues-musikere omsider kommer til at spille sammen, godt hjulpet på vej af Jespers søn, Oscar Martin Eriksen, bag ved trommerne.Der er med al sandsynlighed basis for rå-swingende stemning på torvet denne august-lørdag, næsten uanset vind og vejr!
13
aug
Sommerkoncert på Fur
Knudevej 3, 7884 Fur
Jonah Blacksmith bliver hovednavn på Fur Bryghus SommerkoncertDet bliver et af landets absolut mest populære bands, der bliver hovednavnet, når der afvikles Fur Bryghus Sommerkoncert, lørdag den 13. august 2022.  Jonah Blacksmith med rødder i Thy spiller hærger lige nu alle landets radiostationer og de får selskab af Rasmus Walther, Zididada, Sømændene og AbbA-CZ.
14
aug
Gunnar Poulsen spiller i Skive Anlæg
Havnevej 12, 7800 Skive, Danmark - Skive Anlæg
Gunnar Poulsen spiller harmonika og synger til.

Dagens repertoire vil være en blanding af dansk folkemusik, en norsk, en svensk og en fransk harmonikamelodi.

Herudover vil temaet være evergreens opsamlede gennem de seneste 50 år.

Der vil helt sikkert også være anledning til at nynne eller synge med på en del af numrene.
Der vil også være et par egne numre.


Medbring selv tæppe eller stol.

Arr: Rikke Henriksen, Skive Bigband, og Skive Kommune


16
aug
Koncert med Ulrich & Chaps på Kulturhusbåden Åkanden
Strandvejen 26, 7800 Skive, Danmark - Kulturhusbåden Åkanden
Ulrich and Chaps har en uforlignelig evne til lynhurtigt at se publikum an: Vil du lytte, vil du synge med eller vil du danse? – Whatever! – Ulrich and Chaps leverer varen. Ulrich Helledie har været professionel musiker i udlandet, men vendte tilbage til den danske musikscene i 2000, hvor han spiller sammen med nogle af Danmarks unge talentfulde session-musikere i bandet Ulrich and Chaps. 70’er og 80’er-musikken er en naturlig del af Ulrich Helledies repertoire og en anmelder har kaldt ham »en omvandrende smittebærer, der på intime spillesteder kryber ind i huden på dig og gi’r dig fornemmelsen af, at du er på rette sted på rette tid«.

 Spiller koncert på følgende datoer:5. og 19. juli
16. og 30. august
11 oktoberKulturhusbåden Åkanden er beliggende i Skive lystbådehavn. Åkanden åbner kl. 19
Arrangør er Ulrich Helledie
18
aug
Fortællerkoncert på Skive Musikskole
Asylgade 5E, 7800 Skive
”Fortællerkoncerter for Store og Små” 

Foreningen ”ToneLiv” inviterer til en særlig koncertoplevelse med varieret klassisk musik.   Fem uddannede musikere fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus vil i sammenspil med hinanden vise musikkens skønne verden via spil og fortælling. Koncerten er en del af et projekt, der spreder glæden for klassisk musik til både børn og voksne. Det betyder, at musikerne udover koncerter som denne også spiller koncerter kun for folkeskolebørn. Vi vil åbne op for musikkens muligheder ved at relatere den til publikums hverdagsliv, digte, film og bøger.  
Der vil være velkendte hits som ”Winterreise” af Schubert og ”Estampes” af Debussy. Desuden vil der være musik af Shostakovich, Poulenc og Tan Dun.      Musikerne til koncerten,  - Mikkel Baungaard Thomsen, sang  - Daniel Gøtke, klaver  - Anna-Karina Heller Gjørup, klaver  - Ida Guldberg Larsen, cello  - Freja Guldberg Larsen, violin  
18
aug
Erik Sommer – “Aakjær i ord og toner” – del 2 “Tid til sang. og sange til tiden”
Jenlevej 6, 7870 Roslev
Erik Sommer, født 1948, er uddannet musikpædagog fra Det kgl. Musikkonservatorium var i 16 år ansat som lektor i musik ved Nr. Nissum Seminarium og inden da højskolelærer på hhv. Silkeborg Højskole og Danebod Højskole igennem i alt 12 år. Fra 2005 til 2010 var han forstander på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum. Han har endvidere en organistuddannelse (PO) fra Vestervig Kirkemusikskole.Han er en meget efterspurgt foredragsholder med fortælling og sang samt instruktør ved korstævner for både voksne og børn og ved undervisning og kurser for musiklærere.Erik Sommer har en omfattende komponistvirksomhed bag sig med mange sange og salmemelodier til både voksne og børn. Heraf er en del blevet optaget i højskolesangbogen og i den nye salmebog.Hans arbejde omfatter også mange udgivelser med korsatser og metodik for både børn og voksne.Som påskønnelse for hans mangeårige arbejde med musik og undervisning har han modtaget Nutzhorns Legat, Ringkøbing Amts Musikpris, Den Folkelige Sangs pris og senest Kristeligt Dagblads Kulturpris.
19
aug
Cykelfest: DJ Show med Jørgen De Mylius
Posthustorvet, 7800 Skive, Danmark - Posthustorvet
Kom til Cykelfest, i forbindelse med PostNord Danmark Rundt, 4. etape i Skive. 

Posthustorvet klokken 14-18DJ Show med Jørgen De Mylius
19
aug
Cykelfest: Koncert med Back To Back
Posthustorvet, 7800 Skive, Danmark - Posthustorvet
Cykelfest i Skive - i forbindelse med PostNord Danmark Rundt, 4. etape i Skive Kommune. 

Koncert med Back To Back på Posthustorvet, klokken 18-19. 

19
aug
Cykelfest: Koncert med Mikkel Ørligur
Posthustorvet, 7800 Skive, Danmark - Posthustorvet
Cykelfest i Skive, i forbindelse med PostNord Danmark Rundt 2022 - 4. etape.  Koncert med Mikkel Ørligur, på Posthustorvet. 
20
aug
Engage West – festival
Søndre Blvd. 15, 7800 Skive, Danmark - Skive Kaserne
Lørdag d. 20. august 2022 på Skive Kaserne. 

Musikfestival ENGAGE er en fest for ALLE. Vi startede i 2017 og har holdt traditionen i live lige siden.Vi ønsker at bringe folk tættere sammen og vise anerkendelse af alle der har været udsendt på vegne af Danmark.

Festival med et formål.Missionen med ENGAGE er at oplyse om, hvad det vil sige at være udsendt, skabe et fællesskab veteraner imellem og for alle andre. Med andre ord et ønske om at åbne veteranmiljøet op for alle.

Med ENGAGE ønsker Veteranfonden at anerkende alle danskere, der har været udsendt af staten i en internationale mission; det være sig udsendt af Forsvaret, Beredskabstyrelsen, Udenrigsministeriet, Politiet eller af en NGO.

Et eventuelt overskud doneres til initiativer, der arbejder for at fremme vilkår for danske veteraner og deres pårørende