• Fra:

    Til:

Event information

Theaterpladsen 10, 7800 Skive
ons. 3. maj. 2023
20:00
255,00 kr. stk

Hans Theessink & Knud Møller

Det er en ny, spændende række koncerter, der er lagt i trygge, bluesgarvede hænder hos Hans Theessink og Knud Møller, når de i foråret 2023 er på turné i Danmark.


Er man til gedigen, velspillet blues, så er man til ”Theessink & Møller.” Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker-oplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben.



Den kompetente blues duo er garant for, at publikum får en intens og medrivende koncert.


Repertoiret består af sange fra Hans Theessinks fyldige bagkatalog krydret med numre fra den traditionelle blues root genre, som duoen mestrer så flot.


Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter.


Koncerterne er garneret med højt kvalificerede lækkerier for guitarentusiaster i form af følsomt fremførte improvisationer.


Både Hans Theessink og Knud Møller har i deres respektive hjemlande, Østrig og Danmark, høstet diverse priser og anerkendelser. Knud Møller har, blandt andet, opnået prisen som ”Årets danske instrumentalist”. Hans Theessink har – hele to gange – vundet den østrigske ”Amadeus Music Award” for bedste udgivelse i kategorien Jazz World Blues.


Priser de er glade for og stolte af, men selv sætter de aller mest pris på blues musikken. At spille den og være i den – sammen med publikum. Det er DET, de brænder for, og DET, der brænder igennem, når de er sammen på en scene.

Event information

Theaterpladsen 10, 7800 Skive
ons. 3. maj. 2023
20:00
255,00 kr. stk


Arrangør

Skive Theater
Theaterpladsen 10
7800 Skive
www
+4597513533

Find event

Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Mere musik

08
dec
Kæmpe julefrokost i KCS m. Smukke Møller
Skyttevej 12, 7800 Skive
Kun kr. 775,-
inkl. 6 timer med mad og fri bar 
med øl, vand og vin

Har du bestilt plads til årets bedste julefrokost?– Vi glæder os til at byde velkommen til en fantastisk julefrokost, hvor de mange gæster ankommer til flot pyntede lokaler, der giver julestemningen fuld gas. Der bliver lækker julemad med alt, hvad der hører til en rigtig julefrokost, og fri bar med øl, vand og vin hele aftenen.

Efter maden bliver der fællessang og konkurrencer om fede præmier og fantastisk livemusik. Den leveres af denne aften af Smukke Møller, der er garant for at skabe en kæmpe fest, når de på allerhøjeste niveau fremfører alle de store udødelige Kim Larsen og Gasolin klassikere.

– En billet inkluderer foruden mad og musik fri bar i seks timer med øl, juleøl, vin og sodavand. 
08
dec
Vild med jul
Skyttevej 12, 7800 Skive
Annette Heick, Jesper Lundgaard, Amalie Dollerup – Jan Glæsel’s 

orkester & kor – samt en række professionelle dansere leverer et helt nyt, flot og storslået Juleshow i 2023! Efter showet spiller Jan Glæsels med orkester & kor op til dans og hvor de professionelle dansere gerne tager en dans med publikum.

Akkompagneret af Jan Glæsel, hans orkester og kor – samt et stærkt hold af professionelle dansere, inviterer Annette Heick, Jesper Lundgaard og Amalie Dollerup på julens mest storslåede totaloplevelse!

Showet byder på danske og udenlandske juleklassikere, præsenteret i flot scenografi, elegante kjoler, storslået koreografi og sjælfuld sang, der omfavner publikum og vækker julens følelser til live.

Repertoiret vil være en bred vifte af danske og udenlandske traditionelle julesange – en musikalsk ogsmuk oplevelse, med højt til loftet og sublime vokalharmonier.
09
dec
Musikskolens julekoncert
Asylgade 5E, 7800 Skive
Kom til årets hyggeligste julekoncert, hvor musikskolens elever på fineste vis sørger for at lande julestemningen.
Ud over de mange koncertindslag vil der være boder, hvor man kan finde skønne dekorationer, julepynt og skønne ting - så måske er du heldig at finde en jule- eller decembergave i en af de små boder? Der sælges æbleskiver, sodavand og kaffe - der er julefællessang - og nissebesøg. Alle er hjerteligt velkomne.
09
dec
Trio Vellyd optræder i Skives gågader
VelLyd er en sangtrio bestående af tre professionelle sangere, Natasja Becker, Anders Hornshøj og Heidi Bisgaard, som har sunget sammen i mere end 15 år. De er fantaktiske til at skabe den gode julestemning, når de går rundt i gågaderne og optræder med de kendte julesange.
09
dec
Kæmpe julefrokost i KCS m. ABBAcz
Skyttevej 12, 7800 Skive
Kun kr. 775,-
inkl. 6 timer med mad og fri bar 
med øl, vand og vin

Har du bestilt plads til årets bedste julefrokost?

– Vi glæder os til at byde velkommen til en fantastisk julefrokost, hvor de mange gæster ankommer til flot pyntede lokaler, der giver julestemningen fuld gas. Der bliver lækker julemad med alt, hvad der hører til en rigtig julefrokost, og fri bar med øl, vand og vin hele aftenen.

Efter maden bliver der fællessang og konkurrencer om fede præmier og fantastisk livemusik. Den leveres af denne aften af ABBAcz, der på fantastisk vis spiller alle de gode ABBA-hits, alle kan synge med på. 
Det bliver SÅ festligt!

– En billet inkluderer foruden mad og musik fri bar i seks timer med øl, juleøl, vin og sodavand. 
09
dec
Jung
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
TUR / RETUR 

Endelig! Endelig kan ’jung’ komme Danmark rundt på alle de gode spillesteder, de ikke har haft mulighed for at besøge tidligere. For efter den enorme succes i 2019, hvor de debuterede, kom den berygtede pandemi og ødelagde de planer. Men nu er tiden kommet, og ’jung’ glæder sig meget til at møde deres publikum i de tætte rammer, som spillestederne tilbyder: 

“Vi glæder os helt utroligt meget til, endelig, at spille for alle jer dejlige mennesker på landets mange spillesteder. Vi har endnu ikke haft fornøjelsen af et stående publikum i en sal, hvor vi er tæt på hinanden og kan brage energi af sammen. Det skulle være sket for længe siden, og nu sker det altså! Det ser vi satme frem til!”

Med sig har de to anmelderroste albums med fængende melodier og et unikt tekstunivers, der tilsammen med deres sound, skaber et univers, der ikke har dets lige i Danmark. Og til trods for ’jungs’ korte levetid, så har bandet en imponerende række massive hits med i bagagen: ’Blitz, Baby’, ’Hun Kommer Tilbage’, ’Jeg Skal Nok Vente’, ’To Timer I Træk’, ’Forfra Forbundet’ og ’Tur Retur’.


’jung’ er Jonas Jung i front på vokal, Michael Hovmand på keyboard og Sigurd Boesen på guitar. På turnéen backes bandet derudover op af Frederik Håkonssen på trommer.
11
dec
Julekoncert med Salling Spillemænd og Skive Musikskoles Kor
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
Julekoncert med Salling Spillemænds Amatørsymfoniorkester og Skive Musikskoles kor.Oplev den efterhånden traditionelle julekoncert med Salling Spillemænds symfoniorkester og Musikskolens Kor.Programmet vil inkludere kendte symfoniske værker af klassiske komponister med en afdeling for orkestret og en for koret. Naturligvis vil der også være julesalmer og -sange, som publikum synger med på. Traditionen tro sluttes koncerten med uddrag af Händels Messias, med bl.a. Halleluja-koret.Medvirkende som solistsanger er Margrethe Smedegaard.Billetter købes ved indgang kr. 75,-


https://kcskive.dk/kultur/julekoncert/

12
dec
Julekoncert og Luciaoptog
Estvad, Flyndersøvej 9, 7800 Skive, Danmark - Estvad kirke
Julekoncert med Flyndersøkoret samt Luciaoptog ved børn fra 6. klasse på Ådalskolen
12
dec
Adventskoncert i Egeris Kirke
Kirke Alle 113, 7800 Skive
I år synger vi nordisk advents- og julemusik i a capella-arrangementer. Noget kendt og noget i nyt. Og selvfølgelig et par sange at synge med på. Koret er under ledelse af Torben Ass Kjær. Koncerten er arrangeret af Callunakoret. Billetter købes ved indgangen. Helst via mobilpay.
15
dec
Julekoncert med Skive Musikskoles elever
Østergade 25, 7800 Skive
Kom til en hyggelig musikalsk eftermiddag hvor øvede og lidt øvede elever fra Skive Musikskole gæster Skive Bibliotek, sammen med deres to undervisere rytmisk klaverlærer Lars Folmer, guitarlærer Emil Overmark og guitarlærer Rasmus Trinderup.

Programmet vil veksle mellem solistiske indslag, sammenspil og en enkel fælles julesang. Eftermiddagen vil byde på en alsidig koncert, hvor eleverne viser hvor langt de er nået, og med masser af dejlig musik.
Koncerten er gratis

 Arrangører:
Skive Musikskole og
Skive Bibliotek