• Fra:

    Til:

Viden

15
sep
2022
Bliv en bedre kommunikator – også når samtalen er svær
Østergade 25, 7800 Skive
Foredrag med Psykolog Jørgen Rønsholdt fra Center for Dynamisk Psykologi.

Bliv bedre til at kommunikere anerkendende og ressourceorienteret.
Bliv bevidst om dine egne kommunikationsformer og opdag nye veje og metoder – også når samtalen bliver svær.

Få konkrete værktøjer til ”den gode samtale” og ”det gode samarbejde” derhjemme, på arbejdspladsen og i vennekredsen.

Prisen er 125 kr. inkl. en forfriskning.
Køb billet her på siden eller ved indgangen.

Foregår på 2. sal i glasgangen.

Arrangør: Skive Bibliotek og Center for Dynamisk Psykologi
21
sep
2022
Naturterapi – fra stress til livsglæde
Østergade 25, 7800 Skive
Foredrag med naturterapeut Trine Nørtoft ThomsenHjernen pisker rundt. Kroppen reagerer på alle mulige måder. Man kan ikke helt kende sig selv. Lyder det bekendt?

Kunne det være fantastisk, hvis der bare var helt stille i krop og sind? Naturen gør noget ganske særligt ved os.

Det kan mindske stress og gøre os mere lykkelige at være i naturen. Det er dog ikke altid så nemt. Det kommer ikke af sig selv, bare man går ud. Var det så nemt, ville vi ikke have så store problemer med stress og mistrivsel.

Naturterapi er noget andet end en gåtur, men det er ikke svært. Det skal ikke læres som matematik eller fremmedsprog. At bruge naturen er indbygget i os, og det skal nærmere bare genlæres.

Trine giver sit bud på hvordan naturen er en ”naturlig gave” som vi blot skal lære at udnytte konstruktivt.
Trine Nørtoft Thomsen er 46 år, og bor øst for Aalborg på et nedlagt landbrug med høns, hund, barn og mand.

Foredraget koster 75 kr. inkl. En forfriskning. Køb billet her på siden.

Foregår på 2. sal i glasgangen
23
sep
2022
Blev Iværksætter i stedet for pensionist
Østergade 25, 7800 Skive
Foredrag med Jytte Bille.

”Hvorfor gjorde du det?”, er der mange der spøger. Det enkle svar er, hun kunne ikke lade være. I en alder af 62 ville de fleste nok begynde at overveje, hvad tiden som pensionist skulle gå med. Tankegangen hos Jytte Bille var helt anderledes, det var nemlig som 62-årig, at hun startede sit iværksættereventyr med STAÏ.

Jytte deltog også i Løvens Hule, det blev ikke til en investering fra løverne, men en smule modgang har aldrig holdt Jytte tilbage.

Hør Jytte Billes fantastiske rejse, som blandt andet indeholder ”rynken på næsen” fra jævnaldrende over hendes valg, oplevelsen i Løvens Hule og den lange proces fra tanke til færdigt produkt, hvor Jytte undervejs måtte hæve lidt af pensionen. 

Foredraget koster 50 kr. inkl. en forfriskning.
Køb billet her på siden eller på Skive Bibliotek.

Foregår på 2. sal i glasgangen.

Arrangør: Ældresagen i Skive-Spøttrup-Sundsøre og Skive Bibliotek
28
sep
2022
Vestjyske fortællinger. Foredrag med Lisbeth Lunde Lauridsen
Østergade 25, 7800 Skive
Vestjylland rummer mange gode historier og spændende fortællinger. Hvordan er det særegne vestjyske sind og livsanskuelserne blevet til gennem tiderne?

Lisbeth har udvalgt en række hændelser, som perler på en snor, der beretter om landskabets og indbyggernes karakter og forhold.

Vestjyske fortællinger er et foredrag om fire århundreders udvikling i Lisbeth Lunde Lauridsens egen hjemegn, Vestjylland.

Foredraget koster 65 kr. inkl. en forfriskning.
Køb billet her på siden.
Foregår på 2. sal i glasgangen.

Arrangør: Skive Bibliotek
03
okt
2022
Lev for det halve – og få det hele. Ved forfatter Nanna Hyldgaard Hansen
Østergade 25, 7800 Skive
Går du også og drømmer om at knække koden til en klimavenlig hverdag med balance i familie- og arbejdslivet?

Denne aften giver Nanna Hyldgaard Hansen praktiske hverdagsråd og enkle sparetips, så du kan leve for mindre og få mere tid til det, der er vigtigt.

Hun har skrevet bestselleren »Lev for det halve – og få familieliv, forbrug og arbejde i balance« om sine erfaringer med at skære forbruget ned uden at savne noget. Nanna har med udgangspunkt i et almindeligt dansk forbrug og liv i byen mere end halveret sin og familiens klimabelastning.

Hun fortæller i foredraget, hvordan hun og hendes familie ryddede op i alt unødvendigt - også for at kunne arbejde mindre og undgå stress i tiden med små børn.

Hun er netop nu aktuel med en ny bog »Rig på tid – med en kortere arbejdsuge og klimavenlige vaner.«

Bøgerne guider til nemme, klimavenlige vaner, der er lige til at bringe ind i hverdagen, og samtidig ser de på problemstillingerne i et større samfundsperspektiv. Det handler om at gøre verdensmål til hverdagsmål. Læs mere på: www.levfordethalve.dk. 

Foredraget koster 50 kr. inkl. en forfriskning.
Køb billet her på siden eller på Skive Bibliotek.
Foregår i glasgangen på 2. sal
13
okt
2022
Hvor klager jeg over kommunens sagsbehandling?
Østergade 25, 7800 Skive
Foredrag med borgerrådgiver Jesper Cortes.

Skive Byråd ansatte i 2017 en Borgerrådgiver, hvis opgaver er at behandle klager over kommunens sagsbehandling og medvirke til, at der ydes god service med borgeren i centrum.

Jesper Cortes vil fortælle om, hvad du kan bruge borgerrådgiveren til og ligeledes fortælle om, hvilke typer sager borgerrådgiveren har haft i Skive Kommune.

Foredraget er gratis bare mød op!