Du har nu mulighed for at pege på den forening eller den person, som du synes fortjener en af Skiveegnens Kulturpriser 2023. I alt skal der uddeles 4 forskellige priser, når Kulturelt Samråd inviterer alle kulturinteresserede borgere til årets kulturprisfest i Skive Theater den 22. november.  

Fællesskab, mod og kunst der sætter Skive på landkortet 

Det er muligt at pege på i alt 4 forskellige kandidater, når der skal skrives indstillinger til årets kulturpriser.  Og alle kan komme med deres bud inden 12. oktober.

Årets Kulturelle Fællesskabs pris er målrettet en forening eller en institution, der styrker det lokale fællesskab og som herved er med til at gøre Skiveegnen til et godt sted at bo og leve. Vinderne løber afsted med 10.000 kr., der i år er er sponsoreret af Psykolog Centret

Årets Otto gives til en ildsjæl, der har givet et væsentligt bidrag til kulturen – typisk gennem en vedholdende og betydningsfuld indsats gennem mange år.
Prisen er i øvrigt opkaldt efter Otto Lindum og sponsoreres i år af Restaurant Otto.

Prisen ”Årets Otto” gik sidste år til musikskolens Lars Folmer.

Året Ungepris er en anerkendelse på 5.000 kr. til et ungt menneske, der har udvist et stort kulturelt mod enten som udøvende kunstner eller som eks. arrangør. Her er sponsoren Salling Entreprenørfirma. 
Ungeprisen blev uddelt første gang sidste år, hvor den velfortjent gik til en ung gruppe fra Drivhuset for deres arbejde med at skabe et inspirerende kulturliv for egnens ungdom.

Ungeprisen blev uddelt første gang sidste år, hvor den velfortjent gik til en ung gruppe fra Drivhuset for deres arbejde med at skabe et inspirerende kulturliv for egnens ungdom.

Årets Kunstner er prisen rettet mod en lokal kunstner, der gennem sin kunst har sat Skive på landkortet. Prisen er sponsoreret af Café På Herrens Mark på Fur.

Vigtigt at fejre kulturlivets mange ildsjæle 

Det er 6. år at Kulturelt Samråd Skive afholder Skiveegnens Kulturprisfest.  Det er dermed en betydningsfuld tradition på Skiveegnen, der er med til at vise at kulturen kan styrke egnens sammenhængskraft og forbinde os med hinanden:

“I Kulturelt Samråd er det vigtigt for os at anerkende og fejre de mange kulturelle kræfter og den skabertrang, der findes på Skiveegnen. Disse ildsjæle bidrager til at skabe gode oplevelser og stærke fællesskaber. Det skal fejres, så husk at indstil dine favorit-kandidater til priserne”, lyder opfordringen fra Lasse Højgaard, der er forperson i Kulturel Samråd Skive.

For mere info kontakt
Eva Mørup Mikkelsen, Daglig leder i Kulturelt Samråd Skive på 53304311 // kontakt@kulturskive.dk

Canaco Matsumoto har skabt de to værker ved museet. Foto: David Skaaning

Der er i den grad kommet knald på farverne langs den nye kunststi.
Ved Skive Museum har en 38-årig japansk kvinde knoklet i fire dage for at gøre to splinternye vægmalerier klar til byens borgere.
På to betonvægge skinner henholdsvis en lyserød morgenrøde ved motivet af en nuttet baby i en fuglerede, ligesom der også er lyserøde blade at finde i trækronerne på det andet maleri af et fjordlandskab.
Selvom farverne måske ikke er noget, der er et hyppigt syn på Skiveegnen, så har den japanske kunstner ladet sig inspirere af egnens fugleliv og vandområde

Havde aldrig set en fjord

– Jeg har aldrig set vand på samme måde, som jeg har set det her i jeres by, fortæller kunstneren Canaco Matsumoto på engelsk om det ene værks inspirationskilde, Skive Fjord.
Hun har gået ture og cyklet rundt i byen og området omkring havnen og stranden for at samle idéer til de to vægmalerier. Det var vigtigt for hende, at maleriernes motiver kunne passe til byen.
Samtidig har hun også valgt at skildre det eviggyldige tema om menneskets plads i naturen i begge sine værker.
– Kunstværkerne handler om sameksistens. Mennesket og fuglene lever fredeligt sammen i malerierne.
I værket med fjorden kan man også se et barn, der skuer ud over vandet sammen med en masse forskellige fugle, der tilsyneladende trives i hinandens fællesskab.
– Jeg ved ikke endnu, om jeg vil kalde værkerne for »Coexistence (sameksistens, red.) 1 og 2«, eller om serien skal hedde »Staying Together«, siger Canaco Matsumoto smilende.
Det iøjnefaldende spædbarn i fuglereden er i virkeligheden kunstnerens egen niece.
– Det er første gang, jeg maler hende, og det har jeg glædet mig meget til at gøre. Hun er et år i dag, siger hun stolt.

Klassisk skolet

Den japanske kunstner havde ikke en forkromet plan over sit gadekunstværk ved museet, før hun fik set sig om i Skive og idéerne begyndte at komme til hende.

Canaco Matsumoto har rejst verden rundt med sin særlige street art-stilart. Hun er i stand til at skabe fotorealistiske værker, der også besidder surrealistiske kvaliteter.

Hun har eksempelvis malet virkelighedstro sprækker og ujævnheder på en asfaltbelægning, hvorfra der vokser de smukkeste, farverige og realistiske blomster.

– Jeg har praktiseret street art i 17 år, forklarer hun, og beretter, hvordan hun som ung rejste til Italien for at dyrke sin interesse for gadekunst.

Hun uddannede indenfor den klassiske, italienske gadekunstart »madonnari«. Siden det 16. århundrede har de såkaldte madonnari-kunstnere skabt kunst på gader og stræder ved primært at male bibelske scener og figurer, såsom madonnaen, i kridt.

Canaco Matsumoto er med andre ord af »den gamle skole«, og hun har siden taget madonnari-teknikken med hjem til Japan, hvor hun forklarer, at street art også er et mere sjældent syn.

Skiveegnens Kulturuge går i luften den 10.-17. juni med mere end 100 arrangementer på hele Skiveegnen.

Se arrangementerne på de enkelte datoer her:

Hvem har lavet Ålekongen? Hvor finder du den Svævende Kokage og Søvngængerstationen? Og hvad er nu historien om ’de 11 stjerner’ i Skives rundkørsler?

Kunst skal vi ikke kun nyde på museer og i gallerier – den er overalt omkring os på torve, i parker, i naturen og ved nye og gamle bygninger. Ja, faktisk er 200 skulpturer og mindesten spredt med gavmild hånd over hele Skiveegnen.

”I disse tider er det oplagt at tage ud under åben himmel og opleve værkerne tæt på. På Skulpturguiden Skive kan I få et overblik over dem”, siger Jette Gejl, formand for Billedkunstrådet i Skive Kommune, som varetager Skulpturguiden Skive – en online vejviser til kunsten i det fri.

”De mange skulpturer derude bærer på deres egne historier, og det er slet ikke nødvendigt at være kunstkender for at få noget ud af at opleve dem. Tag børnene med og giv dem anledning til at bruge fantasien. Hvad ser de? Værkerne kan også fungere som et refleksivt lille åndehul i selskab med venner, familie eller dig selv”, siger Jette Gejl.

Skulpturguiden Skive fortæller i tekst og billeder om skulpturerne og kunstnerne bag. Nogle af Skiveegnens værker er skabt af anerkendte lokale, nationale og internationale kunstnere, mens andre er lavet af glade amatører og børn. Fælles for dem er, at de står under åben himmel og venter på, at du kigger forbi – til fods, på hjul eller bag skærmen.

De står bag Skulpturguiden Skive

Kunstfagrådet Skive tog initiativ til den første udgave af Skulpturguiden i 2002 i samarbejde med Skive Kunstmuseum, Skiveegnens Turistbureau og Skive Kommune. Sidenhen er Skulpturguiden lagt i Billedkunstrådets (link) hænder og er i 2021 blevet ajourført i en ny og tidssvarende udgave i samarbejde med Skive Kommune.

Besøg Skulpturguiden Skive >>

Skive Museum har mange unikke genstande, men hvilke af dem er egentlig Wunderkammerets pryd? Museumsinspektør Anne Birgitte Stilling Jessen giver sit bud.

Isbjørnen

Havde du allerede gættet det? Selvfølgelig er museets gamle, slidte isbjørn selvskrevet på listen.

”Alle generationer i Skive forbinder Skive Museum med isbjørnen, selvom den strengt taget ikke rigtig hører til her”, fortæller Anne Birgitte Stilling Jessen.

Isbjørnen blev museets eje, da Grønlandsstyrelsen donerede den i begyndelsen af 1930’erne. På omtrent samme tid som den danske polarforsker Lauge Koch forærede museet sin grønlandssamling – under betingelse af at Skive Museum fik en ny bygning. Det skete i 1942, og siden da har isbjørnen fulgt sit museum i tykt og tynd.

”Isbjørnen er blevet klappet og aet i lige så mange år, som den har stået på museet. Derfor er den blevet temmelig slidt på snuden, og er nu et pragteksempel på, hvorfor man ikke må røre ved museumsgenstande”, ler Anne Birgitte Stilling Jessen.

Marie Bregendahls dødsmaske

Da Marie Bregendahl døde i Fly i 1940 blev hendes ansigt ganske kort efter det sidste åndedrag foreviget i gips. Trods Marie Bregendahl har ligget på Fly Kirkegård i omtrent 80 år, er hendes sidste ansigtstræk bevaret på Skive Museum.

”Du kan se alle hendes træk: øjenvipperne, fugerne i huden, næsen og kinderne der er sunket ganske let. Døden er meget nærværende”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen:

”Når du ser et menneskekranie på et museum, er døden langt væk. Det er afpillede knogler, du kan ikke se, hvem det var engang. Men det kan du her. Derfor er dødsmasken en utroligt stærk genstand. Du kommer ikke nærmere døden, medmindre du står overfor et rigtigt lig”.

Marie Bregendahl var en stærk kvinde i sin samtid og en kendt forfatter, som mange gymnasieelever har stiftet bekendtskab med. Hun var gift med Jeppe Aakjær i et kort og stormfuldt ægteskab.

Uniform fra 1864

Ved første øjekast syner den måske ikke af meget – den blå uniform som blev båret ved skanserne ved Dybbøl Mølle i 1864. Men en ganske lille og sirlig syning i ærmet afslører, at der er mere i den historie:

”Kresten Olesen fra Oddense deltog i krigen mod tyskerne, og blev under kamp skudt i højre arm. Kuglen gik igennem armen, og der gik slem betændelse i såret, så Kresten blev invalid for livet. Den lillebitte syning, du måske ikke engang opdager, fortæller historien om en begivenhed, som fik en enorm betydning for resten af Krestens liv”, fortæller Anne Birgitte Stilling Jessen:

”I historien er også det interessante i, at der faktisk var en del lokale folk, som deltog i krigen, selvom vi befinder os langt fra grænsen”.

Gaia

Hvis Skive Museum en dag stod i flammer, ville maleriet ’Gaia’ nok være ét af de første mål for en redningsaktion. Utallige skolebørn og besøgende på museet har set Carsten Svennsons berømte maleri fra 1989:

”Gaia er et værk, du aldrig bliver færdig med – selv ansatte på museet, som har været her i årevis, opdager stadig nye ting i det”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen.

Gaia er malet i 1989-92, men er stadig skræmmende aktuel:

”Gaia handler om at være menneske på jorden. Ved første øjekast er der masser af humor, men alvoren lurer også: hovedløse danskere vinker med Dannebrog, hængte mennesker, giftgasser, døde mennesker der flyder i forpestet vand. Gaia er fyldt med katastrofale hændelser, kritik og satire flettet ind i hinanden. Det er malet for 30 år siden, men det kunne lige så vel have været malet i dag – vi har ikke lært noget”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen.

Pigen på Stolen

Én af de første ting du møder i Wunderkammeret er en meget skrøbelig, lille pige, som sidder på en stol. Skulpturen er skabt af Kurt Trampedach i starten af 1970’erne:

”Det er faktisk en afstøbning af hans datter Louise. Han smurte børnene ind i vaseline og gips, og så skulle de bare vente og vente”, siger Anne Birgitte Stilling Jessen om afstøbningen:

”De fleste ser et forsømt, nøgent barn med uglet hår og nedslået blik. Den figur vi møder, er så realistisk, at vi aflæser det som et menneske – og vi ser faresignalerne. Havde hun været et rigtigt menneske, havde vi for længst underrettet kommunen”, lyder det.

Den lille pige sætter i den grad følelserne i spil hos museets gæster – og netop derfor er hun en vigtig del af Wunderkammeret.

Perlerne fra Mollerup

I 1940 gik far og søn i en gammel mose ved Mollerup i Vestsalling og gravede tørv, da faderen pludselig stødte spaden i noget, der knasede og udbrød: ”A tyckes det æ’ grus”.

Men det var ikke grus. Det er en enorm offergave af ravperler – næsten 13.000 – og i antal er det Danmarks største ravperlefund.

”Da de lokale opdager fundet, drager folk og fæ til Mollerup for at finde perler i tusindvis. Den daværende museumsforstander N. C. Bøgelev får fart på. Han tager til Mollerup og holder tale, hvor han appellerer til dem, der har været på skattejagt, og beder dem om at aflevere deres perler – for det er et nationalt klenodie. Desuden vil de perler, der ikke bliver konserveret, smuldre bort”, fortæller Anne Birgitte Stilling Jessen:

”… Og folk lyttede. De valfartede til museet, og afleverede ravperler i tændstikæsker, cigaretposer, bagerposer og hvad de nu ellers havde. Til sidst var der 12.849 perler.”

Den store offergave stammer fra bondestenalderen, og er sat i mosen i en krukke. Ingen ved, hvorfor gaven blev givet til guderne. Men offeret er stort og perlerne er ubrugte – så det er sikkert og vist, at nogen har haft et stort ønske om at få gudernes opmærksomhed.

Foto: Lars Rasborg

Der var fyldt godt op i Skive Museums nordøstlige udstillingslokale. Her er sædvanligvis god plads til at anskue de moderne værker på væggene fra flere vinkler.

Blandt madrasser, korsstingsværker og livagtige bronzestatuer var der søndag eftermiddag også placeret tilskuerpladser mod lokalets midte.

Her optrådte den uddannede koreopgraf Mathias Theisen med soloforestillingen »Ego trip«, som netop er udviklet til at skulle udføres på lokale museer i hele landet.

Det sker under projektet »Dans på museer«, som Skive Museum er en del af sammen med Tegner Museum samt Bornholm og Gudhjem Museum.

Idéen om at udbrede dans til museer er spændende koncept, da danserens levende og livlige bevægelser står i kontrast til museets stationære udstillinger.

På mærkværdig vis endte de to kunstformer med at komplimentere hinanden i Mathias Theisens værk, som han selv kalder for sin kærlighedserklæring til dans.

Ego trip

Forestillingen var et råt indblik i dansen som udtryksform. Det var tydeligt at fornemme, at koreografen Mathias Theisen fortalte en historie med sine bevægelser. Budskabet var straks sværere at afkode.

Lokalet var fyldt med et interesseret publikum, der havde fået besked om at være stille under forestillingen. Der var heller ingen musik, og derfor blev der skabt en intens opmærksomhed på Mathias Theisens egne lyde.

Det var næsten overdøvende at høre hvinene fra gummisålerne, der ramte museets fliser, når han skøjtede gennem lokalet i hurtige bevægelser.

(…)

Læs hele anmeldelsen på dette link – eller i Skive Folkeblad fra den 30. august 2021.

Mathias Theisen danser blandt kunsten på Skive Museum. Foto: Lars Rasborg