• Fra:

    Til:

Nye sange fra Hamilton

Michael Hamilton er blevet mere reflekterende med sine nye sange, mener han selv.

Sanger og sangskriver Michael Hamilton, der stammer fra Skive, husker tydeligt, hvor han var, da statsminister Mette Frederiksen under det første corona-pressemøde onsdag 11. marts 2020 meddelte, at store dele af samfundet skulle lukkes ned.

Han stod nemlig på scenen på »fairbar« på Klostertorvet i Aarhus. Undervejs var der forskellige gæsteoptrædener på scenen, og mens digteren Øjvind Kleszmeyer reciterede noget af sin lyrik, begyndte der at brede sig en vis uro blandt publikum, som måbende kunne læse nyheden om nedlukningen på deres mobiltelefoner.

Senere kom Michael Hamiltons kammerat, Thomas Wester, på scenen med sin el-guitar:

“Det var som en slags Titanic-jam. Vi stod på scenen, mens nogle begyndte at gå for at hamstre toiletpapir. Det var virkelig surrealistisk. Jeg var sådan set meget kæk omkring det i situationen, men vi anede jo ikke, hvad der ville komme til at ske”, konstaterer Michael Hamilton.

Musiker i en coronatid
Som for så mange andre blev det også for Michael Hamilton startskuddet til et meget usædvanligt og uforudsigeligt år. Koncerter er blevet udsat igen og igen, en planlagt tur til New York i november blev aflyst, og også Hamiltons lærerjob på Lunderskov Efterskole og Askov Efterskole har været påvirket af de skiftende corona-restriktioner.

Efter den første nedlukning var efterskolerne åbne fra september til december, og efter nedlukningen i december som følge af corona-krisens anden bølge, åbner de nu op igen.

Michael Hamilton har givet tre online-koncerter i løbet af det seneste år, og i sensommeren 2020 var der en »lomme« med kun få restriktioner, hvor han blandt andet deltog i Skive Sangskriver Festival og Grenå Gademusiker Festival, hvor han spillede i seks forskellige haver. Han har også spillet en koncert for det danske mindretal i Sydslesvig i Spil Dansk Ugen, og senest – for tre uger siden – optrådte han på Café Mellemfolk i Aarhus:

“Det er fandeme mærkeligt, men jeg prøver at få det bedste ud af det. Man stopper jo ikke med at skrive sange, og den usædvanlige situation betyder nok også, at man finder nye vinkler på tingene”, lyder det fra Michael Hamilton:

“Jeg er nok blevet lidt mere reflekterende, og »Bagsiden af tapetet«, der udkom forleden dag med sangene »Almindelig Dødelig« og »Din Sjæl«, er eksempler på det. Jeg har også skrevet en sang, jeg i hvert fald ikke kunne have skrevet uden corona-krisen. »Sådan Wuhan«, der handler om prep’er-parret Preben og Åse, som har gået og ventet i 40 år på, at der skulle ske noget, der var stort nok til, at alle deres forberedelser kunne komme til deres ret. Jeg har kun spillet den et par gange. Den er ikke udgivet endnu, og jeg spekulerer på, hvornår det er det rigtige tidspunkt. Måske skal den snart ud”, diskuterer Michael Hamilton med sig selv.

Skive-dreng med fremtidshåb
Selv om han nu bor i Aarhus, har Michael Hamilton stadig stor tilknytning til Skive, hvor han har familie, og byen har også jævnlig glæde af hans musikalske evner.

Skive Theater har ham på plakaten til et show onsdag den 16. juni, der har titlen »Vin, musik & komik«, hvor tidligere omtalte Thomas Wester, som også er vinmand, står for at hælde gode drikkevarer på publikum, mens komikken er lagt i hænderne på stand-up komiker Sebastian Dorset.

Skive Theater ventes at offentliggøre mere om arrangementet i nær fremtid, og Michael håber naturligvis, at det bliver et af de shows, der ikke bliver aflyst.

Musik

14
jun
ALSANG I DET GRØNNE 🎶 
Alsang i Ørslevkloster Skov   

Mandag 14. juni kl. 20
indbyder Kulturnetværket Svanen til fællessang på Dansepladsen i Ørslevkloster Skov som et led i Skiveegnens Kulturuge.

Gå en dejlig aftentur i skoven ved Ørslev Kloster og fortsæt op til Dansepladsen med lydlegepladsen og naturinstrumenterne. 

Her spiller Henning Andreasen (harmonika) og Jørgen Thomsen (violin) op til fællessang ”i det grønne” …   

Tag din egen (nye) Højskolesangbog med! Medbring også gerne kaffekurven og evt. en stol eller et tæppe. 

GRATIS!
 
Vin/øl 20 kr. .

Arr.: Kulturnetværket Svanen v/ Iben Barnwell 24 98 14 11
15
jun
Jenlevej 6 - 7870 Roslev, 7870 Roslev, Skive
Kom og være med til Alsang på Jenle, tirsdag den 15. juni fra 19.00-20.00. Arrangementet er gratis, og vi sidder udenfor, men overdækket i tilfælde af regn. Vi vil naturligvis komme omkring nogle af Jeppe Aakjærs sange, samt andre danske sangskrivere. Der vil være mulighed for at købe en kop kaffe, vand eller øl. 

Sted: Jenle, Jenlevej 6, 7870 Roslev
15
jun
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
Kom til en stemningsfyldt koncert med Katrine Schmidt, der stammer fra Skive, når hun giver koncert med sit band i Skive Theater.

I marts 2021 udgav hun sit debutalbum – ”Laying My Burdens Down”. At være menneske i sine følelsers vold … Netop dette er centralt i Katrines liv, såvel som musikken. Sangene er meget personlige og ærlige, og indeholder emner så som længsel, håb, afhængighed, misbrug og kærlighed – om at være menneske på godt og ondt. Sammen med sit band glæder hun sig nu til at komme ud på de danske scener og præsentere sine sange og sit bud på countrymusic.

Siden 2012 har Katrine Schmidt været en aktiv del af den danske folk- og roots scene, medvirkende i flere konstellationer som sanger og sangskriver. Katrine Schmidt kommer ud af et miljø og en opvækst som har været fyldt med kraftige inspirationer fra de traditionelle amerikanske genrer. Især de mandlige baryton stemmer inden for country, folk, jazz og roots-musik har været en røst som den 29-årige sanger har kunne spejle sig i.

I sin anmeldelse skrev Nordjyske:”Det er en udsøgt fornøjelse at lytte til et album, der bare er håndspillet fra ende til anden. Hvor hvert enkelt instrument er nøje afpasset med de øvrige og får den plads, det har brug for og fortjener. ”Foruden Katrine Schmidt er det Johannes Aaen Jensen på klaver, orgel og kor, Mikkel Bøggild på guitar og kor, Thyge van Dassen spiller violin, Mark Kühn medvirker på kontrabas, mens Jonas Kardyb betjener trommerne. 
15
jun
Strandvejen 40, 7800 Skive, Danmark
I rammerne af kulturhusbåden Åkanden spiller Ulrich and Chaps op til en uforglemmelig sommeraften.

Ulrich and Chaps har en uforlignelig evne til lynhurtigt at se publikum an: Vil du lytte, vil du synge med eller vil du danse? – Whatever! – Ulrich and Chaps leverer varen.

Ulrich Helledie har været professionel musiker i udlandet, men vendte tilbage til den danske musikscene i 2000, hvor han spiller sammen med nogle af Danmarks unge talentfulde session-musikere i bandet Ulrich and Chaps.

70’er og 80’er-musikken er en naturlig del af Ulrich Helledies repertoire og en anmelder har kaldt ham »en omvandrende smittebærer, der på intime spillesteder kryber ind i huden på dig og gi’r dig fornemmelsen af, at du er på rette sted på rette tid«.

Koncerten varer fra kl. 20-22. Dørene åbner kl. 19.
Fri entré. 
Der er plads til maks. 40 gæster - først til mølle.


16
jun
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
Leonhard Cohen kommer ikke til Skive -Men det gør Helene Mis Hansen med sin danske udgave af Halleluja og en lille flok andre fantastiske numre.

De smukke toner kommer først fra en lille altan i Vulkanbygningen i Nørregade kl. 12.00. Tre små forestillinger følger – på Åkjærskolen, i Adelgade og sidst i Nørregade. De sidste to i gågadeniveau ved to af byens dygtige vinhandlere.

12.00 Nørregade 13, fra altan, Vulkanbygningen.
13.00 Åkjærskolen (kun for elever og personale)
14.00 Adelgade, gadeplan15.00 Nørregade, gadeplan
16
jun
Havnevej 14, 7800 Skive
FOUR JAZZ OG ÅBENT HUS PÅ SKIVE MUSEUM
ONSDAG DEN 16. JUNI KL. 18-21.

Besøg museets udstillinger med kunst og kultur, køb en øl eller et glas vin og lyt til dejlig jazzmusik. Kig indenfor onsdag den 16. juni mellem kl. 18-21. Gratis entre for alleMåske har du endnu ikke set det nyrenoverede Skive Museum? Måske har du været her mange gange og har lyst til at komme igen? Som et led i Skive Kulturuge inviterer vi på en festlig aften med kunst og kultur – og musik med Four Jazz. Der er gratis adgang – og der er en god lejlighed til i ro og mag at besøge museet, – mens man lytter til dejlig jazzmusik.Du kan blandt andet opleve kunstudstillingen Malerier, modeller og madrasser, og særudstillingen Besat. Befriet. Beredt, som handler om Skiveegnen under besættelsestiden. Og hvis du ikke har været på museet før, kan du også glæde dig til at opleve Wunderkammer, hvor kunst og kulturhistorie blandes på kryds og tværs.

Du kan også slå dig ned og lytte til dejlig jazzmusik. Four Jazz spiller i den ene af de to store kunstsale. Der er få siddepladser i lokalet.

Four Jazz
Jazz og kunst går hånd i hånd, når jazzmusikken spiller med kunsten som baggrundstæppe. Four Jazz spiller op med et helt nyt program, som er sammensat til lejligheden. Besætningen består af Mogens Nissen, alt-saxofon, Kai Jørgensen, piano, Jørgen Degn, kontrabas og Frank Snebang Kristensen, trommer.

”Musikalsk bevæger vi os i og mellem Danmark, Sverige, USA og Brasilien”, siger pianisten, Kai Jørgensen.”Det er spændende for os at spille for de kunstinteresserede gæster”, fortsætter han.

Praktisk info:
Det er gratis at deltage i kulturuge-arrangementet onsdag aften. Vi overholder naturligvis de gældende Corona-restriktioner, så der er plads til et begrænset antal museumsgæster ad gangen.
Museet har åbent fra kl. 18.00, musikken spiller kl. 19-21. Der kan købes kaffe, en øl eller et glas vin.

Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Musikforeningen Maestro Music og Skive Museum / Museum Salling. Arrangementet er støttet af Kulturelt Samråd Skive.
16
jun
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
I anledningen af Skiveegnens Kulturuge kigger sangskriveren Michael Hamilton, som er født og opvokset i Skive, forbi med sine to gode venner Thomas Wester og Sebastian Dorset.

Det bliver en aften, hvor tørsten kan blive slukket og der bliver noget for både smagsløg, øregange og lattermuskler.
17
jun
Reberbanen 19,
Kom og syng sammen! Nye og gamle salmer og sange. Sjove, skæve og smukke. Årstidssange, kanons og historiske sange. Kendte og ukendte. Bliv udfordret og få indsigt i korsang. Voksenkoret og junior- og ungdomskoret vil optræde indimellem. Ingen sang uden kage. Vores lokale bager sørger for små, festlige kagehapsere vi sørger for kaffen og teen.  Kom og brug et par timer i slutningen af en dejlig dag, hvor du kan risikere at gå gladere hjem.
17
jun
Havnevej 16, 7800 Skive, Danmark - Det Røde Klubhus
'Os To' er en sjælfuld og akustisk sangskriver-duo, som består af Kathrine og Kaare. Med et reportoire der både består af originale sange og flere kendte danske sangskatte, byder duoen på en musikalsk rejse der omfavner de fleste stemninger.
Koncerten foregår i Det Røde Klubhus kl. 19.30.
Entré: 120 kr, inkl. kaffe, kage og frugt.
Der er plads til 30 gæster. Først til mølle. Bare mød op - entré betales i døren.
17
jun
Asylgade 5, 7800 Skive, Danmark
Skive Musikskole inviterer til festlig fællessang, hvor alle er velkommen til at være med.

Musikskolens lærere leverer tonerne og fører an med en god blanding af nye og gamle hits, viser og klassikere fra den danske sangskat.

Det sker i Toldstrupparken ved Skive Musikskole - bare mød op :-) 

18
jun
Reberbanen 19,
I anledningen af Skives Kulturuge giver pianist Jakob Horsbøl Andersen koncert i Skive Kirke. Jakob er et ungt talent, der indtil for ganske nylig har haft sin dagligdag på solistklassen på musikkonservatoriet i Odense. Han arbejder nu som organist og korleder i Haarby Kirke, men er aktiv som både solist, kammermusiker og akkompagnatør, både med klaver og orgel.

Efter koncerten vil brygger John Smith, fra det lokale bryggeri Staarup Haandbryg, byde på en smagsprøve og en fortælling om bryghuset, hvor han og hans hustru Karen fremstiller øl i gruekedler, drikkeklar saft af danske bær, frugter og grøntsager og tilmed gin, snaps og likør med lokale råvarer. Dertil serverer vi en lille snack.
18
jun
Furvej 14, 7870 Roslev
... med Dennis Christoffer Bang Fick, korleder og organist ved Løgum Kloster kirke.


Arrangementer består af to dele:

1.del: Kl. 16.00 til 18.00: ”Korsangere for en aften” indøver nye sange udvalgt af Dennis, derefter fælles aftensmad.

2.del: Kl.19.00: Aftenens sangglade gæster kommer, og der skiftes mellem de indøvede korsange og fællessange efter frit valg, naturligvis med en kaffe-snakke- pause ind imellem.


Du vælger selv, om du har lyst til at lære et par nye sange af Dennis og være med i ”Koret” – der ”kræves” kun lyst til at synge for at være med! – eller om du kan ”nøjes” med at synge fællessange og nyde en glad, hyggelig aften.

Hvordan aftenen organiseres, afhænger af de til den tid gældende Corona-regler, som vi naturligvis retter os efter.


Arrangementet koster kr. 150 for korsangere og kr. 50 for fællessangere. Du kan betale med mobile pay "i døren".
Tilmelding til korsang senest d. 16.06.21

Tilmelding senest d. 18.06. kl. 10 til fællessang om aftenen er nødvendig pga. corona reglerne, som overholdes ved aftenens arrangement efter ”Først til mølle”!

Adr.: Furvej 14, Selde, 7870 Roslev
Telefon: M: 2172 8772 / T:3511 7711

Arrangementet er støttet af Kulturelt Samråds Aktivitetspulje.
18
jun
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
A CAPELLA I VERDENSKLASSE

OBS! FLYTTET TIL FREDAG 18. JUNI 2021 KL. 20.00 
ALLEREDE KØBTE BILLETTER GÆLDER TIL DENNE AFTEN.

Visse oplevelser brænder sig fast i din hukommelse fra første øjekast, og denne kategori hører Naturally 7 absolut til! 
En ”a capella” gruppe som for at retfærdiggøre deres optræden på scenen, tilhører en helt ny kategori ”Vocal Play”. 

Naturally 7 er mere end en tæt orkestreret samling af fantastiske sangere. De transformerer deres stemmer til faktiske menneskelige instrumenter som ubesværet producerer musik af enhver genre. 

Deres vokale koreografi er så perfekt sammenvævet, at de nærmest tvang den musikalske maestro, Quincy Jones, til at erklære dem for ”den bedste a cappella-gruppe i verden!”. 

Deres optræden er kendt i en række uforglemmelige forestillinger som ”The World’s Best” Tv-show, der havde premiere på CBS umiddelbart efter Super Bowl LIII. Naturally 7 lå desuden i toppen blandt verdens ”Best Group” og cementerede deres entydige status blandt verdens musikalske elite. 

Dette var kun prikken over i'et for den stadig livlige 20-årig karriere, der inkluderer 3 verdensture - næsten 500 shows - med den uforlignelige Michael Bublé, det globale fænomen Coldplay - inklusiv et udsolgt show i Barclays Center samt rampelyset i et par Cheerios-reklamer. 

Foruden Bublé har Naturally 7 delt scenen med adskillige ikoner, herunder Stevie Wonder, Diana Ross, Quincy Jones, Sarah Connor, Lionel Richie, Ludacris, The Roots og mere. Blandt deres verdensberømte fans er blandt andet Barack Obama, Will.I.Am., Ellen DeGeneres, Craig Ferguson, Bill og Melinda Gates, Jay Leno, Allan Titchmarsh, Mo'Nique, Jools Holland og Arsenio Hall, sammen med utallige andre. 

Med frigivelsen af deres seneste projekt, 20/20, optræder Naturally 7 med et friskt pust på 20 fanfavoritter, der er valgt af fans over hele verden. Dette, deres ellevte studiealbum, fejrer deres 20-års jubilæum i musikbranchen. Denne vil give musikelskere alt hvad de kunne håbe på og mere til. 

For medlemmerne af Naturally 7, “Ricky” Lee Ricardo Cort, Rod Eldridge, Kelvin “Kelz” Mitchell, Sean Simmonds, Dwight Stewart, Roger Thomas og Warren Thomas, er det et privilegium at gøre det, de elsker, og bringe glæde til deres fans hjerter hver dag. 

Det er præcis, hvad du ville forvente - når noget er ren magi, vil tiden stå stille. 
19
jun
Torvegade 3, 7800 Skive, Danmark
Creole Catz blænder op for et festfyrværkeri af medrivende jazz- og boogie på Rådhustorvet i Skive.

Det erfarne jazz-band byder på noget for både det unge og det modne publikum med et alsidigt repertoire: Ja, lige fra Louis Prima og Louis Jordan til Just Frost og numre fra New Orleans bl.a. af Louis Armstrong, og danske evergreens som ’Sidder på et værtshus’, ’Så længe jeg lever’ og ’D’Angleterre’.

Orkestrets musikere har god erfaring fra de danske og udenlandske jazzscener, bl.a. fra New Orleans, hvor musikerne i Creole Catz har fundet inspiration til at spille den medrivende glade jazz.

Lørdag den 19. juni kl. 10-13

Gratis, u. tilmelding
Rådhustorvet, Skive

Arrangør: Skive Jazzklub
19
jun
Thinggade 22, 7800 Skive, Danmark - John Bull Pub
Hermed introduceres verdens anden-første NÆST Rock Matinee! Lørdag d. 19. juni præsenteres Psycho Brahe på John Bull Pub.
Koncerten bliver afslutningen på en op til flere dage lang turné på Skiveegnen.

Dørene åbner kl. 12.00 Der er fri entré, kaffe på kanden og (uanede mængder af) kolde øl i skabet!
 Hav et friskt coronapas i hånden, og kom blot til døren – ingen reservation er nødvendig.  

NÆST Rock Matinee er et nyt koncertformat, hvor vi imødekommer det ny-oplukkede samfunds travle weekendaftener, hvor vi endelig kan tage på bar, tage til koncerter, i biografen eller teatret, og hvor det nyerhvervede coronapas kun gælder i 72 timer - Vi skal nå så meget på så kort tid! Blandt andet derfor præsenterer vi nu dagskoncerter med artister med rødder i Skives musikliv!

 Den anden NÆST Rock Matinee er altså med Psycho Brahe: Det allestedsnærværende rock-orkester Psycho Brahe, der i en årrække har repræsenteret vores naboer mod nord, Thy, vender nu hjem til Skiveegnen - om ikke andet, så for en stund. Det kan ikke forklares med ord på skrift, hvad man kan forvente sig af en koncert med orkestret, og i Skiveegnens kulturuge kan det end ikke siges, hvor man kan forvente orkestret – bortset altså fra lige netop d. 19. juni. Dér kan de opleves på John Bull Pub, gudskelov.

Psycho Brahe har høstet anmeldelser på både 0/5, 3/5 og 7/5 stjerner, så de kan om nogen skille Limfjordens vande.

Med en større omrokering i orkestrets startopstilling, kan de nu for første gang opleves med ny energi, nyt blod og nye sange.
... Engang lød de sådan her: https://open.spotify.com/artist/0b71R7pxtzXhJ7LUGp66W2?si=b3ifDaq0SCCjvDxOKhdr4g
 ... Og så sådan ud: https://youtu.be/g5ndNaMZzJA  

 Grafikken og NÆSTs nye logo er lavet af Mette Marie Elbæk
19
jun
Furvej 14, 7870 Roslev
ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST: Koncert med engelsk/danske duo ”The Quiggs” på Da Winti

The Quiggs: Duoen synger sange fra Skotland og den vide verden - en aften i folkesangen´s navn. Hvad enten det er traditionelt eller nyere materiale er kendetegnet for The Quiggs den melodiske sang og den gode historie. Her serveres sange, hvor sjælen når med." En koncert med "The Quiggs" er en chance for at høre folkesang og musik i dens oprindelige form - instinktiv og udtryksfuld, smukke harmonier, og sange der lægger op til publikums deltagelse.

Stephen Quigg: Sang, guitar, banjo og bodhran / Pernille Quigg: Sang og guitar
 www.stephenquigg.com /www.pernillequigg.com / www.thequiggs.com /


Arrangementet er støttet af Kulturelt Samråds aktivitetspulje
19
jun
Theaterpladsen 10, 7800 Skive, Danmark
Claus Hempler slog allerede som helt ung sit navn fast som sanger i det succesombruste band Fielfraz. Siden har Hempler udgivet en håndfuld klart definerede soloplader, der har givet ham ry som en af vores store, stildannende sangere og en musikernes musiker. 

Alligevel er det som om, at denne voksne, etablerede sanger nu springer ud som helt nyt navn. 

Claus Hempler har skrevet sange på sit modersmål dansk for første gang nogensinde, og han har lavet et helt album af dem.
20
jun
Ågade, 7800 Skive, Danmark - Skive Anlæg
En hyggelig eftermiddag i Skive Anlæg med levende musik inden for mange genre af underholdningsmusik.
Efter at Skive Postorkester har været Corona-nedlukket siden midt i december 2020, er vi nu klar til spille denne traditionelle anlægskoncert på Eventyrscenen. Orkestret dirigeres af Olav Ploug-Jørgensen, trompetist gennem mange år i Prinsens Musikkorps.
22
jun
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
Verdens mest elskede operaEn af verdens smukkeste operaer følger handlingen i Alexandre Dumas den yngres roman ”Kameliadamen”. men operaen endte alligevel med at blive langt mere elsket end romanen. Verdis værker opføres i operahuse over hele verden, ligesom temaerne fra nogle af hans værker for længst har slået rod i den folkelige kultur. Selv om hans arbejde er kritiseret for at have en tendens til melodrama, dominerer Verdis mesterværker det almindelige operarepertoire 150 år efter at de blev komponeret.  ”La Traviata” er verdens mest opførte opera, og Giuseppe Verdi komponerede den i 1853. Verdi er kendt for operaer med politiske budskaber, men også en inderlig kærlighed til Shakespeare og andre store forfattere. I februar 1852 så Verdi det tårepersende skuespil, ”Kameliadamen”, og han blev så grebet af historien, at ”La Traviata” blev opført kun et par år senere, i 1854, i Venedig.Romanen handler om den tuberkuloseramte pariserkurtisane Marguerite Gautiers umulige kærlighed til Armand. Hun ofrer sig for sin elskede, men misforstås, forstødes og dør ensom. Romanen er stadig blandt verdenshistoriens største romantiske værker og har været inspiration til både ballet, opera, skuespil og film.Verdis mesterværk er en af de smukkeste operaer, der er skrevet, og Violetta Valéry betragtes som en af operahistoriens største heltinder. Den smukke og karismatiske prostituerede Violetta Valéry fra Paris står over for et skelsættende valg: penge eller kærlighed? Violetta vælger kærligheden og forelsker sig i sin unge beundrer, Alfredo Germont, men beslutningen viser sig at få frygtelige konsekvenser.”La Traviata”, der kan opleves på det store lærred i Cinema4, udspiller sig i Paris og omegn i det 19. århundrede, og operaen er i fire akter og opført i den franske hovedstad i 2019. 
25
jun
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
Opera: TOSCA 2021
Med Tosca vendte Puccini tilbage til den reneste tragedie, med fokus på den voldsomme og tragiske undergang for de tre hovedpersoner. Tosca er en meget fokuseret opera, koncentreret omkring de komplekse og fuldt udviklede psykologier for de tre hovedpersoner. Puccini har kunstfærdigt udformet den jalousi, ængstelse og fortvivlelse der opstår i den fortryllende Floria Tosca. 
I titelrollen ses Anna Netrebko, en meget temperamentsfuld Tosca. Hendes arie i anden akt, 'Vissi d'arte', bragte bogstaveligt talt La Scala i knæ. Ved sin side har hun en luksus besætning i form af Francesco Meli, Luca Salsi og Alfonso Antoniozzi La Scala 2019. 
27
jun
Skive Anlæg, Havnevej 12, 7800 Skive, Danmark
Se og hør Skive garden give koncert på eventyrscenen. Vi starter med march gennem anlægget og derefter går vi på scenen. Alle er velkommen
04
jul
Skive Anlæg, Havnevej 12, 7800 Skive, Danmark - Skive Anlæg
Four Jazz, - har inviteret trombonisten Ebbe Ringblom som solist i en anlægskoncert i Skive Anlæg, søndag den 4. juli.
Der bliver god swingende musik, med et spændende repertoire. Øvrige musikere i Four Jazz er Olav Plough Jørgensen, trompet og flygelhorn, - Kai Jørgensen, piano - Jørgen Degn, kontrabas og Frank Snebang Kristensen på trommer.
Koncerten starter som sædvanlig klokken 14. Det anbefales at man medbringer en party-stol eller klapstol
08
jul
-
 
29
jul
7800 Skive, Danmark - Strandtangen v. Åkanden
Live musik på toppen af Åkanden.
Torsdag aftener i løbet af ugerne 27, 28, 29 og 30, klokken 19:00 - 20:30.

Musikaftener på kulturbåden Åkanden - Små koncerter Syng med aftner. Kom og hør lokale bands fra det pulserende musikmiljø i Skive.
Musikaftenerne vil byde på:

• Lokale bands
• Mere kendte lokale bandt
• Åben scene
• Lokale ungdomsskolebands

Arrangementet er for alle.

Det bliver en #coolsommer.
08
jul
Jenlevej 6, 7870 Roslev
Det er underholdning med holdning.
En koncert i Cabaret-form hvor sprøde kommentarer og vise ord blander sig med sange fra Kure til Aakjær til Kure gennem både Leifs harmonika og Højskolesangbogen, samt meget andet godt. F.eks. smutter Björn Afzelius, Sigfred Pedersen, Halfdan Rasmussen og Benny Andersen også tit indenfor i repetoiret.
Herudover tillige flotte instrumental-numre og harmonika-spil, som du ikke troede den kunne spilles.
Det er et positivt livssyn (uden hverken at blive lalle- eller ligeglade!) midt i al verdens elendighed ud fra devisen om, at det er bedre at tænde lys end at forbande mørket.
Humor og alvor hånd i hånd … og det er ikke holdningsløse tidend
27
jul
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
Dette er historien om prinsessen med et hjerte af sten. For at vinde hendes hånd skal bejlerne besvare hendes gåder - eller dø. Den smukke prins Calaf som kommer til Turandots rige, er oprigtigt forfærdet over hendes grusomhed, og samtidig fortryllet af hendes skønhed. Hun fortryller hurtigt den usikre prins, og han melder sig som bejler. Turandot er det sidste, ufærdige værk af Puccini. Puccini var nået til 3 akt, da han døde. Det blev Franco Alfano, en elev af Puccini, der fuldførte operaen. Der kunne næppe være en mere passende afslutning på Puccinis rige musikalske karriere end Turandot.
06
aug
Strandvejen, 7800 Skive
Denne Fredag kan du i den smukke Resenlund Slots Park, på Livescenen glæde dig til:Niels Kjær Sørensen.Shubberne.Dodo And The Dodo's.Køb din billet på:
https://shop.skivefestival.dk/resenlund2021
07
aug
Rådhuspladsen, 7800 Skive, Danmark
Lørdag d. 7. August 2021 kl.10.30 på Torvet I Skive Kansas City Stompers m. Jesper Thilo     Jesper Thilo, nok Danmarks mest berømte jazzmusiker, har rødderne dybt plantet i den traditionelle jazz, som han elsker at spille, foruden selvføgelig swingmusik og andre former for jazz, og med KCS, som han til og fra har spillet med siden 1976, får den ikke for lidt med alle de velkendte trad jazz, New Orleans Jazz og Dixieland-numre, altså Jesper Thilo på en anden måde, men stadigvæk med den fabulouse teknik, som Jesper brillierer med.   Og så Kansas City Stompers, der er Europas ældste profesionelle jazzorkester, startet i 1951 og med 45 lp/cd i bagagen, er det rette orkester til at bakke Jesper Thilo op i hans udfoldelser.  
07
aug
Strandvejen, 7800 Skive
Resenlund Open Air Præsentere denne Lørdag Live på Scenen i den smukke slots park:
Aksglæde.
Hjalmer.
Johnny Madsen Band.
Sikke en Fest vi skal have..
14
aug
Rådhuspladsen, 7800 Skive, Danmark
Lørdag d. 14. august kl. 10.30 – 13.00 på Torvet i Skive EMIL OTTO & HIS NOLA FOUR   Emil Otto & his NOLA Four inviterer publikum med helt tilbage til rødderne af New Orleans Rhythm 'n' Blues og Jazz. Harry Connick Jr., Dr. John og Professor Longhair er bare nogle af de mægtige kunstnere, der har inspireret de unge musikere. Emil Otto selv har desuden haft læremestre som Carl Sonny Leyland, Stan Urban og Esben Just og boet i både New Orleans og Los Angeles. Kvartetten afløste i starten af 2020 selveste SP Just Frost på Jazzværket i Brabrand og fik ordene “...de var mindst ligeså gode som konge-trioen, da de startede. ”Det bliver gammeldags og autentisk, med et twist af grænsesøgende ung energi – så vær med, og mærk New Orleans second line jazz, Rhythm 'n' Blues og barrelhouse boogie helt tæt på.                                (NOLA =New Orleans Louisiana)   LIne-up Emil Otto (vcl, p)Jonathan Bruun Meyer (tb)Philip Akrofi (b)Aske Bendixen (dr)
19
aug
Skyttevej 12, 7800 Skive
Dobbeltkoncert med Ginne Marker og Mads Langer

Hun er den nye, funklende stjerne på den musikalske himmel. Med sit suveræne talent har Ginne Marker allerede modtaget adskillige roser af anmelderne. Nu kan du opleve hende live – og selv høre, hvorfor Ginne Marker på ganske kort tid har taget både publikum og anmelderne med storm. Ginne Markers debutalbum, For Seasons to Come, udkom i november 2019 på Giant Birch, og titelnummeret alene har rundet over to millioner afspilninger. Albummet, som er produceret af Aske Jacoby, har modtaget adskillige flotte anmeldelser og høstet adskillige priser.At opleve et talent som Ginne Marker er ikke noget, man regner for en selvfølge, og dette 25-årige aalborgensiske stjerneskud kan med sine smukke og originale sange, sit fremragende guitarspil og sin rørende stemme virkelig formidle store følelser på en lavmælt og underspillet facon.Kald det pop, jazz-pop, singer-songwriter. Hendes musik favner det hele og har inderlighed og stærk historiefortælling som sin røde tråd. Det er musik, der ifølge anmelderne i den grad er værd at lytte til, og der venter os en magisk og skelsættende oplevelse, når vi skal opleve Ginne Marker live i KulturCenter Skive.Alene navnet får hjerterne på Skive-egnen til at banke af stolthed over den store søn – Mads Langer.Han har befundet sig i den absolutte superliga på den danske stjernehimmel i efterhånden mange år. Med utallige udsolgte koncerter, talrige platinsælgende singler, albums og over 100 millioner streams, er han mand for at levere en perlerække af smukke sange og genkendelige hits.Der er kommet talrige vidunderlige hits fra Mads Langers hånd – ”Fact-fiction”, ”You’re not alone”, ”Overgir mig langsomt”, ”3AM”, ”Elephant”, ”Monsters in my mind”, “Me Without You”, ”Flawless” og mange flere.Vi er alle vilde med Mads Langer – og det bliver vi mindet om, når han atter vinder alle hjerter med sine melodiøse melodier og poetiske tekster.
20
aug
Skyttevej 12, 7800 Skive
Dobbeltkoncert med Blindstone fra Thy og Walter Trout Band (USA) - I Gårdhaven.

”I want to rock,” lød det fra den verdenskendte blues-legende, da han fik opfordringen til at spille sammen med Blindstone fra Thy i Skive Theater.Marie og Walter Trout er taget fra deres hjem i USA, hvor parret bor. Udbruddet af corona i kombination med afskyen for Trump, den daværende præsident i Trouts hjemland, USA, havde bragt parret til et sommerhus i Thy under den første nedlukning – og de er her endnu.Walter Trout kom sidste efterår til at rocke med lokale Blindstone i Skive Theater– og det stod snart klart, at én koncert ikke var nok – og inden længe er tiden inde til den tredje koncert med verdensstjernen i front.Med Walter Trout dykkes der ned i de dybeste rødder af bluesrock, hvor vi finder de legendariske Canned Heat og John Mayall & The Bluesbreakers, som Trout spillede sammen med før sin solokarriere. Den gruppe, som også Eric Clapton, Peter Green fra Fleetwood Mac og Mick Taylor, senere Rolling Stones, havde været del af. John Lee Hookers band var Walter Trout også en del af i den periode, der for mange står som netop den, hvor rockmusikken, som vi kender den i dag, tog form.

“Hvis det ikke havde været for Walter Trout og Gary Moore, ville I aldrig have hørt om Joe Bonamassa,” har Joe Bonamassa sagt med taknemmelighed. Walter Trout er selv Carlos Santana dybt taknemmelig for hjælp i en periode, hvor misbruget var ved at tage magten fra ham.

Indtil nu er det blevet til 29 soloalbums fra Walter Trout, hvor den seneste, ”Ordinary Madness”, fik en stormende modtagelse.

Walter Trout går på scenen i KulturCenter Skives gårdhave med en af Danmarks allerstørste guitarister, Martin Andersen Jepsen fra Blindstone.Blindstone har udgivet otte albums og turneret rundt i Europa, og er en sammentømret powertrio, der siden 2020 har leveret gedigen guitarrock og blues. Sammensætningen er Jesper Bunk på bas, Sigurd Jøhnk-Jensen på trommer og altså Martin Jepsen Andersen på guitar.

”Det bliver ikke et repertoire, der præsenterer min seneste udgivelse, men et bredt repertoire, der hentes fra mange sider af blues/rocken, men jeg lover, der kommer gang i den”, sagde Walter Trout forud for den koncert, der var den første af foreløbig tre. Publikum var begejstrede – og flere end én gæst skal med for anden eller tredje gang, når der er blues i KCS.

OBS: KONCERTEN ER UDENDØRS.
20
aug
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
VI GENTAGER SUCCESSEN
ABBA er et af de mest succesfulde bands i historien om popmusik.
Det vidner de sidste to års koncerter med ABBA cz i Skive Theater også om - der har nemlig været totalt udsolgt begge gange.

Tidløse pophits som tiltaler flere generationer over hele verden strøg ud af Bjørn og Bennys ærmer i 70’erne og 80’erne, og mange ønsker bandet tilbage på livescenen for endnu en oplevelse af de originale ABBA.
Bjørn Ulvæus har dog for længst fastslået at det ikke kommer til at ske. Så dermed synes en Abba-live oplevelse at være udelukket, - og dog…. Tjekkiet har i nogen tid været kendt for sine mere end fremragende hyldestbands, og blandt dem rager ”ABBAcz” tårnhøjt op.
Bandet som er hjemmehørende i Prag leverer et show i absolut topklasse. Iført originale kostumer og koreografi leverer bandet et 100% live show, her er ingen maskiner, playback eller andre former for nemme løsninger. Der er 8 optrædende i det høj-energiske show. Foruden ABBA formationen medvirker bassist, trommeslager og 2 korpiger.
Dette er et show i verdensklasse, og her kan man både lytte, synge med, - og danse! Der er garanti for genkendelsesglæde når ABBAcz går på scenen.
Vælg frit mellem ståpladser på gulvet eller nummererede siddepladser på balkonen
21
aug
Skyttevej 12, 7800 Skive
Dobbeltkoncert med Rasmus Walter og Jonah Blacksmith trio - i Gårdhaven.

Sommeren 2021 bliver måske ikke den stort anlagte festival-sommer, som alle havde håbet på. Men fortvivl ikke – KulturCenter Skive præsenterer lørdag den 21. august to solide, danske navne, der giver koncert udendørs i gårdhaven.Rasmus Walter har ganske vist turneret flittigt de sidste seks år, men det er oftest sket med hjælp fra det faste band i forskellige konstellationer. Nu tager han for første gang på landevejene med solokoncerter.Med denne tour søger Rasmus Walter tilbage til sangene, som de er blevet til – enten på guitar eller klaver. Han giver et indblik i historierne bag hits som ”Dybt Vand”, ”Endeløst”, ”På en dag som i dag”, ”Verden i stå”, ”Lost In The Moment” og mange flere.Der er således lagt op til en meget personlig og nærværende aften i selskab med den danske sanger, der har udgivet fire albums.Rasmus Walter kommer til at spille sange både fra sin tid i Grand Avenue og de seneste 10 år som soloartist, og han smugkigger også ind i fremtiden. Jonah Blacksmith Trio pakker den bette kassebil med banjo, ræv og tæpper, og rykker dagligstuen med på landevejen og ud i sommerlandet.Bandet udkom i oktober 2020 med dets seneste album ”Brothers”. Radiostationerne har flittigt spillet singlerne ”Monster”, ”Honey” og senest ”Dreams”.Trio-konstellationen tager mange af bandets sange tilbage i de nære rammer, hvori de blev skabt, og genskaber et folk-udtryk med få, akustiske instrumenter. Sangenes håndspillede grundvæsen kommer med andre ord på glimrende vis til udtryk i disse hyggelige og mere intime trio-omgivelser, hvor også de bagvedliggende fortællinger bliver delt med lige dele glimt i øjet og glød i stemmen.Musikken og fortællingerne tager afsæt i levende sange om levet liv, og trods det lille setup kan man roligt sætte næsen op efter en stor aften i selskab med brødrene fra Thy. Jonah Blacksmith Trio er Simon Alstrup og Thomas Alstrup, som bakkes op af Jon Bisgaard Kjeldsen.
OBS: KONCERTEN ER UDENDØRS I KCS'S GÅRDHAVE.
26
aug
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
SØREN HUSS PÅ MUSIKALSK REJSE MED DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER



Snart vækkes et bagkatalog af en dansksproget sangskrivertradition og eftertænksomhed til live, når Søren Huss til foråret tager på en geografisk og musikalsk rejse til 11 danske byer, akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester. 

Smukke oplevelser byder sig, når de to parter bygger et univers op og samtidig bryder mure ned med fingerspitzgefühl og urokkeligt nærvær. Gennem to årtier har Søren Huss ramt landet med en karismatisk vokal, et talent for nærvær og lyrisk snilde. 

Tur/retur tilbage til start 00’erne, hvor Saybia væltede det danske musiklandskab. Frem til 10’erne, hvor Søren Huss spandt et fantastisk lydbillede med albumudgivelserne ’Troen og Ingen (2010)’, ’Oppefra og Ned (2012)’, Midtlivsvisen (2017) og ’Sort Og Hvid Til Evig Tid’ (2019). Reroute til 2017, hvor Søren Huss ramte din stue med Toppen af Poppen og hans personlige fortolkninger af deltagernes største hits. Atter frem til januar 2020, hvor han spillede fire udsolgte koncerter i konservatoriets koncertsal, Danmarks Radios gamle Radiohus, dette akkompagneret af Copenhagen Phil og omgivet af musikalske og historiske rammer. Et samarbejde som fortsætter i forbindelse med udgivelsen af Søren Huss kommende livealbum, som snart rammer æteren. Fast forward til foråret 2021, hvor du har en magisk forårsturné i vente med Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester. 

Med rødder der strækker sig mere end 70 år tilbage, er Danmarks Underholdningsorkester en musikalsk gave af dimensioner. Med et både fagligt ambitiøst og kreativt legende udtryk har orkestreret en skarp profil, som kan bygge broer mellem musik og mennesker. Netop dette, altså brobygning mellem mennesker og musikken, bliver et omdrejningspunkt, når Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester sammen bygger en musikalsk rejse op og lægger salen ned, klar til at give dig en af dine største musikoplevelser i 2021.
27
aug
Skyttevej 12, 7800 Skive
Dobbeltkoncert med Poul Krebs & Dorthe GerlachUdendørs koncert i KCS' gårdhave

Dorthe Gerlach og Poul Krebs i gårdhaven i KulturCenter Skive fredag den 27. august bliver en helt særlig aften.Det skyldes, at man kan opleve to af de helt store danske singersongwriters spille ikke alene mange egne numre, men også spille enkelte sammen. Vi er faktisk klar til at love en aften, hvor glæden og oplevelsen ved livemusik er i højsædet – og heller ikke vejret behøver vores gæster frygte.Bliver det meget dårligt, flyttes koncerten indenfor – og ingen behøver frygte fredagstrætheden, for koncerten bliver hyggelig – og siddende.”En af dansk poprocks bedste iagttagere”, har BT kaldt Poul Krebs. Jyllands-Posten har skrevet om ” …en troværdig og ligefrem kunstner i særklasse” – mens Gaffa har karakteriseret Poul Krebs som ”en ualmindeligt kultiveret musiker, der presser sig selv til det yderste for at give publikum en oplevelse, de aldrig glemmer.”Gennem karrieren har Poul Krebs altid været leveringsdygtig i både underfundige og skæve historier, fra den rejse igennem livet, der i hans tilfælde ikke altid er gået af den lige vej. En rejse der har gjort Poul Krebs til en af landets mest populære kunstnere – og som undervejs har udmøntet sig i albums som ”Små Sensationer”, ”Kosmorama”, ”Forbandede Vidunderlige Tøs”, ”Fri Som Et Forår”, ”Morgendagens Tåber”, ”På En God Dag”, ”Asfalt og senest ”Maleren og delfinerne på bugten”.Det nye udspil gik direkte ind som nummer 1 på listen over de mest solgte udgivelser i Danmark – og blev af BT kaldt for ”Et af Krebs’ bedste album”. Poul Krebs har i løbet af sin lange karriere skrevet langt over 500 sange, har spillet mere end 1000 koncerter og har efterhånden udgivet 24 albums (alt iberegnet), tilsammen solgt i langt over én million eksemplarer.I Dorthe Gerlachs stemme gemmer der tusindvis af historier, som hun sjældent fortæller på præcis samme måde. Med en enestående klang og et ukueligt nærvær, formår hun altid at give en musikalsk oplevelse af dimensioner.Det er både stemningsfyldt og nærværende, når Dorthe Gerlach som soloartist spiller op til dans fra sit helt eget ståsted. Her finder du det stille og sårbare – men også det storladende og spektakulære. Alt sammen udført på det mest formfuldendte danske sprog.I et univers af halvelektronisk melankopop leverer den karismatiske og sympatiske sangerinde altid en energisk og tryllebindende optræden, som sætter sig fast i baghovedet og bliver i dagevis. Med en jordbunden og humoristisk jargon er Dorthe Gerlach en ærlig historiefortæller, som ikke er bange for at give noget af sig selv i mødet med musikken og sit publikum.I mere end 20 år har Dorthe Gerlach udgjort den ene halvdel af den ambitiøse duo Hush, som er leveringsdygtige i eftertænksomt og nærværende country-pop.
28
aug
Skyttevej 12, 7800 Skive
Dobbeltkoncert med Christopher og Jimilian
Udendørs koncert i KCS' gårdhave


Popnavne af de helt store lyser op på én af de sidste sommeraftener, når Christopher lørdag den 28. august giver koncert i gårdhaven ved KulturCenter Skive.Vælter regnen ned, er der ingen grund til at lade sig opsluge af sofaen derhjemme. Skulle det gå så galt, flyttes koncerten indendørs i KulturCenter Skive, og uanset hvor koncerten finder sted, bliver den siddende.Aftenen indledes med et stort talent, som vi for første gang kan opleve live i Skive: Det top-akutelle teenage-idol Jimilian.Hans seneste udgivelser er gået direkte ind som top #50 på Spotify i Danmark med imponerende streamingtal – ”Monte Carlo”, ”Typisk mig” og senest ”Smid Tøjet”. Herpå gæstes han af flere prominente danske navne, og nu er den unge musiker klar til at indtage spillestederne. Med mere end 100 millioner views på YouTube og Spotify og tusindvis af følgere på de sociale medier er Jimilian utvivlsomt en stjerne af de helt store i Danmark. Han har bl.a. vundet priser som “Best Danish Act” ved MTV Europe Music Awards i 2013 og ”Danmarks Favorit Stjerne” ved Nickelodeon Kids Choice Awards i 2014.Jimilian er vokset fra barnestjerne til en cementeret del af den danske musikscene, og når Jimilian i højenergisk stil indtager scenen, er der for alvor dømt fest. Det er også en imponerende energi, som Christopher er kendt for. Dertil skal lægges en muskuløs vokal, der har vundet indpas på festivaler, i radioen og i anmeldernes hjerter. Det er ikke for meget at betegne Christopher er et popikon af ypperste kaliber, og han har altid været en velkommen gæst på scenerne på Skive-egnen.

Siden Christopher i 2012 udgav sit første album ”Colours” med hitsingler som ”Nothing in Common”, ”Against the Odds” og titelnummeret ”Colours” har han været med til at definere det danske musiklandskab – både som sangskriver og studieartist.Mest af alt er han kendt som en stærk scenekunstner, der lægger sit publikum ned med et brag af en energiudladning.

Gennem årene har vi ikke blot fulgt en kunstner i konstant udvikling. Vi har også set et ungt talent træde ind i voksenlivet med stil – en transformation, som vi har fulgt på nært hold gennem sangerens personlige tekstunivers.

Christopher er gang på gang blevet anerkendt for en stålsat energi, som smitter helt ned til de bagerste rækker. Der er dømt uhøjtidelighed, ærlighed og en rendyrket eksplosion af energi, når popikonet indtager scenen.

Derfor kan du godt glæde dig til en stor aften i sensommeren, hvor der ikke alene er garanti for en fremragende og veloplagt musiker. Vi sørger også for en tryg oplevelse af koncerten for alle vores mange gæster.
29
aug
Havnevej 29, 7800 Skive, Danmark - Skive Anlæg
Kom til en glad eftermiddag i Skive Anlæg, hvor Mølleorkesteret spiller op til liv og glade dage.

Tag eventuelt tæppe og kaffekurv med og slå dig ned i det grønne.
01
sep
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
SOLOKONCERT MED D-A-D-FORSANGEREN


Storskrydende og storråbende D-A-D forsanger Jesper Binzer åbner op for solo godteposen igen!! 

2017’s anmelderroste og velmodtagne soloalbum “Dying Is Easy” får en efterfølger i efteråret 2020, og dem kommer vi helt sikkert til at høre en del af, når Jesper Binzer gæster Skive Theater til foråret. 

Der er lagt op til en aften med ekstremt velspillet klassisk rock, så de heldige der får billet kan godt glæde sig.
10
sep
Østergade 25, 7800 Skive
Naboerne Helge Engelbrecht og Tommy Rasmussen er aktuelle med koncerter rundt i landet i 2021.


Helge Engelbrecth forbinder mange sikkert med fællessang i Mariehaven i Ansager og Dansk Melodi Grand Prix. Sædvanligvis kender man Helge og Tommy fra Neighbours & Friends, det store sommersangsorkester som optræder i Helges baghave, Mariehaven i Ansager i det vestjyske, nu på 10énde sæson.

Men historien for Helge og Tommy går længere tilbage. De to musikalske herrer fejrede i 2017 deres 30-års jubilæum og meget tyder på, at det ikke slutter her.

Koncerter koster 175 kr. inkl. en forfriskning i pause. Billetter kan købes her på siden eller ved indgangen efter først til mølle princippet.

Arrangør:Ældre Sagen i Skive-Spøttrup-Sundsøre og Skive Bibliotek
17
sep
Theaterpladsen 10, 7800 Skive, Danmark
PATRICK DORGAN AKUSTISK DUO TOUR 2021 



Af og til kan man komme til at trænge til at lytte til en soulsanger i den bedre ende, og muligheden kommer til at ligge lige for næsen af os, når én meget anmelderrost af slagsen, Patrick Dorgan, gæster Skive Theater.Med astronomisk raketfart indtog soulsanger Patrick Dorgan danskernes og anmeldernes hjerter, da han debuterede på den danske musikhimmel for godt seks år siden. Debutsinglen ”On The Way Down” var blandt top tre på den danske hitliste, og soulsangen ”Marylin” var den mest spillede på P3 i 2015.Det efterfølgende debutalbum ”Painkillers” sendte for alvor anmeldernes stjerner i retning af den dansk/irske sanger. Han indkasserede fire stjerner i Berlingske og fem stjerner i GAFFA.Når Patrick Dorgan gæster Skive Theater bliver det med nye sange på spillelisten – og vi er allerede begyndt at glæde os.I 2020 lagde Patrick Dorgan stilen for den næste fase i sin karriere. Forud er gået en længere periode med at lægge livet om, kigge indad og redefinere livet, og ud af det er der kommet en række fænomenale sange. En af dem er singlen ”I’m The One”.”Jeg har en evne til at omgås folk der generelt er bedre end mig selv, jeg lærer af dem. ”I’m The One” er en sang om uforløst kærlighed. Eller rettere en erkendelse om en nært forestående følelsesmæssig nedsmeltning. Sangen er heltens sidste skud i bøssen, inden verden dratter sammen om ørerne på ham. En sang om forpassede muligheder. En sidste satsning. Alt eller intet. Kom nu!!! Så elsk mig dog, for helvede,” siger Patrick Dorgan.Der venter publikum, en helt særlig musikoplevelse, når Patrick Dorgan træder ind på scenen i Skive Theater. Det bliver en aften med sjælefyldt soul, der rammer os lige i det allermest eftertænksomme hjørne af hjertet.
24
sep
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
MICHELLE BIRKBALLE & BAND 
- SPECIAL GUEST: ROCK NALLE  



To af landets absolut sejeste stemmer mødes, når Michelle Birkballe inviterer Danmarks rock’n’roll konge Rock Nalle med på landevejen i 2019. 

Det er 2 forskellige generationer der mødes, men musikalsk er rødderne solidt plantet det samme sted - nemlig i den sorte amerikanske musik - rock’n’roll, soul og blues. 

Det bliver efter al sandsynlighed også sidste gang, at man kan opleve 76 årige Rock Nalle med stort band - stemmen er på toppen, men kroppen er slidt efter et langt og hårdt levet liv. Som Michelle siger “dette er også en hyldest til Nalle - det har han sgu fortjent!!

Jeg har samlet et hold af musikere, der har spillet med ham igennem tiden og som virkelig mestrer lige præcis denne genre. Det bliver ikke bedre, så I kan godt glæde jer! Det er once in a lifetime”.

Michelle Birkballe og Rock Nalle har tidligere optrådt sammen ved særlige lejligheder.  

Band:
Jakob Baumgartner: guitar 
Josef Baumgartner: piano 
Ulrik Bust: sax 
Jakob Skytte: bas 
Eddi Jarl: trommer 
26
sep
7800 Skive, Danmark - Skive Anlæg
I lighed med sidste år synger Skive Musikskoles Kor til den sidste af sommerens anlægskoncerter.
Det 4-stemmige voksenkor optræder med et stort repertoire, og hvis coronarestriktionerne tillader det, er der også opfordring til fællessang.
Kormedlemmerne glæder sig til igen at kunne synge for et publikum, og vi krydser fingre for, at vejret er med os til denne udendørs oplevelse.

Der er fri entre og der vil være en pause midtvejs i koncerten.
Vi ses!
02
okt
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
RHYTHM OF THE DANCE 2021




The National Dance Company of Ireland, byder på eventyrlig underholdning af absolut høj klasse og professionalisme i denne nye produktion af ”Rhythm of The Dance”. 

”Rhythm of The Dance” har været på verdensomspændende turne i 22 år, hvilket gør det til det længst kørende irske danseshow i verden. Succesen er ikke til at tage fejl af!! Fans world wide får salen til at bruse, når de klapper og tramper foden i gulvet i takt med danserne til den keltiske musik i et to timer langt vidunderligt show. De prisvindende danserne stjæler det meste af billedet og publikums gunst, og akkompagneres af de bedste live musikere og sangere. Det er uden sammenligning magisk, når de på tælling forbliver i formation og til perfektionisme koreograferet flytter fødderne ens, eminent, hurtigt og præcist. 

Showet er en rejse gennem Irlands historie – fra de gamle myter og legender til den moderne og urbane nutid. Dansen gengiver ligeledes en rejse fra den oprindelige irske dans, der har dannet fundamentet for al irsk dans, og frem til den nye moderne. Alt er kombineret med unik lyssætning og fantastisk smukke kostumer, hvilket giver denne forestilling en plads blandt de bedste af slagsen. 

Musikerne mestrer mange forskellige instrumenter, heriblandt forskellige fløjter, guitar og trommer. Udover at akkompagnere danserne, indtager de selv hele scenen og fremfører den keltiske musik helt fortryllende. 

Rhythm of The Dance glæder sig til at optræde for dansk publikum igen - gå ikke glip af dette humørløftende vidunderlige show, når de kommer til Danmark i 2021.
08
okt
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark

I 2021 TAGER HISTORIEFORTÆLLEREN PÅ EFTERÅRSTOUR, AKKOMPAGNERET AF DANMARKS UNDERHOLDNINGSORKESTER
 



Poul Krebs har sat sig i hjertekulen på flere generationslag, hvor musikken lever i nærværet, den østjyske facon og den ukuelige spillemandsglæde. 

Han forstår at levere historier fra lokale perler, hverdagens trummerum, sindets afkroge og livets vedvarende og forbigående relationer. Det er ganske enkelt forfriskende, når Poul Krebs, med en underspillet facon, taler til flere generationslag, mestrer nostalgiens kunst og samtidig dykker ned i vores fælles nutid og fremtid. 

Historier fra Poul Krebs sætter sig i hjertekulen, og det har de gjort siden 70’erne. Han har i løbet af sin karriere skrevet over 500 sange, spillet mere end 1000 koncerter og udgivet utallige albummer, som tilsammen er solgt i over en million eksemplarer. 

’En af dansk poprocks bedste iagttagere,’ skrev BT. ’En troværdig og ligefrem kunstner i særklasse,’ skrev Jyllands Posten. ’En ualmindeligt kultiveret musiker, der presser sig selv til det yderste for at give publikum en oplevelse, de aldrig glemmer,’ skrev GAFFA. 

Nu drager Krebs på tour, akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester, for at levere musikalske oprejsninger til efterårslandet. 

Danmarks Underholdningsorkester er garant for kontinuerligt at rykke grænserne for, hvad et klassisk orkester egentlig kan. Nysgerrighed, fleksibilitet og kunstnerisk dygtighed er buzzwords som de gennem mere end 70 år har fornyet og forfinet. 

Forvent originalitet, østjysk hjertevarme og nye fortolkninger af klassikere, når Krebs og Danmarks Underholdningsorkester besøger KulturCenter Limfjord.
09
okt
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
SCANDINAVIAN 
PINK FLOYD PROJECT
 
PULSE er synonym med Pink Floyds sidste koncert tour. For mange mennesker står denne gigantiske stadion-tour som perfektionen af bandets koncertformat. 

Dels er det kulminationen af bandets visuelle udtryk og opsætning. Samtidig står mange af numrene tilbage i deres måske stærkeste versioner til dato. Koncerten udspringer af "The Division Bell" albummet, men indeholder også en fuld-længde opdateret performance af “Dark Side Of The Moon”. 

Scandinavian Pink Floyd Project markerer 25 året for udgivelsen og genopfører PULSE live i stærkeste opstilling. Dertil kommer et imponerende lysdesign, video, laser og kvadrofonisk lyd.
09
okt
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
FOLKEKLUBBEN




Folkeklubben udsender 6. november 2020 deres femte album ’Børn Af Den Tabte Tid’ – opfølgeren til den kritikerroste ’Sort Tulipan’ som ved udgivelsen i 2018 indtog en 1. plads på albumhitlisten over samlet fysisk salg i Danmark. 

Den nye plade behandler tiden som faktor – og om at vide, at hvis du virkelig se frem, må du se dig tilbage. I 2021 drager Folkeklubben, efter en historisk lang koncertpause, atter på en landsdækkende tour for at præsentere de nye sange såvel som det efterhånden om-fangsrige bagkatalog. 

Folkeklubben har over de sidste 9 år markeret sig som et af landets bedste og mest flittige liveorkestre. Når trioen igen stævner ud, er det med deres nye femte album ’Børn Af Den Tabte Tid’ i ryggen. Og med et bagkatalog, der tæller hits som ’Fedterøv’, ”Flammende hjerter”, ’Danmarksfilm’, ’Torben Ul-rich’, ’Men Ikke Endnu En Vinter’, ’Sort Tulipan’ samt de 12 nye sange på det kommende udspil er der lagt op til et poetisk rockbrag. 

Børn Af Den Tabte Tid 
At forestille sig, at de tre medlemmer i Folkeklubben – der nu udsender nyt album, drager på turné og i det hele taget er aktivt tilstede i en hypermoderne nutid – har vandret lyslevende rundt i Danmark i 1987 – gået i skole, spillet fodbold, været en del af familie og samfundsstrukturer – dét er, i følge bandet, en vild tanke: ”Når vi kigger på vores opvækst i 80’erne på billeder eller ser klip fra datidens tv virker det som et fjernt og ukendt Truman-show: det er godt lavet, men det har intet med i dag at gøre. Og dog er det en del af os. Vi er børn af den tabte tid”, lyder det fra Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall, der tilsammen udgør Folkeklubben. 

Og netop tiden som faktor – i det indre liv, i historien og i samfundslivet – er omdrejningspunktet på det nye udspil; en plade som er skrevet på dén erfaring, at verden som du kender den, før du ved af det, er væk og borte for altid. Som dé skibe der forliser uden at efterlade andre spor end falmede billeder. 

Med dette femte album er Folkeklubben klar til at møde verden, hvordan end den har tænkt sig at tage sig ud. Klar til at udsende sit 5. album på 9 år. Klar til at spille for hvem og hvor det er muligt, når bandet atter tager på landevejen i starten af det nye år. 
For netop det er Folkeklubbens DNA, og således synes titelsangens afslutningsreplik uforvarende at gælde og slå med dobbelt kraft: ”Det er en ny tid. Og vi står i grunden lige der, hvor vi altid gerne har villet være.”
22
okt
Skyttevej 12, 7800 Skive
Curtis Stigers (US)

Crooneren Curtis Stigers vender tilbage til Skive – og vi kan ikke forestille os andet end at han charmerer publikum med en blanding af egne sange og evergreens, når han fredag den 22. oktober giver koncert i KulturCenter Skive.Amerikanske Curtis Stigers kendes som både sanger og saxofonist. Men måske kendes han allermest som en storslået entertainer, der brød igennem i 1991 med hittet ”I Wonder Why” og fortsat optræder med både eget materiale og afholdte kendinge inden for det bedste af populærjazzens bagkatalog.”En verdensstjerne”, bliver Curtis Stigers, der nu to gange tidligere har været i Skive, betegnet. Men det er ingen hemmelighed, at »verdensstjerner« ofte markedsføres som sådan – uden at være det. Publikum bruger efterfølgende dage på at folde tæerne ud efter at have oplevet forfaldet – og en svag afglans af en stjerne.Sjældent har betegnelsen ”verdensstjerne” dog været mere sandfærdig end da Curtis Stigers kom til Skive med sin kvintet – og sikken fantastisk aften, det blev.Det blev en all American stjerneparade foruden Curtis Stigers egne kompositioner som festlige ”Hooray for Love”, og så serverede han sange af Emmylou Harris, Steve Earle og Bob Dylan. Blandt de sidste sange var en Lennon-klassiker, og der var ikke ligegyldig smalltalk, der faldt mellem sangene.Men det var ikke alene udvalget af sange, der imponerede – det gjorde bestemt også Curtis Stigers’ musikere. Det svingede, og publikum sparede ikke på de velfortjente klapsalver. Og saxofonen – den tog han sig selv af, så man kunne høre, hvor mange sider, det enestående talent har.Curtis Stigers har passeret de 50 år, men det er kun hårets mørke farve, der har fået et par knivspidser salt. Han er ikke ramt af en slidt og medtaget stemme, der har fået for meget af turnélivets glæder.Curtis Stigers sang i 2014 faktisk – ifølge Folkebladet – endnu bedre end dengang i 90’erne, da han havde de store verdenshits »All That Matters« og »I wonder why«. Klapsalverne var bragende og stående – og der var faktisk grund til at råbe »Hurra« for Curtis Stigers.Curtis Stigers har gennem en flot karriere optrådt med kunstnere som Prince, Elton John og Bonnie Raitt. Stigers løfter den musikalske arv fra eksempelvis Frank Sinatra åbenlyst, når han med sit band ruller repertoiret ud og spiller på alle tangenter.Forvent en storslået og samtidig intim aften, når Curtis Stigers’ smilende og fortællende sangstil fylder KulturCenter Skive med vellyd og god stemning.
23
okt
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
DOBBELTKONCERT MED SWEET & SLADE
 
Der er lagt op til fest, farver og glamrock, når Slade går på scenen. Slade har haft 23 giganthits, blandt andet Cum On Feel The Noize og Coz I Luv You – og så er der selvfølgelig Merry Christmas Everybody, som spilles overalt i verden – også når det ikke er jul. 

Det er glamrock, når det er bedst. Sweet var teenagepigernes favorit i starten af 70’erne. Sweet gik fra det poppede over i rocken, og har haft en lang række tophits såsom Poppa Joe, Block Buster, Hellraiser, Ballroom Blitz, Teenage Rampage og ikke mindst Fox on the Run. 

Der er garanti for medrivende pop-rock, når Sweet går på. 
Vi glæder os til at byde dem velkommen i KCL.
29
okt
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
ANNIKA AAKJÆR
DET MESTE TOUR 2021
 



Til efteråret 2021 tager Annika sit band med på tour rundt i det danske land. Det sker i kølvandet på et 2020 der ikke blev det år hun regnede med. Det blev det ikke for nogen. 

Udsolgte koncerter med 1000 publikummer og en koncert på Skanderborg Festivals store Bøgescene, blev byttet ud med siddende koncerter for et mindre publikum og optræden for biler på en kæmpe parkeringsplads ved Kastrup Lufthavn. Men det blev også året med en ny single, som er forløber for et album der kommer på gaden 2021. En single om det 2020 som ramte Annika lige efter et svært breakup: 

“Det var næsten til at grine af og jeg åbnede bare mine arme og sagde: “hello modgang my old friend” skæbnen vil bare mase mig til jorden, så jeg red med på en art ligegyldighedens bølge, og på toppen af den bølge jeg skrev den her sang. På mange måder er det en hyldest til den momentale ligegyldighed vi oplever for sjældent, men som er skyllet ind over os siden marts hvor alles liv er blevet disrupted. Alt er lige meget, alt er ”POP” (alt er pik og patter)”

Annika Aakjær har gjort en del væsen af sig selv i lidt over et årti. Siden sin albumdebut med Lille filantrop i 2008 har hun været bemærket som en stærk sanger, en solid komponist og en syleskarp, slagfærdig og selvudleverende tekstforfatter, der er vokset plade for plade. Nu tre af slagsen, med en fjerde på vej.
30
okt
Nørremarken 1, Rødding, 7860 Spøttrup
Koncert med Ib Grønbech & ContainerKvartetten med hans nye 2021 Turné.
I Spøttrup Kulturhal  -  Lørdag den 30. oktober 2021 - kl. 20.00

Der er mulighed for tilkøb til spisning, hvor vores Caféindehaver Nicolai vil fortrylle jer med hans lækre mad - det er først til mølle... Middag starter kl. 17.30.

Der er nummererede pladser til koncerten.​

Priser:
Kr. 255,- + gebyr for koncert
Kr. 430,- + gebyr for koncert med middag

Arrangør: Kulturteamet
05
nov
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
BILLY CROSS | BACK TO BASICS



Hvad får en mand på snart 74 år til at fortsætte med at spille koncerter? 

Billy Cross har spillet rock’n’roll siden han var 13 år, skrevet sange der har solgt millioner i Danmark, Amerika og England og egentlig oplevet nok til at sætte sig tilbage og nyde sit velfortjente otium men tager i stedet på (endnu) en Danmarks tour.. 

Kodeordet er glæde – spilleglæde. Og lysten til at tage det hele lidt tilbage til det simple rocksetup. Back to basics. Siden Billy Cross kom til Danmark i 1979, har kendetegnet været spilleglæde og professionalisme. Og med Billy Cross Band - der har spillet tusindvis af koncerter i to årtier - leveres den ægte vare: 100% uforfalsket Rock’n roll! Siden 1962 har Billy Cross bl.a. spillet for Andy Warhol i NYC, med Sha Na Na og i 70’erne i Broadway Musicalen Hair, med Meat Loaf og Link Wray, samt indspillet to albums og turneret jorden rundt med Bob Dylan. 

I Danmark ændrede Billy Cross ’Delta Blues Band’ til ’Delta Cross Band’, og bandet blev til et af landets største live acts i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne. Han producerede og var med til at skrive ”Tidens Tern” med CV Jørgensen, Anne Dorte Michelsens ”Mellem dig og mig”, Pretty Maids ”Red hot and heavy”, Søs Fengers ”On Holiday”, Björn Afzelius' ”Tusind Bitar” og utallige andre legendariske sange. Billy Cross Band er klar til at gøre det de er absolut bedst til – øse ud af spilleglæde. 

Diskografi: 
Billy Cross 1986 
Life Is Good 2004 
So Far So Good 2006 
The Dream Hasn’t changed 2012 
Goodbye to the Sixties 2015 
13
nov
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
CARL EMIL PETERSEN 
- 10 ÅR I ROCK OG RUL  



Carl Emil Petersen brød igennem i 2011, da Ulige Numre lagde en måbende musikbranche ned og genstartede den dansksprogede rockbølge med nyklassikeren ‘København’. 

Sangen beskrev ungdommen i og kærligheden til hovedstaden, i et personligt og poetisk tekstunivers. Forventningerne til Carl Emil og bandet blev enorme, sammenligningerne med de store sangskrivere herhjemme stod i kø. Carl Emil modtog som den yngste sangskriver nogensinde statens 3 årige arbejdslegat med blot 5 sange på CV’et. 

Bandet toppede på det guld-sælgende album ‘Grand Prix’ fra 2015, som blev kåret til årets ‘Rock album’ ved DMA samme år. Carl Emil slog også sit talent fast med den tidsløse sang om frihed og solidaritet, ’Frit Land’ som høstede Carl Emil DMA statuetten som “årets sangskriver”. 

I år blev sangen optaget i den 19. udgave af Højskolesangbogen. Det vakte forbløffelse da Carl Emil opløste Ulige Numre på toppen i 2016, for at fortsætte karrieren i eget navn. 

Den blåøjede unge romantiker fik sin ilddåb som solo artist på Roskilde Festivals enorme Arena scene, inden det kritikerroste debutalbum ‘Natradio’ udkom. Først med sit 2. solo album, fik Carl Emil sit folkelige gennembrud. På titelsangen ‘Amager Forbrænding’ folder han på 7 minutter overgangen fra ungdom til voksenliv ud, med linjer som; ‘Du kan vente på den dumper ned, eller acceptere at kærligheden ikke er et spil du kan vinde mere’ og beskriver både sin egen og sin generations store spørgsmål. 

I 2021 er det 10 år siden Carl Emil først brød igennem med Ulige Numre. I et helt årti har han haft sin plads på den danske scene, som rocksanger, storbypoet og sangskriver for sin generation af unge. Det markeres med en eksklusiv bandturné under overskriften ’10 år i Rock og rul’.
18
nov
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
LEVEL 42 FEJRER 40-ÅRS JUBILÆUM I DANMARK
OBS: Flyttet til torsdag 18. november 2021 kl. 20.00 grundet Covid-19.

Det ikoniske 80’er band kan næste år fejre 40-års jubilæum. Det markerer de med ”From Eternity To Here” tour, som bringer dem til Skive, lørdag den 21. november næste år.

Du har sikkert danset til ud på de små timer til Level 42’s store hits som blandt andre ”Something About You”, ”Lessons in Love” og ”Love Games”. Til næste år kan du opleve bandet bag live, når Level 42 indtager Danmark næste efterår.

Level 42 startede karrieren i 1979, og deres selvbetitlede fuldlængdedebut, der toppede i UK Top 20, landede i 1981. De legendariske briter kan næste år fejre 40 året for deres første singleudgivelse, men det erfarne band, der netop har begejstret med Fom Eternity To Here touren i hjemlandet, har ingen planer om at slå bremsen i lige foreløbig.

“Touring with the band this year has been about as much fun as I can remember having had on the road and, if you had asked me back in 1980 if I thought we would be selling out theatres around the world when I was sixty years old, I probably would have laughed! Hand on heart, this year has been amazing. Re-invention can be a wonderful thing!”

– Mark King Level 42 har siden debuten udgivet blandt andet 14 studiealbum, 7 livealbum, haft 18 singler i Top 40, solgt Wembley Arena ud 21 gange og har solgt mere end 30 millioner album på verdensplan. Anno 2019 blomstrer Level 42 stadig i fuldt flor med deres genkendelig synths, dansable melodier og Mark Kings ikoniske bas-føring.

Sidst det populære band gæstede Danmark, spillede de blandt andet en udsolgt koncert i DR Koncerthuset, og de gav en forrygende koncert på Skanderborg Festival for et par måneder siden.

Der er derfor lagt op til en jubilæumsfest af de helt store, når Level 42 besøger Skive. 
19
nov
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
MISTER GRAND PRIX AKA JOHNNY LOGAN
GÆSTER SKIVE THEATER 
 



Det er ikke alle sangere man kan kalde 'exceptionelle'. Men det kan man roligt kalde Johnny Logan! 

Stadig den dag i dag er det ikke lykkes for andre end Johnny at vinde det Europæiske Melodi Grand Prix 3 gange og med mere end 6 millioner solgte albums på verdensplan, har Johnny Logan for længst skrevet sit eget kapitel i musik historien. 

I 2007 udgav Johnny Logan et album indspillet i Danmark med danske musikere med titlen ”Irish Connection” – dette album blev et kæmpe comeback for Johnny Logan i hele Skandinavien – idet albummet solgte til platin i Danmark og dobbelt platin i Norge og til Guld i Sverige.

Albummet bestod af en lang række irske folkesange, som alle kender og her fortolket i Johnny Logans forunderlige musikalske univers med respekt for de originale melodier. Successen blev fulgt op af en årelang turné ikke mindst i Danmark, hvor han har en meget stor fanskare. Johnny Logan fik i januar 2010 et nyt hold fantastiske musikere under ledelse af Rasmus Hedeboe. Disse musikere var også med til indspilningen hans seneste CD - 'The Irish Connection 2 - The Irish Soul' som også blev indspillet i Danmark. Et dejligt album som tager lytteren på en rejse gennem nogle af Irlands mest populære 'traditionals' samt en stribe helt nye sange. Det er en vidunderlig blanding af smukke ballader og festlige Irske Jigs, skrevet, produceret og spillet af nogle af vores dygtigste musikere. 

Også på dette album er Johnny Logans stemme stadig ligeså kraftfuld og frisk i sit udtryk, som den var første gang vi stiftede bekendtskab med den, dengang for over 30 år siden. 

Disse to albums “The Irish Connection 1” og “The Irish Soul” ligger altid grunden rent musikalsk til livekoncerterne med Johnny Logan & Friends når de optræder – selvfølgelig altid garneret med de 3 vindersange fra Det Europæiske Melodi Grandprix. 

Til koncerten i Skive krydrer Johnny Logan også sine koncerter med traditionelle irske, engelske og amerikanske julesange, som alle kender og kan synge med på. 

Johnny Logan kæder ligeledes sit show sammen med sjove anekdoter og jokes, som han ynder at fortælle sit trofaste publikum. Så koncerterne bliver en rigtig god og nærværende oplevelse i selskab med den kendte og populære verdensstjerne. 
20
nov
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
DOBBELTKONCERT:
COLDPLACE (UK) OG AC/DC UK



Der bliver et brag af en aften, når de to engelske coverbands ColdPlace og AC/DC UK begge går på scenen i KulturCenter Limfjord, lørdag den 20. november 2021.

Det er femte gang at ColdPlace, der er verdens største og mest anmelderroste Coldplay-coverband besøger Skive. 

De spiller over hele verden og har bl.a. været på turné i Mellemøsten og Australien. Chris Martin fra Coldplay har været til flere ColdPlace koncerter, og de er det eneste coverband i verden, som Coldplay selv anerkender og anbefaler. Det gør de fordi de har genskabt et liveshow som kommer utrolig tæt på det, man vil opleve til en koncert med det rigtige band. Ikke bare lyden men også udseendet og stemningen er en knivskarp gengivelse. 

AC/DC UK er Storbritanniens bedste og mest succesfulde AC/DC cover band. Siden 2010 har bandet givet flere end 500 koncerter i 13 lande. 

Nu kommer AC/DC UK for tredje gang til Skive med deres gennemførte show bestående af tro fortolkninger af AC/DC’s imponerende bagkatalog af ikoniske rock-klassikere og et fantastisk og energisk sceneshow med kanoner og ild! Glem alt om halvdårlige, lokale kopi-bands. 

AC/DC UK spiller på kæmpe scener i hele Europa med sit eksplosive show, som udmærker sig ved at komme enormt tæt på originalen i både udseende og lyd! AC/DC UK har blandt andet spillet på O2 Arena i hjemlandet, hvor de trækker fulde huse. 

Program: 
20:00 ColdPlace (UK) 
21:30 Pause 
22:00 AC/DC UK 
23:30 Tak for i aften 

Gå ikke glip af denne uforlignelige Coldplay og AC/DC-fest med timevis af fed rock, masser af fadøl og et sceneshow, som har gjort de to bands til nogle af Europas allermest eftertragtede cover-bands! 
28
nov
Skyttevej 12, 7800 Skive
Julekoncert med Paul Potts og Kirsten Siggaard
H.C. Andersen kunne ikke have skrevet eventyret bedre. Først måtte han så grueligt meget igennem, men så vendte det hele i 2007 med talentkonkurrencen ”Brittain’s got Talent”.Den tidligere telefonsælger, Paul Potts, vandt som bekendt konkurrencen og udsendte kort efter sit debutalbum, som der stormede op af hitlisterne og solgte ikke mindre end 3,5 millioner eksemplarer.I dag har den fantastiske sanger for længst opnået stjernestatus. I konkurrencen, der med ét slag ændrede hele hans liv, sang Paul Potts den smukke arie ”Nessun Dorma” fra Puccinis opera ”Turandot” til perfektion – og resten er historie.En historie, som man kan få genopfrisket ved at se den britiske feelgood-film ”One Chance” fra 2013. Den fortæller den fantastiske historie om, hvordan den håbefulde sanger imod alle odds og alles forventninger kæmper for sin drøm og ender med at slå benene væk under hele verden med sit talent. Der var altså mange sten på vejen til succes for Paul Potts, der blev mobbet det meste af sit liv og altid måtte kæmpe for anerkendelse. Tingene begyndte så småt at vende for Paul Potts, da han mødte sit livs kærlighed Julie-Ann, der gav ham støtte og modet til at forfølge sin drøm.En historie, som allerede har bragt ham til Skive. Selv om han sidst optrådte i Kulturcenter Limfjord, vil han genkende scenen i koncertsalen i KulturCenter Skive.Hertil vender han tilbage søndag den 28. november, hvor han modtager publikums hyldest klokken 15 med sin ”Christmas Dreams Tour”.Paul Potts vender tilbage til Danmark, hvor han modtages af sin gæstesolist – Kirsten Siggaard. Hun er kendt som én af Danmarks dygtigste sangerinder med en gudsbenådet skøn stemme, og hunfavner meget bredt. Kirsten Siggaard har haft en omfattende karriere både inden for musikken – som solist som i samklang med trioen Swing Sisters. På smukkeste vis er der dermed garanti for skønne og forrygende julekoncertoplevelser, når Paukl Potts folder repertoiret ud på dansk grund.  Det er femte gang Danmark får glæde af Paul Potts’ smukke stemme, og publikum i Skive kan se frem til en varm og underholdende koncertoplevelse, hvor man kan svømme hen til engelske og danske juleklassikere og nyde duetter med de to solister.   Kirsten Siggaard Siel og Paul Potts indspillede i 2011 i London duetten ”More Than A Dream”, der var at finde på julealbummet ”Min Jul”. Derfor ser de nu meget frem til at skulle på turne sammen.  Publikum kan forvente at opleve glæde, nærvær, eftertænksomhed og klang af højeste klasse, når julen synges ind i Skive. 
04
dec
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
QUEEN MACHINE




Queen Machine skruer igen op for musikalsk vellyst og visuelle effekter i en kæmpe fejring af Queens spektakulære univers.

Fra storladne megahits som ’We Will Rock You’ og ’I Want To Break Free’ over de følelsesladede ballader som ’Somebody To Love’ til dem, der bare skal være der, som ’Bohemian Rhapsody’ og ’We Are The Champions’.

Queens univers spænder over et væld af de helt store sange og et medrivende show, og Queen Machine er i verdensklasse, når det gælder disciplinen at formidle dette og levere en total-showoplevelse til publikum. 

Queen Machine er i musikalsk topform og fulde af inspiration, efter at de sidste år selv oplevede en Queen-koncert med flere af de originale Queen-medlemmer. Forsanger Bjarke Baisner havde, som én af ganske få, æren af at trykke de originale bandmedlemmer i hånden, og det siger en hel del om Queen Machines internationale niveau...
17
dec
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
OBS! FLYTTES TIL 
FREDAG 17. DECEMBER 2021 KL. 20.00
- Allerede købte billetter gælder til den nye dato.

Stig Rossen og hans orkester leverer deres stemningsfyldte julekoncert i en flot og storslået scenedekoration i Koncertsalen. 
Som altid byder koncerten på et bredt repertoire af julens kendte sange og melodier. Det er ultimativ jul, der indhyller Stig´s julekoncerter med mange af de traditionelle og elskede sange – mest fra Danmark, men på passende vis krydret med de bedste julesange fra udlandet. 

Det er femogtyvende år i træk, at Stig Rossen tager på sin populære jule-Danmarks-turné. Stig Rossen startede traditionen i Brændkjær kirke i Kolding i 1995 og de seneste år har der været over 30 årlige koncerter over hele landet. Det er ultimativ jul, der indhyller Stig Rossens julekoncert, hvor programmet er traditionelle og elskede sange – mest fra Danmark, men passende krydret med de bedste fra udlandet. Evt. rest billetter sælges v/indgangen
17
dec
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
ELECTRIC GUITARS
 



Efter en forrygende koncert i Skive Theater sidste efterår med Sanne Salomonsen, ser Danmarks ukronede guitarhelte frem til igen at komme til Skive. 


De to guitar-ekvilibrister Søren Andersen og Mika Vandborg har siden 2012 udgivet tre studiealbum plus en live DVD. De hører til blandt landets bedste guitarister og har hver deres tilgang til guitaren og spiller på forskellige måder, som supplerer hinanden og giver en stor alsidighed og forskellighed i både numrene og oplevelsen.

Gennem årene har de blandt andet spillet på Bøgescenen på Smukfest, og de har været support for Deep Purple i Danmark flere gange.
Nu melder de sig, sammen med Peter Kjøbsted på bas og Morten Hellborn på trommer, klar til en god gang julerock i Skive Theater.
Café opstilling - ikke nummererede siddepladser
03
feb
2022
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
CHRIS MINH DOKY
& NEW NORDIC JAZZ TRIO





Bassisten og komponisten, Chris Minh Doky har længe arbejdet med kirken, de danske salmer og den danske sangtradition. 

Bl.a. har han komponeret en højmesse til Københavns Domkirke, indspillet CD ”Danske Salmer” med kendte danske sangere, været solist med Københavns drengekor ved flere messer mv. 

Derudover danner de danske salmer og den danske lyd naturligvis også et solidt grundlag i hans meget populære jazz trio, New Nordic Jazz.

Der udsendes nyt album i vinteren 2020 hvorefter Chris Minh Doky tager en pause fra trioen for at skrive ny musik. Men inden da, ønsker han, at slutte ringen og tage New Nordic Jazz med på en turné til mindre spillesteder og jazzklubber. 

Kom og hør den anerkendte bassist med hans succestrio New Nordic Jazz med Peter Rosendal på piano og Jonas Johansen på trommer. Sammen vil de hylde den danske sang og de danske salmer. 

Arrangør: Skive Jazz Klub og Skive Theater
22
feb
2022
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
BURHAN G INVITERER PUBLIKUM HELT TÆT PÅ, NÅR HAN I FORÅRET 2022 DRAGER PÅ EN OMFATTENDE DANMARKSTURNÉ 
- ANSIGT TIL ANSIGT 
 



Den danske pop- og RnB stjerne Burhan G er kendt for sine følelsesladede ballader og up-tempo pophits. Han får pigerne til at hvine, og sætter gang i dansefødderne hos publikum, der troligt skråler med på hans mange kendte numre. 

Burhan G har et imponerende bagkatalog, der bl.a. tæller hitsinglerne, “Kalder Mig Hjem”, “Jeg Vil Have Dig For Mig Selv”, “Mest Ondt”, “Tættere På Himlen”, “Jeg’ I Live” og sidst men ikke mindst julehittet “Tinka” med Frida Brygmann. Når man oplever Burhan G live, er man således sikker på en hitspækket oplevelse, leveret af den talentfulde, charmerende og altid træfsikre top-entertainer. Med sine storslåede sceneproduktioner, stramt koreograferede optrædener og ultra-velspillende band, er Burhan kendt for at levere nogle koncerter, der står mål med selv de største internationale artister. 

Det bliver således en helt særlig oplevelse, når Burhan bevæger sig væk fra de vante rammer på sin akustiske turne med kun to musikere og én korsangere. 

Det nedbarberede set-up tvinger samtidig hitmageren til at gentænke sit omfattende katalog af hits, og finde ud af hvordan sangene skal fortolkes i den akustiske besætning. Det bliver uden tvivl en helt særlig oplevelse, som publikum sent vil glemme.
02
mar
2022
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
50-ÅRS JUBILÆUMSTURNÉ 2021

Oplev en forrygende aften med Sebastian og nogle af vores mest legendariske musikere, når Sebastian Band i 2021 drager på 50-års jubilæumsturné!

kke meget er sikkert for tiden - og dog er det sikkert: tiderne skifter og tiden går. I 1971 udgav Sebastian sit første album - brød igennem på den danske musikscene og kan derfor i 2021 fejre 50-års jubilæum (album).

Det er derfor helt oplagt i jubilæumsåret - og på utallige opfordringer fra publikum - at præsentere en ny turné med solisten og det store orkester.

Hele landet vil få besøg, og publikum kan se frem til høre Sebastian Band boltre sig i mange af de sidste 50 års største danske sange: Når lyset bryder frem - Hvis du tror du er noget - Måske ku vi - Du er ikke alene - Romeo -Den lille malkeko - Stille før storm - Her er en sang - Dejlig indeni - Sommerfuglen - Lille hjertesang - Danser på vulkaner - Vårvise - Med dig hele vejen - Hodja fra Pjort - Fuld af nattens stjerner - Rose - Den sidste vals - 80'ernes Boheme - Vindens glemte sange - Cirkusvognen - Nana - Og mange flere....

Glæd dig til et fantastisk genhør med alle klassikerne i Kulturcenter Limfjord fredag 5. marts...

Bandet består af:
SEBASTIAN (vokal –guitar)
NILS HENRIKSEN (elguitar) har medvirket i alle Sebastians bands siden 1973
MICHAEL FRIIS (Bas og kapelmester) har medvirket siden 1979
KLAUS MENZER (trommer) har medvirket siden 1998
PERRY STENBÄCK (guitar, strengeinstrument, kor mm.) har medvirket siden 1999
MISEN GROTH (sang) har medvirket siden 2009
GRY HARRIT (sang) har medvirket siden 2009
ANNE SEIER (sang og percussion) har medvirket siden 2018
PETER DENCKER (keyboards, harmonika, kor mm.) har medvirket siden 2018  
Udover et yderst kompetent hold vil lyd være ledet af HENRIK KJÆRGAARD
19
mar
2022
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
THE BEATLES REVIVAL (CZ)

De gæstede Skive Theater i efteråret 2019, og gav en forrygende udsolgt koncert. 

Derfor glæder vi os til at byde The Beatles Revival velkommen tilbage til Skive Theater til en dejlig aften ned af memory lane. 

The Beatles Revival fra Prag, Tjekkiet har spillet flere end 6.000 koncerter og blev i 2012 kåret til det bedste tribute band i Europa. Grunden til bandets store succes finder man i en optræden i verdensklasse både hvad angår musikken, vokaler, perfekt image og scenekoreografi samt visuel lighed med de originale Beatles.

En koncert med The Beatles Revival Band bringer dig tilbage til Liverpool, cirka 1964, og showet er så perfekt at man føler en illusion af, at det er de rigtige Beatles som er på scenen. Forskellen er simpelthen ens… ! 

Bandets repertoire består af omkring 60 af Liverpool-legendernes bedst kendte numre. Hvert nummer er blevet metodisk øvet efter minutiøs og nøje granskning af The Beatles’ studieindspilninger og audio og video optagelser fra live koncerter. Takket være denne fremgangsmåde, er gruppen ikke kun i stand til at spille numrene perfekt, men bandet får også stemningen og atmosfæren omkring hver komposition frem. På samme måde er bandet meget opmærksom på originaliteten af udstyr. Hver detalje er vigtig. Med brugen af originale VOX-forstærkere, Rickenbacker og Epiphone guitarer, den berømte Hofner Violin Bas og Ludwig-trommerne, opnår orkesteret en lyd som er fuldstændig identisk med den originale. Ydermere bruger gruppen 3 sæt nøjagtige kopier af Beatles’ scenetøj, og er endda opmærksom på de originale Beatle Chelsea Cavern Boots, forkromede VOX-stativer, flerfarvede plakater og mange andre ting som tilsammen skaber det perfekte image ned til mindste detalje. 

Der er garanti for genkendelsesglæde når The Beatles Revival går på scenen. Når du køber billet, kan du frit vælge mellem ståpladser på gulvet eller nummererede siddepladser på balkonen. 
23
mar
2022
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
VOCAL LINE – BOTH SIDES NOW

Aarhusianske Vocal Line, vandt i 2019 Eurovision Choir i Gøteborg, og har gennem årene skabt sig et enestående ry som frontløbere for en helt ny kor-tradition. 

Vocal Line, der i 2021 fejrer sit 30 års jubilæum, kendes på sin enestående klang, de originale arrangementer, og for rørende fortolkninger af stærke sange fra en lang række danske såvel sominternationale kunstnere.

Vocal Line har gennem årene opnået stor anerkendelse i hele Europa og store dele af den øvrige verden. Koret har indspillet otte plader, og livekoncerterne er tilløbsstykker langt udenfor landets grænser; senest i Hamburg, hvor byens nye kulturelle vartegn Elbphilharmonie med 2.200 pladser blev udsolgt 3 måneder i forvejen. 

Vocal Line har optrådt med den verdensberømte vokalekvilibrist Bobby McFerrin, med The Rolling Stones og danske navne som Mads Langer, TV-2, Tina Dickow, Rasmus Walter, Lukas Graham og HUSH, og de har været en flittig gæst på tv – senest som en del af DR’s Store Juleshow i december 2019.
22
apr
2022
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
OBS: Flyttet fra 6. november 2020 til den 8. maj 2021 grundet Covid-19.
Danser med Drenge har for længst manifesteret sig som et af landets stærkeste livebands. De har 13 albums og fire Grammy-nomineringer på samvittigheden, og siden 1993 har de spillet over 700 koncerter. DmD har et stærkt tag i publikum, der møder talstærkt op og skråler med på de mange hits, også når de inviteres på scenen for at synge kor med sangerinde Rie Rasmussen.

De sange, der har brændt sig fast i publikums hjerter, er f.eks: 'Hvorlænge vil du ydmyge dig?' - 'Aldrig undvære dig' - 'Er der nogen i himlen?' - 'En dejlig morgen' - 'Tag godt imod ham' - 'Grib chancen' - 'Kære Lillesøster' og 'Griber du mig når jeg falder?'

Det er Rie Rasmussens stærke vokal, der sender Klaus Kjellerup's tekster udover scenekanten. Hun magter både det intime og den rå power, og hun har efterhånden udviklet sig til en af landets bedste sangerinder - den bedste, mener mange.

De øvrige medlemmer i bandet er Klaus K's barndomsven og tidl. kollega i Tøsedrengene, Henrik "Onkel" Stanley Møller, som betjener sine legendariske reggae-keyboards og synger korstemmer. Endvidere den forrygende guitarist Steffen Qwist samt de to stærke musikere, Morten "Oberst" Bolvig på keyboards & orgel og Kasper Langkjær på trommer.
22
apr
2022
Theaterpladsen 10, 7800 Skive
OBS: Flyttet fra 6. november 2020 til den 8. maj 2021 grundet Covid-19.
Danser med Drenge har for længst manifesteret sig som et af landets stærkeste livebands. De har 13 albums og fire Grammy-nomineringer på samvittigheden, og siden 1993 har de spillet over 700 koncerter. DmD har et stærkt tag i publikum, der møder talstærkt op og skråler med på de mange hits, også når de inviteres på scenen for at synge kor med sangerinde Rie Rasmussen.

De sange, der har brændt sig fast i publikums hjerter, er f.eks: 'Hvorlænge vil du ydmyge dig?' - 'Aldrig undvære dig' - 'Er der nogen i himlen?' - 'En dejlig morgen' - 'Tag godt imod ham' - 'Grib chancen' - 'Kære Lillesøster' og 'Griber du mig når jeg falder?'

Det er Rie Rasmussens stærke vokal, der sender Klaus Kjellerup's tekster udover scenekanten. Hun magter både det intime og den rå power, og hun har efterhånden udviklet sig til en af landets bedste sangerinder - den bedste, mener mange.

De øvrige medlemmer i bandet er Klaus K's barndomsven og tidl. kollega i Tøsedrengene, Henrik "Onkel" Stanley Møller, som betjener sine legendariske reggae-keyboards og synger korstemmer. Endvidere den forrygende guitarist Steffen Qwist samt de to stærke musikere, Morten "Oberst" Bolvig på keyboards & orgel og Kasper Langkjær på trommer.
07
sep
2022
Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark
Billy Ocean- ONE WORLD HITS TOUR!

Den engelske charmetrold med Trinidad rødder har varmet hjerter verden over med sange som ”Carribean Queen”, ”Suddenly”, ”Loverboy”, ”Red Light Spells Danger”, ”Get Outta My Dreams, Get Into My Car”, ”There’ll Be Sad Songs (To make You Cry)” og ikke mindst ”Love Really Hurts Without You”. Mange vil også nikke genkendende til ”When the Going gets tough, the Tough Gets Going! ”som blev brugt i ”Nilens juvel” fra 1985 med Michael Douglas og Kathleen Turner. 

Billy Ocean er én af de største popstjerner England nogensinde har haft, og han har solgt over 30 millioner album på verdensplan. Efter succesen i 90’erne tog han en pause for at hellige sig sin familie, men de senere år er han vendt tilbage til musikken og har udgivet både nye numre og opsamlingsalbum. 

Som ét af kun to steder i Danmark kan du opleve alle hans hits når Billy Oceans bløde og lækre stemme fylder koncertsalen med sol, sommer og romantik i calypso takter.

Mere nyt fra skiveportalen

Michael Falch og X-factor-finalist i smuk duet

To generationer af sangere krydsede hinandens vej, da 17-årige Nikoline fra X-Factor kom forbi koncerten med Michael Falch i Kulturcentret lørdag aften

Foto: Steen Don

Det blev en sommeraften af de ganske særlige, da Michael Falch gæstede koncertsalen i Kulturcenter Skive som en del af en velspillende og poetisk sommerkvartet sammen med guitaristen Lars Skjærbæk, sangerinden og solisten i eget navn Signe Svendsen og den norske cellist Live Johansson.

Særlig, fordi det er som alle ens yndlingssange lige fra åbningsnummeret »Nye tider« til »De vildeste fugle« aldrig har lydt mere forrygende end i dette akustiske arrangement med cello og guitarer tilsat et drys poesi.

Særlig, fordi sangene nu igen kunne komme med ud live på scenen efter måneders nedlukning.

Nuvel, enkelte blandt de cirka 325 publikummer havde måske håbet på mere larm, trommesoloer og de gode gamle, som der flere gange blev råbt efter fra salen. Men bare rolig: gutterne i Malurt var jo gået i træning, havde smidt masser af kilo til den store genforenings-tour i 2020 – og billetterne hjemme på opslagstavlen indløses i 2022, og så bliver der med garanti både rock og råb, larm og luftguitar.

Nu, den her lune sommeraften den første weekend i juni som ellers lokalt i årevis har været sat af til Skive Festival, havde det ikke været for den forbistrede virus, var det helt perfekt med en mere melankolsk og poetisk tilgang fra »Den rustent-poetiske honningbløde sommerkvartet« som Michael Falch selv kaldte det. Og de store 80’er-hit »Superlove« og »Mød mig i mørket« fungerer absolut også i en ikke helt så hårdtslående udgave – særligt når musikerne er så kompetente som her…

Læs hele anmeldelsen på dette link – eller i Skive Folkeblad den 7. juni 2021

To gange Rockmama i KCS

De to mest populære og afholdte sangerinder i hele kongeriget, Anne Linnet og Sanne Salomonsen, trak cirka 300 publikummer til en dobbeltkoncert i KulturCenter Skive fredag aften.

Det må siges at være lidt af en genistreg at koble de to rockmamas sammen på én aften, for arrangementet talte i særdeleshed til en imponerende velrepræsenteret målgruppe bestående af berusede, midaldrende veninder, der øjensynligt var taget til koncerten som led i en »hygge-tøsetur«.

Der var dog også kvinder, som ikke fulgtes med ligesindede veninder, og de havde hver i sær medbragt en mandlig ledsager i ternet, kortærmet skjote, som kunne få lov at sidde med korslagte arme under de to koncerter, der strakte sig over tre timer.

Selvom de to hovednavne har en rig fortid i den danske musikhistorie sammen, så blev der ingen spontan gæsteoptræden i hinandens scenshow, på trods af at de begge havde sange på repertoiret, som de har skabt i fællesskab.

I stedet fik publikum to unikke og uafhængige koncertoplevelser på én aften, som var så forskellige, at det er umuligt ikke at sammenligne de to shows med hinanden i denne anmeldelse…

Læs hele anmeldelsen via dette link, eller i Skive Folkeblad den 7/6 2021.

Museum Salling vil forny Spøttrup Borg og Fur Museum

Foto: Steen Don

 
Strategiplanen for Museum Salling er færdigudviklet og godkendt af bestyrelsen. Det er museumchef Per Lunde Lauridsen, som har skrevet den nye strategi på baggrund af inviduelle samtaler, han har haft med hver enkelt af de omkring 40 fastansatte medarbejdere på museets afdelinger.
– Jeg har lavet to timer lange interviews med dem alle, for det er vigtigt for mig, at alle er med og kan se sig selv i den her plan, forklarer Per Lunde Lauridsen.
Strategien indleder med nogle ganske konkrete mål for, hvad museet skal nå at gennemføre fra nu og inden planens udløb i 2025.
Eksempelvis skal Spøttrup Borg være »blandt Danmarks mest anerkendte og attraktive borg-oplevelser, hvor 1500-tallets danmarkshistorie er begribelig og håndgribelig for 45.000 gæster årligt«, inden 2025.
– Borgen har jo nogle fantastiske bygninger og områder, men de gamle værelser står bare tomme. Det er begrænset, hvor meget vi rent faktisk kan lave om i borgen, men ved hjælp af nye teknologier kan man måske lave nye læringsoplevelser, fortæller Per Lunde Lauridsen og henviser blandt andet til en idé om, at besøgende gæster måske skal være i stand til selv at indrette borgen ved brug af »augmented reality«, hvor møbleringen vil finde sted gennem smartphone-kameraer.
– Ved at skabe en stor attraktion er det vores håb at bidrage til den positive udvikling i området omkring Rødding. Med flere besøgende på borgen kan man skabe nye arbejdspladser indenfor turismen, forklarer Per Lunde Lauridsen.

Fur på verdensarvlisten

Det er også Museum Sallings ambitiøse mål, at moler-landskaberne på Fur bliver udpeget som verdensarv på UNESCOs liste. Det sker i samarbejde med Morsø Kommune, der også har et fossil- og molermuseum.
– Vi vil hellere have høje ambitioner end at sætte målene for lavt. Samarbejdet med Morsø er en af de eneste kulturelle samarbejder på tværs af regioner, og sammen skal vi hele tiden holde gryden i kog med henblik på at blive optaget på verdensarvlisten, siger Per Lunde Lauridsen.
Derudover skal Fur Museum årligt modtage mellem 30.000 og 40.000 gæster, der skal blive klogere på landskabet og de natur- og kulturoplevelser, der kan findes på Fur.
– Vi er allerede nået i mål med en ny tilbygning til museet på Fur, men der skal også arbejdes på at etablere et formidlingscenter tættere på molerlandskabet, forklarer Per Lunde Lauridsen.

Andre initiativer

Også på Skive Museum vil der ske ting og sager i de kommende år. Der er blandt andet tale om at sætte fokus på erhvervslivets kreative lokalhistorier, hvor der vil være udstillinger med interiør- og møbeldesign. Det er desuden lykkedes for museet at få en Ph.d-studerende tilknyttet Skive Museum, som skal være med til at overveje nye udstillinger og nye måder at anvende de tilgængelige kvadratmeter på en klog måde.
Glyngøre Kulturstation skal danne rammer for et museum og lokalhistorisk arkiv, der står for skiftende natur- og kulturhistoriske udstillinger, aktiviteter og arrangementer i samarbejde med lokalområdets attraktioner og foreninger.
Derfor skal fysiske faciliteter på museet leve op til fremtidens udstillingsaktiviteter, inden strategiens udløb i 2025.

Bogens Dag i Skive

 SE ALLE BOGENS DAG-ARRANGEMENTERNE I KULTURUGEN DEN 18. JUNI >>>

 

Bøger er ikke et tungt og støvet fortidslevn, som uddør i lyset af moderne formidlingsmetoder. Tværtimod. Det skrevne ord er vigtigt og relevant, også i dag, mener initiativtageren til Bogens Dag i Skive.

Der var næsten 40.000 mennesker til Bogforum i Bella Center i 2019. En sand vrimmel af mennesker fra alle landets afkroge. Én af dem var Bodil Jacobsen. Hun stod dér sammen med andre ildsjæle fra Aakjærselskabet og funderede over, hvorfor denne Roskilde Festival for bøger lå lige netop her. I hovedstadens hjerte, når den vel lige så godt kunne høre hjemme I en af litteraturens jyske højborge?

”Jeg oplevede, at vores hjørne af Danmark var meget rigt repræsenteret med både forfattere, litteraturnetværk, foreninger og selskaber fra Skive og Salling. Litteratur og skrivekunsten i det hele taget er faktisk meget markant her på egnen – og en stor del af den kulturelle selvforståelse”, fortæller Bodil Jacobsen og uddyber:

”Vi har Nordeuropas største litteraturselskab. Vi har en fantastisk boglade og et meget aktivt bibliotek. Vi har butikker der sælger bøger, nye bøger, gamle bøger, og vi har et utal af litteraturklubber- og foreninger, en stærk højskole, adskillige succesfulde forfattere og et lokalt forfatternetværk – og nogle dygtige musikere, som også arbejder med lyrik og litteratur i deres sange. Ja, vi har endda ægte bogtrykkere i nabolaget, og det er der efterhånden ikke mange steder, som kan prale af”.

Et vigtigt projekt
At Skiveegnen gør sig bemærket i litteraturens verden vil mange nok bare nøjes med at konstatere – og gå videre ud i tilværelsen. Men ikke Bodil Jacobsen:

”Jeg så et potentiale og tænkte, at nogen burde samle det under én hat, for det giver bedre mulighed for at løfte det til noget større”, siger hun, og tilføjer med et glimt i øjet, at da denne ”nogen” ikke dumpede ned fra himlen og meldte sig, tog hun selv affære.

Og det gik hurtigt.

Snart var et idéudvalg nedsat, og Støtteforeningen Bogens Dag var en realitet. Selvom Bodil Jacobsen stod temmelig alene ved roret, flankeret af et par gode venner og kollegaer fra Aakjærselskabet, betød det dog hverken søvnløse nætter eller spekulationer over, hvordan den slags påhit kan organiseres og udføres. Bodil Jacobsen har nemlig allerede en nyttig portion erfaring i bagagen, da hun blandt andet har været med til at arrangere jazzfestival i København i ti år, er aktivt medlem af Aakjærselskabet – og desuden arbejder som projektkoordinator på Jenle i forbindelse med Skive Kommunes overtagelse af kunsterhjemmet.

”Det er det, jeg brænder for – at skabe events,
koordinere og afvikle dem, og hvis man brænder for det, kan mange ting lade sig gøre”, siger Bodil Jacobsen og understreger:

”Men Bogens Dag er ikke et hvilket som helst projekt for mig. Jeg synes, litteratur er ekstremt vigtigt – ja, lige så vigtigt som at drikke rent vand og få en god nats søvn. Det er en del af mit fundament, ikke flødeskum eller pynt”, siger hun.

Litteratur der larmer
Bogens Dag i Skive fandt sted for første gang i 2020 under Corona-prægede former. I 2021 byder Bogens Dag på en lidt længere række af arrangementer i Skive by – blandt andet foredrag, forfattermøder, børneunderholdning og multikunstnere.

Bodil Jacobsens drøm er, at Bogens Dag på sigt udvikler sig til en endnu større begivenhed, som sætter Skiveegnen på Danmarkskortet på en ny måde. En sprudlende litteraturfestival, som fylder Skive by med liv og puls, og alle de vinkler, det skrevne ord kan vække og give form. Måske en overraskende kontrast til den ofte stille, private og individuelle oplevelse, en god bog indbyder til?

”Jeg tror på, det også har sin plads, at fylde gader og stræder med litteratur. Bøger skal ikke være stille, de må gerne larme, lokke folk ud i byen og sende dem rundt til nye oplevelser. Du må ikke sætte bøger i bås, de kan meget mere end at stå på en hylde”, slutter Bodil Jacobsen.

 SE ALLE BOGENS DAG-ARRANGEMENTERNE I KULTURUGEN DEN 18. JUNI

 

 

OM BOGENS DAG I SKIVE

Bogens Dag startede i 2020, og er arrangeret af Støtteforeningen til fremme for Bogens Dag.

På Bogens Dag er det trykte ord i centrum: lyrik, prosa, skønlitteratur og fagbøger. Dagen byder på en række arrangementer, som præsenterer en fælles glæde og interesse for bøger, ord og formidling. Målet er at øge interessen for bøger, – og at samle de gode kræfter, som findes inden for litteraturen på Skiveegnen.

Vestsallings store huse

OBS: TUREN ER UDSOLGT

Som perler på en sommersnoet landevej ligger spændende steder spredt over Vestsalling. Vi besøger 10 af dem under Skiveegnens Kulturuge.

10 markante huse og steder i Vestsalling er på programmet i Skiveegnens Kulturuge, når en bus med guide tager dig med rundt til nogle af Vestsallings mest spændende steder og hjørner mandag den 14. juni. Turen rundt til de 10 steder er arrangeret af Skive Kultur- og Festivalfond og skabt af Ole Riis, kulturmedarbejder i Skive Kommune:

”Inspirationen kommer fra den Nordsallingtur med Fur, som fandt sted i forbindelse med Skivemødet – den bliver i øvrigt gentaget til efteråret. Nu har vi også skabt denne rute rundt til 10 af Vestsallings fyrtårne”, fortæller Ole Riis og tilføjer med ambitionerne lurende under overfladen:

”Så mangler der kun en tur omkring Flyndersø, Skive og Nordfjends … men dem arbejdes der på.”


Tæt på Vestsalling

På turen rundt byder alle steder indenfor, og du møder dem, der kender stederne allerbedst: nemlig dem, der bor eller arbejder der.

”Nogle steder er kendte, offentlige og velbesøgte, mens andre ligger mere beskedne og private – men fælles for dem alle er, at de i kulturugen byder indenfor og byder velkommen”, fortæller Ole Riis.

Hele turen bliver bundet sammen af en guide, som er et kendt ansigt for mange: forhenværende borgmester Flemming Eskildsen.


Et smugkig

For at kunne nå rundt til alle 10 steder, bliver turens deltagere ikke hængende på de enkelte lokationer i timevis. Besøgene er korte – omtrent et kvarter hvert sted – men der er en ganske god mening med, at du ikke får alle detaljerne med:

”Besøgene er ment som motivation for genbesøg eller en kort præsentation til steder, vi normalt ikke besøger, så hvert sted er kun med en ganske kort velkomst og ikke en egentlig grundig rundvisning”, siger Ole Riis og slutter:

”Vi åbner op for et smugkig på en stor portion historie, kulturhistorie og nutidshistorie. Resten er op til dig selv.”

Vil du med på busturen rundt til de store huse i Vestsalling? Læs mere her >>

Luftens Helte spillede Disney-klassikere med flyvende høj kvalitet

 
Det ekstremt populære danseband »Luftens Helte« fra Aarhus slog vejen forbi Skive Theater fredag aften til bandets første koncert i hele 2021.
Det 19-mand store orkester har for vane at sørge for fyldte sale, hvor end de tager hen, og det var også tilfældet til koncerten i Skive. Billetterne til koncerten var totalt udsolgt, og det udmundede helt konkret til, at 200 mennesker kunne få lov til at nyde de energiske rytmer i teatersalen med de nuværende corona-restriktioner.
Undervejs i koncerten føltes det som om, at musikken nærmest tryglede og bad publikum om at løfte sig fra sæderne og stille sig foran scenen og danse med til den fest, som Luftens Helte i den grad fik startet, men det var desværre kun muligt at danse med rumpen i sædet.
 Vi er simpelthen så lykkelige for, at det endelig kunne lykkes at komme ud og spille igen, sagde en af orkestrets i alt tre forsangere, Kasper Fonnesbæk Andersen, efter de indledende sange: »En verden af liv« fra Løvernes Konge og »To liv« fra Tarzan-filmen.
 

220.000 kroner: Kulturpulje støtter 50 aktiviteter til Skiveegnens Kulturuge

Under Skiveegnens Kulturuge 2021 vil der være en række arrangementer knyttet til “Bogens dag” den 18. juni. Pressefoto

Der vil være rigeligt med arrangementer i hele kommunen, når Skiveegnens Kulturuge begynder den 12. juni. Formålet er at vække interessen for kulturaktører og det lokale foreningsliv igen
Kultur I de seneste uger har Kulturelt Samråd uddelt 220.000 kroner til 50 forskellige aktiviteter, som skal finde sted til Skiveegnens Kulturuge, der løber af stablen for første gang nogensinde i uge 24.
Det bliver en uge, der er spækfyldt med kulturelle arrangementer, såsom seks forskellige koncerter fra altaner i midtbyen, slagtøjsworkshop på Torvet og jazzkoncerter på Lyby Strand.
Formand for Kulturelt Samråd, Jeppe Tandal Nielsen er positivt overrasket over den enorme lyst til deltagelse og den store geografisk spredning, der er på aktiviteterne, hvor næsten alle byer i kommunen er repræsenteret.
– En af forhåbninger med kulturugen har været at skabe samarbejder på tværs og det ser i høj grad ud til at de mindre byer har grebet denne mulighed med stor entusiasme, fortæller Jeppe Tandal i en pressemeddelelse.

Lokale initiativer

I de mindre byer har kulturaktører og det lokale foreningsliv gået sammen om at skabe aktiviteter til kulturugen.
Eksempelvis har man i Rødding gået sammen om at skabe en oplevelsesrejse rundt i byen, hvor man som besøgende kan få lov til at »smage på Rødding« med alle sanser. I Fursund-området byder hele lokalmiljøet ind med festivaloplevelser for hele familien. Der er også aktiviteter i byer som Hald og Lihme, som er arrangeret på tværs af foreningslivet.
Et af håbene for kulturugen er at øge interessen for det lokale foreningsliv, som har været dalende under corona-pandemien.
– Mange foreninger og kulturaktører ikke helt har så mange medlemmer som før. Deres økonomi skranter på grund af aflyste arrangementer og de skal nu tilbage på benene igen. Her kan Kulturugen være en kæmpe mulighed for at samle kræfterne og løfte sig igen, siger Betina Kæseler, der er bestyrelsesmedlem i Kulturelt Samråd.
Skiveegnens Kulturuge begynder lørdag den 12. juni og slutter søndag den 20. juni. Følg med i alle de kommende arrangementer til Skiveegnens Kulturuge – lige her på SkivePortalen.