• Fra:

    Til:

Skives musikalske storhedstid overtager teatret

Under titlen »Looking back – looking forward« har musikprojektet NÆST arrangeret tre gratis koncerter med indiemusikere, der har rødder i Skive. Asger Tarpgaard og Tanja Simonsen fra det stjernespækkede Skive-band, Superheroes, vender hjem til byen med deres nye bands

 

Asger Tarpgaard optræder med kunstnernavnet Late Runner. Arkivfoto: David Skaaning

Det lokale musikprojekt NÆST skifte de vante lokaler fra Drivhuset ud med den historiske teatersal hos Skive Theater i weekenden.

Det er nemlig passende omgivelser til lørdag aftens koncertoplevelse, hvor man i den grad vil kunne mærke den lokale musikhistories vingesus.

Hele tre forskellige bands vil optræde i teatret – kvit og frit for alle, der kunne være interesserede.

Fælles for de forskellige bands er, at de alle sammen er rundet af Skiveegnens virksomme musikmiljø fra 1990’erne, hvor der i den grad skete ting og sager på den musikalske front.

Blandt andet bandet Superheroes blev landskendt og fløj fluks fra Skive og ud på spændende verdensturnéer i resten af Europa og i Japan.

Om lørdagen vil man kunne høre den nye musik fra Asger Tarpgaard og Tanja Simonsen, der var med i Superheroes, og siden har fortsat deres musikalske udvikling i andre bands.

Lørdag optræder Tarpgaard under kunstnernavnet »Late Runner«, mens Tanja Simonsen spiller i bandet »ONBC«. Det sidste band er »Own Road«, som er lokale Simon Skjødt Jensens enkeltmandsband. Han spillede i sin tid også med bandmedlemmer fra Superheroes og fulgte også med i bandets succes fra nærmeste hold.

Søndag er der gratis »artist talk«, hvor man blandt andet kan høre om deres oplevelser med at blive verdenskendte musikere i en ung alder.

 

NÆST ser det forrige

Det ligger i musikprojektet NÆSTs eget navn, at opmærksomheden er rettet mod de »næste« store musiknavne fra Skiveegnen.

Projektets talsperson og formand for Kult’en, Rune Breiner Nielsen, peger dog på, at det i stigende grad er nødvendigt at kigge tilbage på den lokale musikhistoriske storhedstid for at forstå nutiden.

– Der er mange unge mennesker i Skive, der ikke kender til det sprudlende musikliv, som Skive havde i slutningen af 90’erne, fortæller han (…)

 

Læs resten af artiklen – her på Skive Folkeblads hjemmeside

 

Læs mere om lørdagens koncerter – her på SkivePortalen

 

Læs mere om søndagens artist talk – her på SkivePortalen