• Fra:

    Til:

Tessa sparkede gang i Skive Festival

Rapperen Tessa blev bakket op af et veloplagt publikum, der skrålede med på alle hendes hits

Foto: Lars Rasborg

Når det kommer til den danske rapscene, er der formentlig ingen, der deler vandene så meget som Tessa,

De skilte farvande blev pludselig meget synlige under årets første koncert på Skive Festival. Her stod et tæt pakket publikum primært bestående af unge kvinder og piger, der skrålede og jublede alt, hvad de kunne.

Menneskemængden fortsatte i omtrent 30-40 meter og næsten helt over til den modsatte scene af festivalpladsen, Kaj Ove Madsen A/S Scenen.

På strandsiden af det spændte og tændte publikum lige foran scenen stod til gengæld en gruppe unge og midaldrende mænd med armene over kors.

Barrikaderne var for deres vedkommende sat hårdt op fra start, men Tessa formåede alligevel med sit charmerende sceneshow at slå huller i mændenes musikalske bolværk. Under koncerten formastede flere af mændene sig til at vugge stille med på fødderne til de hårde rap-numre.

 

»Badass bitch«

Tessa havde publikum i sin hule hånd fra dét øjeblik, hun trådte ind på scenen. Hun blev præsenteret som »byens baddeste bitch«, og dén titel bærer hun med stolthed.

– Hvad sker der for, at alle i Skive er så pæne, spurgte hun ud mod publikum, der kvitterede med kærlige klapsalver.

Umiddelbart består Tessas tekstunivers af morsomme sjofelheder med fokus på at score og dominere mænd. Hun rapper med andre ord om nøjagtigt det samme, som alle mandlige rappere har kokketteret rundt med i 30 år eller mere (…)

 

Læs hele anmeldelsen på dette link – eller i Skive Folkeblad fra den 3. september 2021

Foto: Lars Rasborg