The Savage Rose

The Savage Rose

Tidligere på året beviste The Savage Rose endnu en gang, hvorfor deres stjerne lyser så klart på den danske musikhimmel. Bandet lagde de danske spillesteder ned med en udsolgt 50 års-jubilæumsturné for det ikoniske album Wild Child. Over hele landet blev de modtaget af totalt udsolgte huse og sluttede af med to storslåede koncerter i Operaen.

I 2025 forsætter bandet med Annisette i front, med endnu en turné rundt i landet. The Savage Roses musik kendt for at være både rå, poetisk og dybt personlig. Bandet har udgivet 25 albums og opnået stor anerkendelse både nationalt og internationalt. De viser gang på gang deres evne til at skabe musik der afspejler tidsånden og samtidig udfordrer konventionerne inden for genren.

Gennem årene er musikken blevet soundtracket til adskillige generationers liv og har bidraget til at forme den danske musikscene. Med deres tidløse og dybt bevægende musiske univers har de formået at skabe et følelsesmæssigt og kunstnerisk rum, hvor lytterne kan fordybe sig og lade sig rive med af musikkens kraft.

Live er The Savage Rose kendt for deres intense energi og evne til at skabe en nærværende og betagende oplevelse. Oplev det selv, når The Savage Rose drager på turné rundt i landet i 2025.

The Savage Rose anno 2025 består udover Annisette, af Naja Rosa Koppel (kor), Amina Omar Carsce (kor), Las Nissen (guitar), Frank Hasselstrøm (blæsere og keys), Nikolaj Torp (Hammond og keys), Jacob Haubjerg (bas) og Anders Holm (trommer).

The Savage Rose

Fra dato og kl:

14. Mar - 20:00

Til dato og kl:

14. Mar - 22:00

Adresse:

Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Pris:

325,00 kr. stk

ARRANGØR INFO

Skive Theater

Email: info@kcskive.dk

Tlf: 70701464

Hjemmeside: https://kcskive.dk/kultur/savage-rose/