I Lægeurtehaven med Anemette Olesen – Foredrag Spøttrup Borg

I Lægeurtehaven med Anemette Olesen – Foredrag Spøttrup Borg

Lægeurtehavernes mange planter fortæller historien, og et uddrag af dem vil Anemette Olesen vise fra dias og fortælle om den spændende medicinhistorie, og hvordan man før i tiden blev helbredt fra diverse sygdomme.

Foredraget med Anemette Olesen begynder kl. 14.00 og varer til ca. kl. 16.00 – der vil være mulighed for at smage på lidt forskelligt af Anemettes bryg med urter – vi serverer urtete og en lille dram – og der er lidt spændende tekst at tage med hjem.

Hvis vejret er med os, vil I også komme en tur rundt i lægeurtehaven, hvor Anemette vil fortælle om fortid og nutid i selskab med lægeplanter. I må meget gerne stille spørgsmål, det fører gerne til nogle relevante og spændende fortællinger om lægeplanterne.

Vi har på Spøttrup Borg mange af Anemette Olesens bøger, hun har en enorm viden indenfor alt det grønne, du ser omkring dig.
Hun har arbejdet som museumsgartner ved Steno museet, er foredragsholder og har udgivet over 50 bøger om brugen af og viden om planter.

Munkene var de første til at tage sig af syge, Gud var den højeste apoteker og ved hjælp af hans anvisninger, kunne man søge om helbredelse. Med eksempler fra Hildegard af Bingens urtebog, vil der blive fortalt om humoralpatologien, signaturlæren og hvilke urter der i datiden nød stor anseelse.

Kom eventuelt i god tid og tag turen rundt på Spøttrup Borg.

Mødested: Spøttrup Borgs velkomstbygning

Pris: 250,- (inkl. adgang til borgen)

Fra dato og kl:

4. Oct - 14:00

Til dato og kl:

4. Oct - 16:00

Adresse:

Spøttrup Borg · Borgen 6A, 7860 Spøttrup

Pris:

250 kr. inkl. adgang til borgen

ARRANGØR INFO

Spøttrup Borg

Email: borgen@museumsalling.dk

Tlf: 9915 3564

Hjemmeside: https://www.spottrupborg.dk/