Byvandring gennem Skives historie

Byvandring gennem Skives historie

Byarkivar Kristian Buhl Thomsen inviterer torsdag aften d. 13. juni kl. 19.00-20.30 på en byvandring. Vandringen starter foran den røde kirke. På turen kan du blive klogere på, hvorfor Skives huse ser ud, som de gør. Og du kan se steder, som du måske ikke kendte.

Kom bl.a. med ind i porte og gårdrum og se byens sidste bindingsværk, der vidner om, hvordan Skives huse engang så ud før de store bybrandes rasen i 1700-tallet.

Hør om rådhuset og se den idylliske have bagved, hvor også byens gamle arresthus ligger.

Hør også om plankeværket, der i flere 100 år omkransede byen. Her vogtede toldbetjentene, når bønderne forsøgte at smugle varer ind til Torvet.

Det er nogle af de emner, der vil blive fortalt om i løbet af vandringen.

Efter vandringen byder Museum Salling på kaffe og småkager i museets pop-up butik i midtbyen.

 

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Der kræves ingen tilmelding.

 

Vigtigt: Turen er ca. 1,5 km. Start foran Skive Kirke (den røde kirke).

 

Vandringen indgår som del af Skiveegnens Kulturuge.

Fra dato og kl:

13. Jun - 19:00

Til dato og kl:

13. Jun - 20:30

Adresse:

Frederiksdal Alle 1A, 7800 Skive

ARRANGØR INFO

Skive Byarkiv

Email: skivebyarkiv@museumsalling.dk

Tlf: 99157753

Hjemmeside: https://www.skivebyarkiv.dk/

MEDARRANGØRER

Museum Salling