Chippendales

Chippendales

Direkte fra Las Vegas er legendariske og prisvindende Chippendales klar til at bringe Europas scener op på kogepunktet med deres nye tour, hvor de besøger både København, Aalborg, Skive, Esbjerg, Ringsted og Herning næste år.

Endelig! Chippendales er tilbage med deres første tour i Europa siden pandemien, og den verdensberømte trup er mere end klar til at ”party, please and tease” deres mange fans. Publikum skal forberede sig på et sexet og storslået show med nye numre, musik, koreografi og akrobatik, i hvad der uden tvivl bliver et af de mest provokerende og efterspurgte liveshows i 2024.

“We are thrilled to hit the road once again with our all-new bigger, better and bawdier production.”– Danielle Pearson, Chippendales Production Tour Manager

Årligt køber mere end 2 millioner fans billetter til at opleve Chippendales live, og det ikoniske ensemble har de sidste fire årtier været et berømt fænomen indenfor amerikansk popkultur. Siden 1979 har de forført med deres verdensklasse shows, hvor de skaber den perfekte balance mellem legesyg sexappel og smagfulde drillerier på kanten, leveret af yderst veltrænede mænd med glimt i øjet – hvilket har skabt ekstase på det meste af kloden.

Chippendales består på nuværende tidspunkt af 20 medlemmer, hvor den ene halvdel tager sig af deres massivt succesfulde residency på Rio All-Suite Hotel & Casino i Las Vegas, og den anden halvdel får europæerne den udsøgte fornøjelse af at opleve på Welcome to the Chippendales Tour.

Chippendales har tidligere imponeret med deres populære shows i Danmark, hvor de gennem årene har sunget og danset sig ind i publikums hjerter, og gang på gang har optrådt for fyldte og euforiske sale. Næste år gentager de succesen med deres nye show, som kan opleves i seks danske byer.

Fra dato og kl:

27. Sep - 20:00

Til dato og kl:

27. Sep - 23:59

Adresse:

Skyttevej 12, 7800 Skvie

Pris:

465,00 kr. stk

ARRANGØR INFO

KulturCenter Skive

Email: info@kcskive.dk

Tlf: 70701464

Hjemmeside: https://kcskive.dk/kultur/chippendales/