Fossilerne Fortæller – Særudstilling på Fur Museum

Fossilerne Fortæller – Særudstilling på Fur Museum

Fossilerne Fortæller

Sæsonudstilling 2024

I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus og Fossil- og Molermuseet har vi skab en udstilling der kommer rundt på alle 3 museer.

Med udstillingen Fossilerne Fortæller udforsker vi de fantastiske fortællinger der gemmer sig lige under vores fødder.
I udstillingen er det især en række ekstremt velbevarede insektfossiler, vi ser nærmere på – de er et vindue ind i fortiden, hvor både klima, kontinenter og fordelingen af arter i denne del af verden var helt anderledes, end det er i dag.

Det er moleret, det handler om, det moler, som findes i klinterne på Mors og Fur, og som for 55 millioner år siden blev dannet på bunden af et varmt og iltfattigt hav, mens vulkaner i Atlanterhavet spyede utallige askeskyer ud. Her sank også datidens insekter til bunds, når de var fløjet eller drevet til havs, og nu kan de findes i moleret som ekstremt velbevarede fossiler, hvor man kan se hver eneste vingeribbe eller ben.

I udstillingen kan du komme helt tæt på de fineste eksemplarer af datidens insekter. Nogle af dem er helt unikke og først for nylig beskrevet for videnskaben, bl.a. af museets forskere. Det er vildt at opleve en tid, som er så længe siden, men hvis aftryk står krystalklart, som var det sket i går: 55 millioner år gamle guldsmede, der lige så godt kunne flyve rundt over søen om en måned!

Pris: almindelig entré til Fur Museum.

Fra dato og kl:

25. Mar - 12:00

Til dato og kl:

31. Oct - 16:00

Adresse:

Fur Museum, Nederby 28, 7884 Fur, Skive

Pris:

70

ARRANGØR INFO

Fur Museum

Email: fur@museumsalling.dk

Tlf: 99156938

Hjemmeside: https://www.furmuseum.dk/

MEDARRANGØRER

Museum Salling