Justina la Cour – Anne-Marie Lipsonen Duo

Justina la Cour – Anne-Marie Lipsonen Duo

Justina la Cour, violin
Anne-Marie Lipsonen, klaver

 

Justina Maria la Cour er i øjeblikket bosat i Nyborg. Hun er violinist og har spillet violin, siden hun var 6 år gammel. Hun blev født i Odense d. 5. august 1996. I 2015 blev hun optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København med karakteren 12 i hovedfag violin ved optagelsesprøven.
I september 2023 blev hun optaget som studerende samme sted under den 2 årige uddannelse i solistklassen under ledelse af professor Estzer Haffner.
Hun har givet koncerter og vundet en imponerende række priser verden over.

 

Anne-Marie Lipsonen (født i Finland) er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og ved Stadia konservatoriet i Helsinki, med videre udvekslingsstudier ved Curtis Opera Theatre i USA. Hun debuterede fra Solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med speciale i akkompagnement og kammermusik i 2010.Hun er en efterspurgt liedpianist og akkompagnatør og har medvirket i koncerter hos Det Danske Sangselskab, Nordjyske Sangselskab, Copenhagen Summer Festival og European Academy of Music Festival Weeks i Italien og Tyskland og mange flere. Hun har endvidere været solist med Aalborg symfoniorkester og vundet adskillige priser både som solist og liedpianist. I 2008 modtog hun Léonie Sonnings prestigefyldte stipendium.

 

Ved koncerten vil der blive fremført værker af Ernest Chausson, Cesar Franck, Eugéne Ysaÿe, Carl Nielsen og Maurice Ravel.

 

Skive Kammermusikforening arrangerer seks koncerter per sæson med klassiske ensembler. Bliv medlem for kun 450kr og få fri entre til alle sæsonens koncerter. Se mere på vores hjemmeside www.skivekammermusikforening.dk

Fra dato og kl:

23. Feb - 15:00

Til dato og kl:

23. Feb - 17:00

Adresse:

Skive Musikskole, Asylgade 5, Klassisk Sal

Pris:

150 (medlemmer og studerende fri entré)

ARRANGØR INFO

Skive Kammermusikforening

Hjemmeside: www.skivekammermusikforening.dk