Oplev beskyttelsesrummet på Børnekulturnatten

Oplev beskyttelsesrummet på Børnekulturnatten

Kom med ned i dybet og oplev stemningen i skæret af stearinlysene, når vi åbner beskyttelsesrummet gemt under Carl Hansens Plads.

Beskyttelsesrummet er bygget i 1944. Her kunne 50 mennesker søge tilflugt, hvis bomber under Anden Verdenskrig var blevet kastet mod Skive.

I beskyttelsesrummet viser Skive Byarkiv og ”De fem år” igennem aftenen billeder og effekter fra besættelsestiden. Man kan bl.a. blive klogere på hverdagen under besættelsen, modstandskampen, det civile beredskab og befrielsen.

Gennem de sidste par år af Anden Verdenskrig var der ekstra mange bombefly på himlen over Danmark. De fleste havde dog kurs direkte mod Tyskland. På den tid blev der bygget i alt 30 beskyttelsesrum rundt om i Skive. Rummet under Carl Hansens Plads er et af de få tilbageværende.

Til daglig ses kun en lille betonklods over jorden. Men på denne aften kan man se, hvad der gemmer sig i undergrunden.

 

Vigtigt:

Mødested – Carl Hansens Plads (krydset ved Nordbanevej og Nørre Alle), Skive.

Adgang sker via stejl trappe.

Gratis adgang.

Arrangementet er en del af Børnekulturnatten.

Fra dato og kl:

25. Oct - 18:00

Til dato og kl:

25. Oct - 22:00

Adresse:

Carl Hansens Plads (krydset ved Nordbanevej og Nørre Alle), 7800 Skive

ARRANGØR INFO

Skive Byarkiv

Email: skivebyarkiv@museumsalling.dk

Tlf: 99157753

Hjemmeside: https://www.skivebyarkiv.dk/

MEDARRANGØRER

Museum Salling