Renoveringen af Jenle 2022-2024

Renoveringen af Jenle 2022-2024

Jenles stuehus har stået udsat for vind, vejr og tidens tand i mere end 100 år. En tiltrængt renovering skal sikre, at stuehuset fra 2024 fremstår i god bygningsmæssig stand og i årene fremover fortsat danne ramme om fortællingen om fortællingen om Jeppe Aakjær og hans tid.

De fem millioner kroner fra Staten til renoveringen af hovedbygningen dækker imidlertid ikke Jenles indbo. Skabe, kister og skuffer i det gamle stuehus er spækket med breve, papirer og fotos, som aldrig er blevet grundigt gennemgået, og som kan få betydning for forskning og nye udstillinger.

Derudover huser Jenle flere tusinde ting i form af møbler, pyntegenstande, service og lignende, som er hårdt udfordret. De 90 år som er passeret siden Jeppe Aakjærs død har nemlig sat tydelige spor i møbler og genstande.

Men er de mange gamle ting værd at redde? Ja, absolut. Museum Salling har vurderet, at Jeppe Aakjærs kunstnerhjem i vid udstrækning har bevaret sin oprindelige karakter og besidder stor kulturhistorisk værdi.

Derfor arbejder Skive Kommune og Aakjærselskabet lige nu på at konservere og bevare værdifulde genstande og dokumenter, som ellers er i kritisk risiko for at smuldre bort efter mange års påvirkning af sollys, skiftende indeklima, skadedyrsangreb, støv og skimmel.

FREMTIDENS JENLE

Efter endt renovering skal Jenle fortsat være centrum for levende fortællinger om Aakjærs virke – og et enestående omdrejningspunkt for kunstnerhjemmets mange tilbud og aktiviteter som Aakjærs digterrute, skoletjeneste, museet, Jenlefester, demokratisamtaler med mere.

Aakjærselskabet vil fortsat være en tæt samarbejdspartner i indsatsen for at formidle Jeppe Aakjær med Jenle som samlingspunkt.

Følg renoveringen på Jenle (skive.dk)

Fra dato og kl:

1. Oct - 00:00

Til dato og kl:

31. Dec - 00:00

Adresse:

Jenlevej 6, 7870 Roslev

ARRANGØR INFO

Skive Kommune

Hjemmeside: https://jenle.skive.dk/

MEDARRANGØRER

Aakjærselskabet